Fra næste skoleår skal alle elever have minimum ét toårigt praktisk-musiskvalgfag i 7. og 8. klasse.

Fremover skal skolerne nemlig som minimum tilbyde håndværk og design, mens det bliver op til skolerne selv, om de vil spæde op med de tre øvrige praktisk-musiske fag billedkunst, madkundskab og musik.

Indtil videre er aftalen, at det bliver op til kommunerne at bestemme, om valgfagene skal afsluttes med en obligatorisk prøve. Men forligskredsen skrev ind i aftalen, at det er "en fælles ambition om at undersøge mulighederne for finansiering til at gøre prøven i det praktiske/musiske valgfag obligatorisk".

Da regeringen midt i september fremlagde sit erhvervsskoleudspil gentog regeringen igen her, at den mener, at de praksisfaglige valgfag skal afsluttes med en obligatorisk prøve i 8. klasse.

Billedkunstlærere er lunke over for obligatorisk prøve

De faglige foreninger for de fire praktisk-musiskvalgfag har alle presset på for, at der skal ligge en fast prøve for enden af de nye valgfag.

Men alle lærere er tilsyneladende ikke helt enige. I en ikke-repræsentativ undersøgelse foretaget af Folkeskolen.dk/billedkunst i november sidste år blandt 149 billedkunstlærere svarede en stor del nemlig nej tak til en obligatorisk prøve i faget.

Regeringen vil nu indføre obligatorisk prøve i praksisfaglige fag

Den gang svarede 19 procent, at de ikke ønskede nogen prøve i faget, mens 53 procent mente, at det skulle være op til eleverne selv at bestemme, om de ville gå til prøve.

Kun 19 procent af lærerne i undersøgelsen svarede på daværende tidspunkt, at de ønskede en fast afgangsprøve i faget.

Lærere: Prøver har løftet andre fag

Siden folkeskolen.dk skrev om undersøgelsen, har flere lærere i kommentarsporet under artiklen peget på fordele ved at afslutte valgfagene med en obligatorisk prøve.

Et af argumenterne fra de faglige foreninger er, at en prøve vil løfte fagenes status. Det er lærer Benjamin Nielsen enig i. Han peger på, at indførelsen af en prøve i samfundsfag havde stor betydning på vedkommendes tidligere skole.

"Det var næppe kun på min daværende skole, at 'samfundsfagstimerne jo kunne bruges til revy' m.m. i foråret. Eller som min praktiklærer sagde 'samfundsfagstimerne bliver ofte brugt til dansk, fordi de havde så meget at nå i dansk'", skriver læreren i sin kommentar.

Nyt projekt: Folkeskoler og erhvervsskoler skal sammen gøre skolen mere praksisfaglig

En anden lærer taler ligeledes for en afsluttende prøve ved at pege på, at det netop sker i et fag, som eleverne selv har valgt, hvis det eksempelvis drejer sig om billedkunst. Det indikerer, at det er et fag, eleverne brænder for.

"Altså har eleven selv valgt det, og det gør de kun, hvis de kan lide at arbejde med billedfagets praksisformer, så skulle basis for et spændende eksperimenterende forløb være på plads", skriver Susanne Skou Kristensen.

Ikke som prøver i de boglige fag

Endnu har der ikke været meldinger om, hvordan prøverne kommer til at se ud. Men hun peger på, at prøverne formentlig vil tage sig meget anderledes ud end de prøver, eleverne møder i de traditionelt mere boglige fag.

Hun forestiller heller ikke, at det kommer til at handle om, hvorvidt eleverne er i stand til at være kreative på kommando.

Nyt projekt: Folkeskoler og erhvervsskoler skal sammen gøre skolen mere praksisfaglig

"Eleven får en meget åben opgaveformulering, måske er de endda selv med til at formulere den. Eleven får derefter vejledning og sparing i processen og arbejder fordybet og i flow for at visualisere den valgte problemstilling eller tema. Det er undersøgelsen og processen, der derefter skal tales om i en prøvesituation. Det er ikke et eller andet smagsdommeri, der skal foregå", skriver hun og nævner, at hun har oplevet, at idræt fik en ny status på hendes skole, da det også blev et prøvefag.

"Det (idræt, red.) blev andet og mere end fodbold og dødbold (generalisering, jeg ved det godt), men herefter kunne en ikke-idrætslærer som jeg end ikke få vikartimer i idræt af skræk for, at jeg gjorde noget, der kunne gøre mere skade end gav", skriver hun.

Forslag: Gør prøven til en mini-projektopgave

En tredje foreslår, at prøven med fordel kunne formes som en miniatureudgave af projektopgaven.

"Man skal ikke være kreativ 'på kommando' - men vise, hvordan man griber en opgave an med de forskellige redskaber og materialer, man nu har til rådighed (heriblandt årets arbejdsmappe/ porteføljemappe - tænker jeg). Om det er en heldagsprøve eller noget helt andet, må der findes ud af, også hvilke kriterier, eleven bedømmes ud fra. Jeg forestiller mig prøven kunne foregå lidt som en projektopgave, bare i mindre målestok", skriver Dorte Baggenæs.