Solcellerne på tagene producerer så meget energi, at Lindebjergskolen set over et år er selvforsynende med el og varme. Om vinteren forbruger skolen mere, end solcellepanelerne kan tjene ind, men om sommeren sælger skolen energi.

Solcellelamperne på stierne lyser svagt, ind til en person nærmer sig, så bliver der skruet op for lyset, og et par små vindmøller i toppen af to af lygtepælene er med til at producere energi. Et cykelskur har grønt plantetag, og de yngste elever kan lege i et soppebasin, der er en model af Roskilde Fjord. Der er vandgrøft, kanal, vandbede og pumper. Lige nu fungerer grøft og vandbede ikke efter hensigten, men til sommer bliver anlægget reetableret, og der er planer om at udvide, så det kan tage meget mere regnvand.

Meningen er, at regnvandet skal løbe i kanaler og grøfter og på den måde komme væk. Det nye anlæg skal kunne klare store mængder af regn, der bliver afledt gennem plastic-faskiner i et stort hul i jorden. Ovenpå anlægget er planen blandt andet at etablere cykelbane og parkour-bane.

Skolen klarede sig glimrende, da der var skybrud over Roskilde i december 2013, så klima-tiltagene har allerede haft stor betydning. Hele klima-tankegangen er en del af undervisningen.

Desuden påvirker det eleverne til at arbejde mere selvstændigt, påpeger skoleleder Ralf Pultz.

"Vi gør en lille bitte forskel"

Mie, Laura og Klara fra 8.b viser rundt på udearealerne en meget kold og blæsende forårsdag.

"Vi gør en lille bitte forskel her. Vi har også høns og nogle bede, som de yngste klasser ordner. Skolen har en plan om at etablere bede på plejehjemmet, og så er det elever her fra skolen, der skal passe de små haver", fortæller de.

Hønsene betyder, at der er mindre madspild på skolen, fordi organisk affald fra hjemkundskab går til foder.

"Hele projektet er blevet meget større, end skolebestyrelsen egentlig havde forestillet sig. Vi har ofte besøg udefra af folk, der skal se på nogle af de ting, vi har - for eksempel solcellelamperne eller vores permeable fliser, hvor regnvandet forsvinder ned i jorden. Og vores klasse har lige lavet plancher om hele projektet. Dem viste vi på Big Bang konferencen i marts", siger pigerne.

"Vi havde en uge til at forberede plancherne til Big Bang. Vi tog billeder, skrev og layoutede dem. Det var anderledes end til en almindelig fremlæggelse, for vi vidste jo ikke, hvad vi ville blive spurgt om. Det var en god øvelse, og noget som vi kan bruge senere i livet", siger Klara.

Skolens temauger handler som regel om klima på en eller anden måde. Seneste temauge var om vand. Andre har handlet om skrald, eleverne har også tegnet forskellige innovative klimaløsninger og udsmykket skolens vægge med tegningerne, ligesom de i en temauge har holdt et kæmpe loppemarked, hvor pengene bagefter gik til velgørenhed - til et u-landsprojekt. Eleverne fortæller, at temaugerne også ofte indeholder lokalt samarbejde, nogle bager kager til salg på loppemarkedet, og elever synger på plejehjemmet.

Skolens positive historie

Det er Roskilde Kommune, der har sat solcellerne op. Desuden har Lindebjergskolen søgt en række fonde og fået støtte fra blandt andet Forsknings- og Innovationsstyrelsen, fra partnerskabet "Vand i byer" og Miljøstyrelsen.

Hanne Kjær Jørgensen er mor til snart tre elever på skolen, og det var hendes ide i 2011 om at gøre Lindebjergskolen til klimaskole. Hun arbejder som ingeniør på Rørcentret på Teknologisk Institut og er med i skolebestyrelsen.

"Jeg tænkte at etablere noget eksperimentarium på skolens udearealer, men det kører endnu videre. Jeg sendte bare en bold afsted. For en landsbyskole er det vigtigt at have en positiv historie og et fælles projekt. Nu har skolen 5 klima-visioner, og Roskilde Kommune er også kommet mere og mere på banen", fortæller Hanne Kjær Jørgensen.

Det handler om undervisning i gode klimaforanstaltninger, om bæredygtighed, og skolen uddanner jævnligt elever til klimaambassadører.

Skolens 5 visioner er at kunne håndtere regnvand på egen grund, at være selvforsynende med el og varme, at visualisere forbruget af el, vand og varme løbende på nettet, at skabe sammenhæng mellem læring om sund og klimarigtig mad på Lindebjergskolen og i praksis i Gundsølillehallen og hvis muligt at indtænke bæredygtig transport med skolebussen.

Elever bliver selvstændige

Skoleleder Ralf Pultz fortæller, at samarbejdet med Vand i byer har givet rigtig meget, og at skolen bliver fulgt af Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

"Virksomheder og fonde har finansieret meget, og det kræver ikke meget vedligeholdelse af os. Et firma har for eksempel lagt tre slags permeable fliser her. Det er en god reklame for dem og kræver ikke noget af os", siger han.

Men især fremhæver skolelederen det selvstændige arbejde, som skolens elever lærer ved at være klimaskole og have et fælles projekt.

"Nogle af vores tidligere klima-ambassadører blandt eleverne havde selv lavet et projekt om klima-venlig mad. De havde booket skolekøkkenet hos sekretæren og sendt invitationer ud til alle indskolingens forældre. De havde organiseret alt, og vi opdagede det faktisk først, da der pludselig stod en masse små elever og lavede mad i skolekøkkenet. Så fik vi sat nogle voksne på opgaven. Eleverne har lært at tage tingene i egen hånd, undersøge noget og lave kampagner", fortæller Ralf Pultz.

At Lindebjergskolen er klimaskole var en af de ting, der gjorde, at han søgte skolelederjobbet i 2012.

"Det er en god sag, fagligt betyder det også noget at have et fælles projekt og et fælles mål. Det løfter og giver samhørighed, og som sideeffekt har det gjort skolens ry bedre".

Bruges i undervisningen

Eleverne kan på skolen følge med i vandmålere og i solcelleproduktionen af energi.

"Det er let at bruge vandmålerne i for eksempel matematik, når vi skal lære noget om at regne med gennemsnit. Det bruges i naturfagene. Der er planer om, at vi skal have en lille vindmølle også. Der er en vindmølle på skolens logo, og en vindmølle vil også let kunne bruges i undervisningen", fortæller Klara, Mie og Laura.

Det grønne tag på skolens ene cykelskur har eleverne ikke meget at gøre med. Men et skilt på væggen ved siden af fortæller lidt om tagets opbygning og funktion. Og så kommer der jævnligt besøg for netop at se på taget.

Arbejdet som klimaskole har også givet anledning til en klimaskole-rap, kunstprojekt, og så har skolen det grønne flag. 

Læs mere om klimaskolen via links til højre for artiklen