I 15 år har Annette Hildebrand Jensen undervist på kurset i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, indtil hun stoppede i slutningen af 2024.

Her har hun til sin store ærgrelse gang på gang kunne konstatere, at det mandlige køn har været stærkt underrepræsenteret på hendes hold.

Faktisk i sådan en grad, at hun vil vurdere, at hun har undervist omkring ti gange så mange kvindelige lærerstuderende ud af i alt omkring 1000 studerende.

Hvorfor holder mændene sig væk?

”Jeg tror, at noget af det, der i høj grad afholder mænd fra at tilmelde sig kurserne, er frygten for at blive set som ‘klam’ eller 'lidt for sexfikseret' af eleverne og forældrene – og måske endda også af kollegerne”, siger Annette Hildebrand Jensen.

Undervejs har hun aktivt forsøgt at få svar på, hvorfor der var så få mandlige studerende, der valgte kurset på læreruddannelsen.

”Gennem årene har jeg spurgt deltagere på mine kurser og lærere i mit netværk, som har bekræftet det. De nævner tidligere pædofilisager, strikse normer og regler for mandlige pædagoger i institutioner såsom krav om åbne døre i skifte- og toiletsituationer eller forbud mod at have børn overskrævs på skødet som noget, der har sat sig i dem”, fortæller hun.

Annette Hildebrand Jensen oplever også, at mange mandlige undervisere har berøringsangst med emner som lyst, følelser og seksualitet, og derfor vælger de at holde sig til det faktuelle og kroppens fysiologi og anatomi, hvis de skal undervise i det obligatoriske emne.

Hans står for seksualundervisningen:
Det giver færre misforståelser, når eleverne hører det fra begge køn

”På et helt generelt plan tror jeg, at mange mænd er opvokset med, at sex ofte omtales mere overfladisk – og når det endelig sker, handler det om præstationer og eller kommer ud i jokes. De mangler erfaring med at dvæle ved følelser, hvilket skaber usikkerhed og akavethed, når emnet tages op. Kvinder har generelt mere træning i den snak og oplever derfor i mindre grad den samme usikkerhed”, siger hun og understreger, at det selvfølgelig ikke gælder alle.

På tværs af køn og fag

Det er et problem, hvis der ikke er bred repræsentation blandt de lærere, der underviser i SSF, mener Annette Hildebrand Jensen.

”Hvis drenge skal blive bedre til at tale om deres følelser, få en bedre forståelse af deres krop, være mere rummelige og respektfulde over for andres seksualitet og komme mere til lægen osv., så bliver de nødt til at have nogle mandlige rollemodeller”, siger hun og peger på, at det ikke i sig selv er nok, at eleverne undervises i faget af en mandlig lærer.

“For hvis de undviger de dybere samtaler, bliver det eksempler på, at sådan noget taler mænd ikke højt om. Og det bærer de jo videre i deres øvrige relationer og parforhold”, tilføjer Annette Hildebrand Jensen.

Ender ofte i ét perspektiv, ét køn og én vinkel

I faghæftet for faget står der, at undervisningen som udgangspunkt skal foregå tværfagligt i alle skolens fag, da emnerne i SSF indeholder elementer fra mange fag og kræver forskellige perspektiver for at blive belyst.

Alligevel varetages undervisningen hovedsageligt af de tre fag dansk, biologi og idræt – i den nævnte rækkefølge. Det viser en evaluering af faget lavet af Als Research for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk).

”SSF-undervisningen ligger for ofte hos klasselæreren, men det er vigtigt at inddrage andre fag også. For eksempel kan kristendom belyse, hvordan homoseksualitet historisk er blevet kriminaliseret, og samfundsfag kan diskutere LGBT-politik i andre lande som fx Polen, Uganda eller aktuelt i USA med Donald Trump ved magten”, siger Annette Hildebrand Jensen og fortsætter:

”Hvis undervisningen kun kommer fra én lærer, får eleverne kun ét perspektiv, ét køn og én vinkel på, hvad der er at sige om krop og seksualitet. Jo flere forskellige lærere og fagligheder, der kobler sig på SSF, jo bredere og dybere kan vi skabe forståelse for mangfoldigheder i forhold som liv, køn og seksualitet”.

Betydningsfuld ændring

Slut med 'timeløse fag': Sådan skal seksualundervisning integreres

Med den nye læreruddannelse fra 2022 er faget gået fra at være et frivilligt 15-timers kursus, der skulle gennemføres i fritiden med et begrænset antal pladser, til at være ét af fire valgfag på læreruddannelsen, hvoraf de studerende skal vælge to (medmindre de vælger svømmelærervalgfaget, der tæller for to).

Faget har samtidig skiftet navn, så det nu hedder "Sundheds- og seksualundervisning".

Ændringen betyder, at markant flere lærerstuderende vælger faget end før – også flere mænd, håber og formoder Annette Hildebrand Jensen.

Hun påpeger dog, at kønsfordelingen formentlig stadig vil være skæv på grund af det store efterslæb ude på skolerne. Hun håber derfor, at allerede uddannede lærere vil hoppe med på vognen og tage efteruddannelse i faget. 

Her henviser hun til sffkompas.dk, en hjemmeside hun selv har været med til at udvikle, hvor man kan booke gratis kurser og finde inspiration og undervisningsmateriale.

”Der er faktisk efterhånden rigtig mange tilbud om materialer, forløb, besøg og didaktisk sparring derude – det er bare at gå i gang”.