Lige nu kæmper Danmarks Billedkunstlærere indædt for at overbevise politikerne om, at de ikke må fjerne billedkunsttimerne fra 1. klasse. Det er nemlig planerne i det seneste folkeskoleforlig. Bestyrelsen laver kaffeaftaler med politikere, demonstrerer i Fælledparken og på Folkemødet og får kendte kunstnere til at agitere på sociale medier for deres sag.

Det er lige præcis derfor, det er vigtigt, at der er en faglig forening for faget, mener formand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen.

”Vi står klar til at bombardere politikere med alle de gode argumenter, og det er min klare erfaring, at det virker. Derfor har jeg også en tyrkertro på, at vi får lov til at beholde billedkunst 1. klasse, for det er en ubegribelig ændring og slet ikke i tråd med den praksisfaglighed og ønsket om trivsel, som politikerne taler så meget om”.

Lykke Andersen, 64, har været medlem af foreningen, siden hun selv gik på læreruddannelsen i begyndelsen af 1980’erne. Efter nogle år som færdiguddannet lærer kom hun ind i københavnerkredsen, et par år senere i foreningens landsstyrelse, og for 11 år siden blev hun formand. Derfor er det heller ikke på nogen måde nyt for hende at skulle kæmpe for det billedkunstfaget i folkeskolen.

”Det gode er, at hvis man gør det stykke arbejde, det er, så er der mulighed for at få indflydelse. Min erfaring er, at der er god chance for, at politikerne lytter, især på de områder, de ikke selv er klædt på til". 

Hun fortæller, at Danmarks Billedkunstlærere et par gange er gået sammen med de tre andre praktisk-musiske foreninger.

"Der er vi virkelig kommet igennem med de ting, vi er kommet med. Det gælder i forhold til valgfagene og prøverne, hvor vi nærmest fik det fuldstændigt, som vi ville have det. Og også indførelsen at en lektion i billedkunst i 6. klasse lykkedes det os at få gennemført”, siger hun.

Billedkunst

Lærerne advarer mod at afskaffe billedkunst i 1. klasse

2013 påvirkede lærernes forhold til faglige foreninger

Vicky Kjær Søndergaard, som er 20 år yngre end sin formand, er nyeste medlem af landsstyrelsen i Danmarks Billedkunstlærerforening. Hun blev uddannet lige efter lockouten i 2013 og arbejder i dag på en billedskole, hvor hun blandt andet bliver hyret af folkeskoler til lærerkurser og sparring.

”Jeg følte i mange år, at det egentlig var underligt, at jeg ikke havde meldt mig ind i billedkunstlærerforeningen, for hvis man brænder for sit fag og godt kan lide at være sammen med ligesindede og have styr på, hvad der foregår politisk, så giver det ikke mening ikke at være medlem. Men tiden gik, og jeg tænkte hele tiden, det gør jeg lige om lidt. Hovedet på sømmet var, da jeg selv holdt oplæg på foreningens konference. Da jeg så dét faglige miljø, så stemplede jeg ind”, fortæller hun.

”Man skal ikke tage fejl af, at 2013 gjorde noget ved mindsettet i forhold til at være ildsjæl i skolen. Folk stoppede op – inklusive mig selv og sagde: Der står ikke idiot i panden på mig, så man ville ikke betale eller lægge tid på noget, der ikke blev betalt. Og det påvirkede helt sikkert lysten til at melde sig i faglige foreninger og lave frivilligt arbejde”, siger Lykke Andersen.

Men de to kvinder har begge senere gjort op med sig selv, at de ikke kan være i faget, hvis de ikke kan gøre noget ekstra.

”Jeg har for eksempel lige brugt rigtigt mange timer på et projekt til Billedkunstens dag. Det gør jeg, fordi jeg synes det er vigtigt. Og så slapper jeg lidt mere af på et andet tidspunkt, siger Lykke Andersen.

Faglige foreninger

'Fagenes advokater' søger politisk indflydelse - lærerne vil hellere have inspiration

1000 nye medlemmer på 10 år

Danmarks Billedkunstlærere har dog ikke som så mange andre faglige foreninger oplevet medlemsflugt. Tværtimod. På de sidste ti år er medlemstallet steget fra 1.500 til 2.500.

”Vi har jo et giga lokkemiddel, der hedder, at de kommer gratis ind på en række kunstmuseer. Det er både godt og skidt, for pludselig gik det som en steppebrænd, at alle kunne melde sig ind. Det gjorde, at vi stoppede op og endte med faktisk at ændre i vedtægterne, så man skal være billedkunstlærer. Vi er en faglig forening, der repræsenterer billedkunstlærerne, så man skal ikke bare være interesseret i billedkunst og ville have et kort til at komme gratis ind”, fortæller Lykke Andersen.

Det betyder også, at selv om foreningen har mange medlemmer, kan det være svært at få folk til at være aktive i bestyrelser og når der skal organiseres kurser. Vicky har gennem en årrække siddet som formand for en af de lokale kredse, og der var meget stille, da hun overtog posten.

”Vi vil gerne have aktive medlemmer, og vi vil også meget gerne have de unge ind. Når først de kommer på kurserne, så er de fulde af begejstring, men de skal lige finde ud af, hvor meget de faktisk får ud af at komme og deltage”, siger hun.

Det er en udfordring for kursusdeltagelsen, at de færreste lærere får dækket deres tid på skolen, og mange skal også selv betale for kurserne.

”Jeg har lige siddet med 50-60 tilmeldinger til årskonferencen, og der lavede jeg to fakturaer til arbejdspladser – den ene var en friskole og den anden en kulturskole. Sådan burde det jo ikke være, når det er faglig efteruddannelse”.

Oplagt at være med til at påvirke

Lige nu er det 1. klasse, der fylder mest i foreningens arbejde, men billedkunstlæreren er også bekymrede for, om politikerne kan finde på at sløjfe valgfagsprøverne, som de begge synes er virkelig gode for faget og eleverne. Billedkunst i 6. klasse er også løbende på dagsordenen. Og så har de hele tiden arbejdet med at inspirere lærerne i foreningens fagblad og gennem kurser og den store årlige to-dages konference.

”Vi har masser af ting at arbejde på, og det ville jo også være kedeligt, hvis det hele bare var flødeskum. Jeg har virkelig følelsen af, at jeg sidder sammen med folk i styrelsen, som kan og vil arbejde for det, og hvis man vil sikre, at det bedste fag i folkeskolen får de bedste vilkår, så er det jo oplagt at være en del af arbejdet, synes jeg”, siger Vicky Kjær Søndergaard.