Der har været et massivt undertal af mænd på kurserne i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) på Københavns Professionshøjskole de seneste 15 år.

Det fortæller tidligere underviser på kurset Annette Hildebrand Jensen, som mener bred repræsentation af lærere er vigtigt, når det gælder seksualundervisningen.

Naturfagslærer i udskolingen på Lille Næstved Skole Hans Kristjan Vinther er en af de mænd, der har taget rollen på sig. Han fortæller, at der på hans skole er en nogenlunde ligelig kønsfordeling af lærere, der står for seksualundervisningen.

Spørger man Hans Kristjan Vinther, om han mener, det er vigtigt, at eleverne bliver undervist af begge køn, afhænger det af emnet, siger han. 

”Ved emner som prævention er det ligegyldigt. Men ved andre emner kan det være en fordel, at eleverne taler med en lærer af samme køn. Ofte føler drengene sig tryggere ved at stille personlige spørgsmål til en mandlig lærer, ligesom pigerne nemmere kan spejle sig i en kvindelig lærer”.

Det kan samtidig være en fordel at høre de samme budskaber fra flere lærere, mener han.

”Det kan forhindre, at nogen afskriver budskabet som noget, der kun kommer fra kvinder. Her kan det være en styrke, at jeg som mand siger præcis det samme. For eksempel, at en mand respekterer et nej lige så meget som en kvinde – modsat en misforståelse, der kunne være, at mænd er mere ligeglade”, siger Hans Kristjan Vinther.

Undervisningen er for personafhængig

De mandlige studerende holdt sig væk: Jeg tror, de frygtede at blive set som 'klam' eller 'lidt for sexfikseret'

Han oplever, at ansvaret ofte lander hos klasselæreren i de mindre klasser og hos naturfagslæreren i udskolingen, mens det enten bliver helt overset eller kun sporadisk inddraget af andre lærere.

”Det er op til den enkelte lærer at inddrage emnet i sin undervisning. Alle ved, at det er en vigtig opgave, der naturligvis skal løses. Men fordi faget er timeløst, og lærere har travlt, bliver det ikke altid gjort”, siger han.

Derfor foreslår han, at der afsættes en halv eller en hel dag om året til undervisning i emnet på tværs af alle klassetrin, så alle ved: ”Her gør vi det”.

På den måde sikrer man, at der foregår et minimum af seksualundervisning på hvert klassetrin.

”At sige, at det er alles ansvar, er det samme som at sige, at det er ingens ansvar”, siger han og fortsætter:

”Konsekvensen ved at lade det være op til den enkelte lærer er, at man kan besøge en skole og opleve helt fantastisk seksualundervisning i én klasse, mens undervisningen i parallelklassen nærmest er overladt til Pornhub”.

I faghæftet for SSF står der, at undervisningen som udgangspunkt skal foregå tværfagligt i alle skolens fag, da fagets emner indeholder elementer fra mange fag og kræver forskellige perspektiver for at blive belyst.

Alligevel foregår undervisningen ofte i dansk, biologi og idræt – og i den rækkefølge, viser en evaluering lavet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

Man kan nemt føle sig på udebane

Selvom Hans Kristjan Vinther mener, at seksualundervisning er vigtig, kan han også godt forstå, hvorfor mange lærere synes, det er svært eller akavet.

”Eleverne kan finde på at fnise, have svært ved at tage det seriøst og stille ubekvemme spørgsmål. Så hvis man ikke er vant til at undervise i emnet, kan jeg godt forstå, at man føler sig på udebane”, siger han og tilføjer:

”Jeg har det personligt også bedst i biologiafdelingen, hvor jeg føler mig tryg, og hvor jeg ikke rigtig kan lave fejl”.

Han fortæller, at det ofte er lettere at undervise pigerne.

”De er generelt mere modne, og det er næsten altid dem, der efterspørger mere seksualundervisning. De er også klart sjovere at undervise, fordi der ikke er lige så meget fnisen som med drengene, der nogle gange kan have svært ved at tage det seriøst”.