Flere af de andre OECD-lande er faldet i målingen af naturfag i Pisa 2015, hvor naturfag er hovedfokusområde. Det er medvirkende til, at danske elever klarer sig bedre denne gang. Danske elever har 502 point i naturfagsundersøgelsen, og det er over OECD-gennemsnittet på 493 point. Samtidig er glæden ved naturfagene og interessen steget, når man spørger eleverne. Men Danmark ligger meget lavt, når det handler om, hvor mange af de 15-årige der forestiller sig at arbejde indenfor de naturvidenskabelige fag, når de er 30 år.

"Eleverne er blevet bedre til at overskue opgaverne og til at blive testet på computer. Der er færre, der springer opgaver over denne gang. Det er godt. Men der er en gruppe, der ikke svarer på de åbne opgaver i testen, så jeg tror, man skal arbejde mere med sproget i naturfagene. For det kan man gøre noget ved. At eleverne lærer, at de skal udtrykke sig i hele sætninger", siger Helene Sørensen, der er lektor emerita ved Aarhus Universitet og ansvarlig for domænet naturfag i Pisa.

Smugkig på Pisas science-opgaver 

Flere aktiviteter i Danmark

Hun fortæller, at Pisa tester nogenlunde det, der bliver undervist i ude i skolerne, men at de danske elever udfører flere eksperimenter og laver flere aktiviteter i naturfagene, end man gør i mange andre lande.

"Der er sket en jævn stigning siden 2006, men det kan da godt blive bedre. Der er nogle asiatiske lande på listen, som vi aldrig vil kunne nå, men vi skal da også overveje, hvad vi vil. For eksempel ligger Finland og Estland højere i scoren end Danmark. De er bedre til fakta-spørgsmål, men til gengæld kan eleverne ikke lide naturfagene", siger Helene Sørensen.

I 17 lande scorer eleverne bedre end de danske elever. Danmark befinder sig i en gruppe på otte lande, hvor der ikke er signifikant forskel på resultaterne. Det er Norge, Belgien, Schweiz, Polen, Irland, Portugal og USA. Danmark ligger denne gang over Sverige og Island.

De danske elever er lige gode til at forklare naturfaglige fænomener, vurdere og designe naturvidenskabelige undersøgelser og til at tolke data.

Umiddelbart klarer eleverne sig bedst i fysik/kemi, og så er de danske elevers score er steget indenfor området om Jorden og Universet.

Er der noget, der overrasker dig, når du ser Pisa-resultaterne denne gang?

"Ja, jeg er positivt overrasket over, at eleverne i højere grad kan lide naturfagene. Det er dejligt. Og så er jeg overrasket over, at danske elever ligger i bunden, når det gælder om at ønske sig en teknisk uddannelse. Men i de asiatiske lande er valget af en teknisk uddannelse vejen til et bedre liv. Sådan er det ikke i Danmark, hvor der er mange forskellige uddannelser, der tæller", siger Helene Sørensen.

Danmark er gået frem i Pisa 

Hvad kan danske lærere gøre bedre i naturfagsundervisningen?

"Vi kan se, at konstruktiv feedback til eleverne betyder noget. At eleverne får en fokuseret tilbagemelding, så de får en retning for, hvad de kan gøre for at blive bedre i fagene. Det er noget, de arbejder meget med i Canada. Det ser blandt andet ud til at hjælpe på pigernes selvtillid i naturfagene. På længere sigt vil det også kunne give flere unge, der vælger en teknisk uddannelse, fordi vi kan se, at der er sammenhæng mellem høj selvtillid i fagene og valg af en teknisk uddannelse".

Kønsforskel udlignet

Kun i otte lande har piger en højere selvtillid i naturfag end drengene. Blandt de nordiske lande gør det sig gældende i Norge og en smule i Island. Det er desuden første gang, at der ikke er statistisk forskel på danske pigers og drenges gennemsnit i testen.

I rapporten står, at eleverne generelt oplever en del uro i klasserne. En ud af tre elever fortæller, at de i alle eller de fleste timer oplever støj og uro. Elever, der aldrig eller sjældent oplever disciplinære problemer i naturfagstimerne har i gennemsnit en højere naturfagsscore end elever i klasser med disciplinære problemer.