Det plagede hende hele sommerferien. Den 9. klasse, som hun netop havde ført op i biologi - de havde ikke lært nok, i det år hun havde undervist dem. En time om ugen. Et fag, som hun ikke har linjefag i. En bog, de ikke forstod. Mens lærer Ida-Marie Müller syslede med håndarbejde i sin sommerferie i 2008, blev hun mere og mere klar over, at noget måtte gøres. Når eleverne havde lektier for, var det kun fire ud af tyve elever, der havde læst, og halvdelen af dem havde ikke forstået det.

Så da hun efter sommerferien med ny energi trådte ind i Christiansfeld Skoles slidte, gule bygning, havde hun bestemt sig for en helt ny måde at gå til biologien på. Opskriften lød: Drop lektierne og brug hver anden time til at få eleverne til at læse den svære faglitteratur på en helt ny og kvalificeret måde.

Forberedelsen om eftermiddagen på skolen gik med at nærlæse bogen, udforme spørgsmål, som trak essensen af teksten frem, og sætte skemaer op, så eleverne kunne svare på spørgsmålene skriftligt. Hver anden uge brugte eleverne en time på faglig læsning og skrivning med Ida-Marie som vejleder. Den næste uge løftede hun bogens informationer op i undervisningen. Og sådan har hun undervist i biologi lige siden.

Ida-Marie er med i et af de fem eksemplariske forløb, som Danmarks Lærerforening har sat i gang i projektet »Vi læser for livet«. Fem millioner af medlemmernes penge blev sidste år helt utraditionelt afsat til en satsning på, at færre elever skal forlade skolen som dårligere læsere. Målet er at vise, at professionelle lærere er svaret på skolens udfordringer. Ida-Marie Müller er en af de lærere, der af nød er begyndt at tænke den faglige læsning ind i undervisningen, længe før Christiansfeld Skole gennem DLF-projektet fik tilknyttet en konsulent.

Skolens erfaringer viser, at der er behov for, at langt flere af lærerne bruger faglig læsning. Eleverne læser sikkert til 3. klasse, men når de får historiebøgerne i 4. klasse, er lixtallet for højt, og mange får ikke rigtig greb om den faglige læsning på mellemtrinnet. I udskolingen bliver læringen svær, fordi eleverne kæmper med at læse og forstå fagbøgerne. Den udvikling vil man nu vende på Christiansfeld Skole.

Bøgerne bliver på skolen

Ida-Marie griber arkene med spørgsmål, som kopimaskinen lige har spyttet ud i bakken, og styrter ned ad gangen. Op ad trapperne, gennem afdelingen med specialklasser. En lærer ryster på hovedet, da hun passerer, og hun smiler undskyldende. Hun ved godt, at hun ikke bør skyde genvej, men hun er lidt sent på den. Det er 2012. Det er en tirsdag i marts. Det er fjerde lektion. Det er nu, hun skal have 9. klasse i biologi. Hun svinger ind forbi klassen. »Er I klar?« spørger hun de fem-seks stykker, der er ved at smide taskerne over skulderen. Hun venter en anelse foran døren, hilser på klasselæreren og sætter så i tempo igen. Hun henter altid 9.-klasserne og tager dem med til fysiklokalet, hvor undervisningen foregår. Biologibøgerne står fast der, fordi to 9.-klasser deler ét klassesæt, så ingen bøger kommer med hjem i taskerne. Og det er egentlig også det bedste, tænker Ida-Marie. Hun låser døren op med et raslende nøglebundt. Eleverne slænger sig hurtigt over stolene og fordeler sig i fire grupper. Mange med høretelefoner på, en mobiltelefon i hånden eller en iPad på bordet. Hurtigt deler Ida-Marie de røde bøger ud; »Fra ursuppe til functional food - Ind i Biologien«, står der med lysende gule bogstaver. Med dumpe brag lander bøgerne på de sorte borde. Ved siden af hver bog falder de tre ark, som hun forberedte lidt sent i går aftes. Hun siger ingenting, og det gør eleverne heller ikke. De går i gang med at læse teksten, samtidig med at de skriver svarene på spørgsmålene på kopiarkene. Ida-Marie går rundt mellem grupperne. »Biogenese - hvad er det? Hvor står det i teksten?« spørger hun to piger, der er gået lidt i stå ved begrebet. »Her står det. Biogenese betyder, at liv kun kan opstå af eksisterende liv, men hvad er så spontan genese?« spørger en af pigerne.

Faglig læsning til hele mellemtrinnet

Ida-Marie bruger faglig læsning systematisk i 9. klasse. Målet er, at alle lærerne på mellemtrinnet på Christiansfeld Skole skal have fokus på den faglige læsning. Seks eftermiddage fordelt over skoleåret samles lærerne fire timer.

Lektor Birgitte Bækgaard fra UC Syddanmark underviser lærerne efter et nøje planlagt forløb. Lærerne skal læse litteratur hjemme. Målet er at gøre dem bevidste om, at læsning er grundlaget for læring i alle fag. De skal uddannes til at yde den særlige indsats, som skal til for at støtte eleverne i at blive kompetente læsere, der både kan læse og skrive fagtekster. Birgitte Bækgaard vil i forløbet hjælpe lærerne til at synliggøre fagteksternes forskellige genrer, komposition og sprogmønstre. Ida-Marie har været på skolebænken fire gange. Hun kan se, at hun er på rette vej, men hun har også ændret meget på sin metode undervejs. Efteruddannelsen gør hende bevidst om, at det stillads, hun føler, hun har bygget til eleverne i 9. klasse, skal bygges allerede på mellemtrinnet. Hvis det lykkes, er hun næsten sikker på, at eleverne slet ikke vil behøve stilladset i form af spørgsmålsark i 9. De vil kunne koncentrere sig om det faglige indhold, for den faglige læsning vil sidde på rygraden.

Duften af krydret nybagt brød rammer hende, da hun træder ind på lærerværelset. På bordet står kødboller, flere slags fetaost, opskårede tomater, oliven og madbrød fristende klar. Bordet er dækket med tallerkener, bestik og glas. Langsomt indfinder de ni lærere, der er med i madklubben, sig. Man venter ikke, til alle er der, men begynder at spise, når man kan.

Ida-Marie sidder ved siden af læsevejleder Birgitte Tygesen. Begge er enige om, at deltagelsen i DLF's læseprojekt betyder, at alle lærere på mellemtrinnet har fokus på faglig læsning, og at det helt sikkert vil betyde en større faglighed for eleverne.

»Det er guld værd«, lyder en lærers udbrud, da hun hører, ordene falder på læseprojektet.