Debat

Penselmaling og andre finmotoriske aktiviteter har indflydelse på vores tænkeevner og muligheder senere i livet, skriver læringskonsulent Line Rønn Shakoor. (Arkivfoto)

Debat: Juleklip og modellervoks er dybeste alvor

Det er ikke afslapning, når lærere inviterer eleverne til finmotoriske aktiviteter. Det er dybeste alvor. For finmotorikken har en klar forbindelse til læring og trivsel. Så grib saksen og styrk elevernes tænkeevner, skriver læringskonsulent Line Rønn Shakoor i dette debatindlæg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

”Kloge hænder” lyder godt, men hvad betyder det?

Kan viden sidde i hænderne? Kan hænder være dumme? Er udtrykket arvet fra tidligere tiders skelnen mellem hånd og ånd? Udtrykket refererer til det faktum, at menneskets tænkeevner er uløseligt forbundne til hændernes sansning af omverden. I det kommende vil jeg underbygge denne påstand med belæg i nyere studier. Læs med, og det vil for evigt forandre dit syn på juleklip, origami og snørrebåndsbinding.

Mit håb er at sætte gang i en bevægelse, som inspirerer til at styrke det finmotoriske i alle fag – med alle de positive effekter, det har for tænkning, opmærksomhed, stemning, motivation og samhørighed.

Finmotorik har indflydelse på skolegang

Forskning i børns finmotorik har et klart budskab: børn har brug for mere tid til leg og flere sensoriske indtryk for at styrke deres øje- hånd-koordination. 

De finmotoriske færdigheder handler om forbindelsen mellem hjernen og kroppen, og når du arbejder med finmotoriske færdigheder, styrker du netop forbindelsen mellem hjerne og krop. Desuden vækkes fornemmelsen for taktilitet i nervesystemet, og neuroner styrkes hele vejen fra fingerspids til hjernebark.

Men lige nu er vi i den situation, at børn faktisk er mindre finmotorisk aktive, end de var for 20 år siden. Vi ved, at børn med dårlige finmotoriske færdigheder har flere vanskeligheder i klasseværelset. At gå i skole kræver mange forskellige færdigheder, men vi kan med videnskabelig evidens se, at der er en sammenhæng mellem børns skoleparathed og deres motoriske færdigheder. Et videnskabeligt studie indikerer, at finmotoriske færdigheder ikke blot får indflydelse på skolegang, men faktisk på evnen og mulighederne for succes i livet.

Man kan i studiet se, at børn med højt udviklet finmotorik også scorer højt i abstrakt tænkning, hvorimod børn med en svagere finmotorik viser svagere evne til abstrakt tænkning. Studiet viser en tydeligere sammenhæng mellem finmotorik og abstrakt tænkning end mellem IQ og abstrakt tænkning. Så vil du gerne understøtte, at dine elever kan tænke abstrakt og komplekst, er det en god ide at give dem finmotoriske udfordringer.

Mit håb er, at vi tør folde origami, lave snorelege, tegne, male, sy og strikke mere i skolen. Lad os få gang i hjernen og dens makker, hånden.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk