"En slags portræt af den danske folkeskole netop nu", kaldte professor Lars Qvortrup den samlede rapport for de 13 kommuner i Program for Læringsledelse, som blev officielt præsenteret på et seminar på Aalborg Universitets afdeling i Sydhavnen i København i går.

Data-skole: Kæmpe dataprojekt viser store kommunale forskelle

Programmet, som hovedsageligt er finansieret af A.P. Møller Fonden, samler data fra spørgeskemaer til elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse om stribevis af faktorer, som international forskning viser har afgørende betydning for elevernes læring. I løbet af næste skoleår skal team eller 'professionelle læringsfællesskaber' på alle niveauer sammen kompetenceudvikle sig inden for de felter, hvor de enkelte skoler beslutter sig for at satse. Efterfølgende vil en ny dataindsamling vise, om indsatser og kompetenceudvikling har haft effekt.

Hverken prangende eller katastrofalt

I årets første måneder har skolerne haft adgang til deres egne data, og ud fra disse data tager de stilling til, hvilke indsatser de vil sætte i værk og hvilken kompetenceudvikling, det kræver. Skoleleder Vivian Møberg, Vestre Skole i Grindsted fortæller: 

"Vores tal ligger meget omkring 500 points-gennemsnittet - hverken prangende eller katastrofale. Men vi har besluttet, at vi vil tage udgangspunkt i det, hvor vi kan rykke mest. Og det er på undervisningens struktur og feedback til eleverne. Vi tror på, at feedback kan være med til at udvikle elevernes læringsstrategier og medføre bedre faglig trivsel og mestring, fordi eleven kender næste step i sin læring og dermed oplever, at der sker en læringog får lyst til at lære mere", siger hun og henviser til John Hattie og hans "synlig læring" som det forskningsmæssige grundlag for satsningen.

"Jeg vil styrke lærernes professionelle dømmekraft"

Det fremgår af Vestre Skoles data, at der er nogle udfordringer med hensyn til struktur på timerne - blandt andet at undervisningen ikke kommer i gang ved timens start, og at eleverne ikke oplever, at de får feedback på deres arbejde og arbejdsindsats i timerne. De spørgsmål, de har svaret på, handler om at få tilbagemelding fra læreren på elevens indsats i timerne. Men at læreren skal give hver eneste elev mundtlig feedback i hver eneste time er ikke realistisk, vurderer Vivian Møberg:

"Derfor vil vi arbejde med, at det ikke kun er læreren, der skal give mundtlig feedback, men også eleverne, der skal give hinanden feedback".

Tallene viser, at der er en del elever, som giver op, når opgaver bliver vanskelige.

"Spørgsmålet er, hvorfor de gør det - er det et spørgsmål om deres egen arbejdsindsats, er det fordi de bliver modløse, eller er opgaverne faktisk for svære? Det er noget af det, vi nu skal spørge os selv om", fortæller Vivian Møberg og håber, at mere synlig læring, hvor eleverne kan se næste step i deres egen læringsproces også vil få dem til at trives bedre og i mindre grad opleve, at det er kedeligt at gå i skole.

Social trivsel fylder

"Min helt egen hypotese er, at den sociale trivsel måske fylder for meget - at for mange timer starter med, at man må bruge 20 minutter på at tale om en konflikt, der var i frikvarteret. Jeg tror, at måske især drengene falder fra her, hvis de for eksempel faktisk havde glædet sig til den her musiktime, siden sidst de havde musik".

Vestre Skole har fastlagt klare talmål for, at synlig læring-indsatsen skal give sig udslag i elevernes faglige præstationer. De socialt korrigerede afgangsprøvekarakterer skal ligge 0,8 point højrere i 2019, end de gjorde sidste år. Der skal ske en fremgang på mellem 80 og 100 point i de nationale test i løbet af et år, og drengens niveau skal hæves, så det kommer tættere på pigernes.

Deltagelsen i Program for Læringsledelse betyder ikke, at samtlige lærere på Vestre Skole skal fortolke data og aflæse regneark.

"Vi har besluttet at etablere et datateam, som skal udvælge de data, vi koncentrerer os om - også for at skærme medarbejderne mod alle de data, der kommer flyvende", siger Vibeke Møberg og understreger, at alle naturligvis har adgang til samtlige data, hvis de ønsker det. For hende er det en vigtig pointe, at data ikke er noget værd uden fortolkning, og at mængden af data skal tilpasses behovet.