A.P. Møller Fonden gav i 2015 otte millioner kroner til projekt Naturlig-vis i Faxe, Køge og Stevns. Projektet er nu evalueret, og først og fremmest er kompetencedækningen i faget natur/teknologi steget fra, at 37 procent af timerne blev varetaget af en lærer med undervisningskompetence i faget til, at det er nu er 80 procent af timerne.

Og flere lærere har givet udtryk for, at de gennem projektet er blevet fagligt stærkere, og at de igennem deltagelse i naturfagsgrupperne har diskuteret konkret undervisning.

I tal kan resultaterne opgøres sådan her:

● 17 nye naturfagsvejledere ● 119 lærere har opnået ekstra naturfagligt linjefag i et eller to fag ● 180 lærere har gennemgået 1 - 4 lektionsstudier ● 56 lærere har gennemgået kompetencekurser i Natur/teknologi ● 36 virksomheder og eksterne miljøer har været inddraget i undervisningen

Evalueringen viser, at der imidlertid også er mål, som ikke er nået.

"Det er ikke lykkedes for lærerne at udvikle en systematik i forhold til at vurdere eleverne fagligt, overgangssamarbejdet fra indskoling til mellemtrin har voldt problemer, samarbejder med virksomheder var og er en udfordring, det er endnu ikke lykkedes de ny-uddannede naturfagsvejledere sammen med lederne at styrke udviklingen af naturfagene i væsentligt omfang", skriver rapportens forfattere.

"Og endelig var lektionsstudierne så tidskrævende at gennemføre, at de - på trods af at de har medvirket til at øge undervisningens kvalitet - udgør det element i projektet, som har været sværest at videreføre efter projektets afslutning", lyder det videre i rapporten.

Der er heller ikke på nuværende tidspunkt nogen synderlig effekt at spore i elevernes karakterer i naturfagene, men det er så måske også for tidligt at bedømme projektets succes ud fra dem, mener Naturfagenes Evaluerings og Udviklingscenter, der har stået for evalueringen.

Der har været en temmelig lav svarprocent (30) på spørgeskemaet til de tre kommuners naturfagslærere, men der har været svar fra alle skoler, alle fag og alle vejledere med en fordeling, der passer godt med virkeligheden, og derfor tør forfatterne godt drage nogle konklusioner.

8 millioner kroner til naturfag i Faxe, Køge og Stevns

Forskellige faglighedsforståelser

Lærerne har svaret meget 'i midten' på alle spørgsmål om elevernes læring. På en efterfølgende workshop forklarede deltagende lærere, at det ikke handler om, at de ikke kan bedømme, om eleverne er blevet dygtigere, men at det er uklart, hvilken faglighed spørgeskemaet spørger til.

"Deltagerne fortalte, at lærerne skal forholde sig til forskellige forståelser af læring i forskellige sammenhænge. Eksempelvis forklarede de, at læringsforståelsen, som Nationale Tests lægger op til, ikke er den sammen som den komptenceorienterede forståelse, som Forenklede Fælles Mål lægger op til. Det var således en udfordring at skulle forholde sig til elevernes læring, når det nogle gange blev gjort op i faglig viden og andre gange i udviklede kompetencer".

Flere af deltagerne har været på kursus i den nye fælles afgangsprøve og føler sig derfor godt klædt på til at vurdere elevernes narturfaglige kompetencer - men når de så har stået i eksamenssituationen, har de oplevet, at censorerne ikke nødvendigvis vurderer eleverne ud fra de samme kriterier.

"Deltagerne efterlyste derfor også en overordnet etablering af et fælles billede på tværs af kommuner af, hvad eleverne skal evalueres på", hedder det i rapporten.

Et væsentligt element i projekt Naturlig-vis har været de såkaldte lektionsstudier, hvor man planlægger og gennemfører en lektion, evaluerer den og så gennemfører den i ny og forbedret udgave.

85 procent af de lærere, der har svaret på evalueringsspørgeskemaet, har deltaget i lektionsstudiegrupper i et eller flere naturfag. Men adspurgt, hvilke dele af projektet de forventer vil stoppe, når projektet slutter, har 37 ud af 60 nævnt lektionsstudierne. Og kun otte procent har erklæret sig helt eller delvis enig i, at lektionsstudierne vil blive gennemført også om tre år.

Fagligt er lærerne meget delte i deres opfattelse af metoden:

"Lektionsstudiet var en øjenåbner og var faglig meget givtig, noget af den bedste faglige  efteruddannelse jeg har været med i", har én skrevet i spørgeskemae, mens en anden har skrevet:

"Lektionsstudier har været ledelsens projekt. For mit vedkommende har lektionsstudierne været  rent tidsspilde".

Sanseværksted blev forbedret - og gennemført igen 

Men på evalueringsworkshoppen fortalte flere, at arbejdet med lektionsstudierne har gavnet det naturfaglige lærersamarbejde på skolen og været afgørende for, at lærerne har turdet åbne dørene til deres undervisning, så det kunne blive noget, man var fælles om.

Rapporten anbefaler derfor, at man finder billigere, knap så tidskrævende erstatninger for lektionsstudierne, for eksempel co-teaching, hvor de nye naturfagsvejledere kan være med i undervisningen.

Evalueringen er blevet offentliggjort på en konference i Faxe i dag.