Der er varmt og ikke mange kvadratmeter at give af i billedkunstlokalet på Den Classenske Legatskole i centrum af København. Lokalet ligger helt oppe under loftet på 3. sa,l og turen op af de mange trapper i 23 graders sol kunne afgjort være mere spændende. Men det bliver den også snart, for 3.u, som er i lokalet i dag, er i fuld gang med at male udsmykning til tappeopgangen, og hverken varme eller mangel på plads påvirker de myreflittige elever. 

"Det er altså ikke almindeligt, at vi får lov til at male en hel dag", siger Isabella med et kæmpe smil, mens hun dypper penslen i den lysegrønne maling og føjer endnu et blad til ranken på det stor papir hun sidder ved. 

Hun og hendes makker er rykket ned på gulvet, for der er kun plads til én kæmpepapirstrimmel på hver af de otte borde i lokalet. Trods tæthed med en hel klasse i det lille lokale + deres billedkunstlærer og to voksne fra Billedskolen, er der på intet tidspunkt børn, der kommer i konflikter eller mister koncentrationen. De er dybt optagede af at male. 

"To timer er minimum i billedkunst, fordi man skal pakke frem og tilbage, så det er perfekt, at hver klasse i det her projekt har en hel dag til at male", siger billedkunst Helle Thomsen, som sidder på gulvet for at hjælpe en elev, hvis makker ikke er der.

Museumssamarbejde

4.-klasser tegner og skriver guide til Københavns Museum

Det er hende, der er initiativtager til projektet. Hun har løbende haft forløb med Billedskolen i Tvillinghallen, som laver kurser, workshops og undervisning for københavnske skoler. Og da hun for nogle år siden så, hvordan en anden skole lavede et helt udsmykningsprojekt, blev hun inspireret og søgte og fik bevilget et udsmykningsforløb med Billedskolen. Så sammen med tre medarbejdere derfra har hun udviklet forløbet 'Naturen ind i skolen', som 3.-, 4.- og 5.- klasserne nu er i gang med.        

"Vi har absolut ingen natur i vores skolegård. Vi har asfalt. Vi må ikke hænge ting op på væggene på grund af brandfare, og mange steder har byfornyelsen virkelig ikke gjort et godt stykke arbejde på væggene, så vi vil gerne sammen med børnene gøre skolen til et rarere sted for dem at være", fortæller hun.

Kødædende planter er lidt sejere

Eleverne er først blevet præsenteret for billeder af træer, blade og insekter, og de har talt om grenstrukturer og former og tegnet skitser af blade, de kendte eller forestillede sig. Så har de to og to fået et stort rektangulært stykke papir og en træklods til at definere tykkelsen og placeringen af stænglen, som de har tegnet blade på og nu er de i gang med at male bladene grønne med akrylmaling. Mette Ussing fra Billedskolen går omkring og giver input til eleverne.

"Der er en masse regler for, hvad man må og ikke må, når man laver udsmykning på skoler. Derfor er det en god ide at lave det på store ark papir, som vi kan sætte op ligesom tapetstrimler.  Vi er ude på mange skoler, og har tapetseret på den her måde flere gange før", fortæller hun.

Hun sætter i øvrigt stor pris på, at arbejde sammen med Helle Thomsen om projektet, fordi hun er billedkunstlærer, så de har samme formsprog og hun kender sit lokale og ved, hvad der kan lade sig gøre. 

To drenge har malet kødædende blomster på deres stængel, og den ene udbryder: "Det er ligesom den der kaktus-emoji med en spike gennem hjertet. Kødædende planter altså lidt sejere", og kammeraten nikker. 

Asger har travlt ved det næste bord, for han og hans makker har malet rigtigt mange blade. Helle Thomsen har rejst sig for at komme dem til undsætning, for de andre grupper har allerede fået næste instruks og er ved at stemple lyserøde, orange og gule mønstre på bladene. 

"Hvis du laver længere strøg, så bliver det mere præcist og det går også hurtigere", siger hun og Asger nikker. Han er svært godt tilfreds med, at deres kunstværker skal tapetseres.

"Det er fedt, at det ikke bliver fjernet. Måske hænger det her stadig, når jeg går ud af skolen. Jeg elsker at tegne, så det med at jeg kan se på det hver dag og andre kan se det - også min mor og far, det er stort", siger han.

Absurd at fjerne billedkunst i 1. klasse

Dansk

På en fredag gjorde 450 elever Københavns gader til en urban læsesal

Helle Thomsen har haft 3.u siden første klasse. Det er hende, der står for mange af skolens billedkunstprojekter, men hun har kun to billedkunsttimer på skemaet, for ofte bliver timerne læst af klassernes dansklærere, fortæller hun. Resten af hendes timer er i dansk og håndværk og design. 

"Jeg synes, de praktisk-musiske fag er de vigtigste i indskolingen, og jeg laver kreative ting i alle mine fag, for de lærer så meget mere på den måde. Når de lærer at læse, hjælper billederne i bøgerne dem til at forstå. Når de selv skal producere bøger, kan de tegne det, de ikke kan skrive. Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne lærer hurtigere at læse, når man arbejder kreativt med dem. Derfor er det for mig at se også helt absurd, at man vil fjerne billedkunst i 1. klasse", siger hun.

Asger løfter penslen og ser vantro ud. 

"Det vil da være megaærgerligt, hvis de nye børn ikke får billedkunst! Da jeg gik i børnehave kunne jeg slet ikke forestille mig, at der kunne være et tidspunkt, hvor man ikke kunne tegne. Billedkunst var det eneste fag, da vi startede i skole, hvor man måtte tegne. Og der, hvor man ikke skulle sidde stille på stolen", siger han. Helle Thomsen nikker. 

"Om noget havde jeg måske forestillet mig, at man tog den ene af kristendomstimerne og gjorde den til en billedkunsttime, for det gør jeg i forvejen jævnligt, fordi billedkunst tager tid. Eller jeg bruger noget af tiden fra dansk. Vi har jo metodefrihed, og jeg oplever, at det at vi kommer så meget ud og laver så meget kreativt betyder meget både for trivslen og læringen", siger hun. 

Klassen tager jævnligt på kunstmuseer og ud i parker og skov for at snitte, og Helle Thomsen mener, at det også betyder meget for den mundtlige del af danskfaget. 

"De bliver altid bedt om at fortælle om deres værker, og det er jo en helt konkret træning i at beskrive og formulere sig og styrke ordforrådet, som er meget nemmere for børnene, fordi de taler om noget konkret, de selv har skabt. Samtidig med at det fremmer kritisk tænkning, fordi vi taler om hvad vi synes om værker".

Svært at slippe insekterne

Bladrankerne er hængt til tørre og Mette Ussing har givet en ny besked om, hvordan de kan gå i gang med at tegne skitser til insekter. Nogle laver en enkel bille eller mariehøne og kommer hurtigt i gang med at male. Men et par drenge bliver dybt optagede af at tegne skitser og taber al fornemmelse af rummet, mens de tæller ben og tegner fimrehår. 

Helle Thomsen fortæller dem stille, at nu vil hun sige til klassen, at de kan rydde op og gå til pause, men at de godt må tegne videre ind i pausen, hvis de har lyst. 

Det har de. Og da alle andre børn har forladt rummet, står en dreng stadig tilbage og maler rygskjold. 

"Synes du, jeg skal male hovedet sort også? Så kan man jo ikke se overgangen?", spørger han.

Mette Ussing ser hans pointe og foreslår, at han fortsætter i samme farve, men maler med vandrette penselstrøg på hovedet, så han man allerede i grundmalingen kan fornemme forskellen.

"Aaah, det er en god idé!", siger han og bøjer sig igen over sit værk.