Eksempler på projektfagsforløb
Lærerne på Rønbækskolen har udviklet 15 projektfagsforløb, somløbende skifter. Læs her et par eksempler fra de forskelligefag.
Billedkunst:
"Jorden rundt"
Projektet "Jorden rundt", tager eleverne med ud i verden og serpå de oprindelige folks kunst. F.eks. Inuitter, indianere, maori ogaboriginals. De skal selv fremstille billeder med inspirationderfra og nogle af de oprindelige teknikker. Mønstrer, farver ognaturmaterialer er kendetegnet for oprindelig kunst. Men eleverneskal også sammenligne og føre den oprindelige kunst op inutiden.
Håndværk og design:
"Design, håndværk og fantasi"
I dette projekt vil eleverne stifte bekendtskab med både hårdeog bløde materialer. Det kan være at designe og fremstille etfantasivæsen i træ eller at sy en bamse osv. Der vil væreindividuelle projekter og også fælles udsmykningsprojekter.Eleverne vil blive introduceret for basale teknikker og værktøjertil træarbejde. Eleverne lærer desuden at håndtere, betjeneog vedligeholde relevante redskaber og værktøj, ift. blødematerialer, som f.eks. symaskine.
Musik:
"Syng og spil Vol.2"
Vi tager fat i de forskellige sangtraditioner, vi møder i løbetaf et år. De årstidstraditioner vi vil bruge som udgangspunkt forprojekterne er "Spil Dansk Dagen", "Julekoncert/luciaforestilling","Forårskoncert" og en "Sommermusical".
Madkundskab:
"Jorden Rundt"
Fokus på madtraditioner i forskellige lande. Kendskab tillandenes særkende i madkulturen, herunder forskellige ingredienser,krydderier og retter. Eleverne skal have kendskab til råvarer ogtilberedning af disse. Vi kigger også på traditionelle danskemåltider. Eleverne stifter bekendtskab med madlavning under åbenhimmel
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det startede med, at en musiklærer og jeg syntes, det var frustrerende, at der var en times billedkunst her og to timers musik der, og at man aldrig rigtigt nåede nogen vegne", siger Marie Fjendbo Jørgensen, som underviser i håndværk og design samt billedkunst på Rønbækskolen.
For et par år siden ville skolen gentænke og udvikle mellemtrinnet, hvor der er cirka 300 elever. Derfor tog alle lærere og pædagoger på mellemtrinnet på seminar i to dage.
"Her fremlagde vi idéen, og der var fuld opbakning fra de andre faglærere", fortæller Marie Fjendbo Jørgensen.
Nu er lange undervisningsforløb erstattet med projektperioder, hvor eleverne gennem perioder på ca. 10 uger arbejder intenst og projektorienteret med f.eks. udsmykning af skolen, øve sammenspilsnumre til koncerter, eller med at sylte årstidens frugt og grønt.
Der er i år fem projektperioder på skemaet. Lærerne fordeler eleverne i hold, og eleverne kommer på nye hold, hver gang et nyt forløb starter. I løbet af et skoleår kommer eleverne omkring alle fag, men de kan ikke vælge selv fra forløb til forløb.
Projektbaserede folkeskoler på vej
Tid til faglig fordybelse
"Det har været ekstremt godt, fordi eleverne bliver meget dygtigere til faget. De får simpelthen bedre kendskab til materialerne, når de arbejder med dem seks lektioner om ugen. Eleverne lærer nogle grundlæggende teknikker, som sætter sig fast, og deres produkter bliver flottere. Som en af forældrene sagde, så er 'det nogle rigtigt fine ting, de får med sig hjem'. Børnene har mere tid til at gå i dybden med værkerne, og det bliver nogle utrolig flotte udstillinger, som bliver beundret af mange", siger Karen Vishof Paulsen, som af praktisk/musiske fag underviser i billedkunst på Rønbækskolen.
Hun oplever nogle helt lavpraktiske fordele ved projektfagsforløb.
"Jeg arbejder med ler, og det tørrer jo, og nogle gange kan materialerne blive svære at arbejde med".
For tiden underviser Karen Vishof Paulsen i et forløb om maler, digter, billedhugger mv. Per Kirkeby.
"Og nu, hvor der er tid til at gå i dybden, er der bedre tid til også at snakke om personen Per Kirkeby og teorien bag et forløb i billedkunst. Eleverne kan nemmere huske, hvad vi snakkede om i går, end hvad vi snakkede om i sidste uge eller for to uger siden", siger hun.
"Der er jo lige så mange praktisk/musiske lektioner på en uge, som der er dansklektioner. Når alle lektionerne på en uge er f.eks. billedkunst, opnår faget i en periode en højere status - faget blomstrer mere, og det samme gør de elever, som er bedre til praktisk/musiske fag", siger hun og glæder sig over, at hun med projektfag som undervisningsform får en meget tættere relation til sine elever.
"I gamle dage havde man som lærer på en årgang to lektioner om ugen og blev ligesom en slags ugens gæst", siger hun.
Nyt_ Nu er huskunstnerordningen også for håndværk og design
Årgange blandes og venskaber opstår
Eleverne har ikke projektfag med deres egen klasse. I stedet blandes 3. klasseselever med dem fra 4., mens 5. og 6. klasserne sættes sammen i hold. Hver gang, man skifter fag, kommer man på et nyt hold.
"Det med at blande eleverne er ud over muligheden for nye venskaber også et godt fundament til at forebygge konflikter. Børnene er slet ikke så forskrækkede over de ældre årgange, som det nogle gange ses. Børnene lærer hinanden at kende rigtig godt", siger Marie Fjendbo Jørgensen, der betegner projektfagene som en bragende succes.
Becifringerne sætter sig fast
Musiklærerne er også glade.
"Det er meget nemmere at gå i dybden. Der er mere ro på eleverne. Det er noget andet, vi kan spille med dem nu end tidligere. De bliver meget mere sammenspillede og kommer på et musikalsk højt niveau", siger Brian Fomsgaard Andreassen, hvis kollega, Troels Ravn, stemmer i.
"Eleverne kan huske de becifringer, de lærer, fordi de kan huske dem dagen efter. De får meget mere ud af at have musik", siger han.
Der er 15 forskellige forløb på Rønbækskolen. Et af dem er Musik Til Tiden Vol.1, som skolen beskriver sådan her i en projektfagsfolder:
"Hver årstid har sin musik. Hver generation sin musik. Hver følelse, hver begivenhed og hvert sted sin musik. Musik Til Tiden er tiden til musik og tid til at fordybe sig i den. Hver periode vil slutte af med en eller anden form for fremførelse for dele af skolen. Det kan være dans, sang, stomp, sammenspil, oplæg, skuespil o.a.".
Lovforslag i høring: Elevernes praktiske færdigheder skal vurderes fra næste skoleår
Alle forløb afsluttes med manér
Skolens lærere og elever markerer afslutningen på et projektforløb ved at spille koncerter, afholde fernisering og lave mad. Også forældre, der har tid i skoletiden, er velkomne,
"Så får man ligesom vist, hvad man har lært. Mange af dem, der er på scenen, eller som skal udstille noget, oplever det som utrolig meningsfuldt og er stolte over det, de har arbejdet med - og de vil gerne vise det", siger Marie Fjendbo Jørgensen, der har interviewet eleverne om, hvad de synes om projektfag.
Det siger eleverne
Malou 4.b: "Det er, sjovt fordi man er sammen med tredjerne. Det er dejligt, når der er nye hold".
Ditte 4.c: "Det er sjovt, man er sammen med forskellige hver gang. I musik laver man lidt mere. I indskolingen slår vi bare på spande, nu laver vi koncerter".
Nicolai 4.a: "Jeg synes, det er ok. Jeg synes, det er sløjd og musik, der var sjovest".
Lucas 4. a: "Jeg synes, vi har det lidt for meget. Jeg synes, det var billedkunst og sløjd, der var sjovest".
Emma-Marie 4.a: "Man kommer sammen med nogen, man ikke kender, og så kan man blive venner med dem. Jeg kan lære at spille på et instrument, som jeg ikke vidste, jeg kunne spille på. Vi havde ikke RIGTIG musik, da vi var små".
Kristian 4.b: "Det er sjovt, fordi man skal bruge noget andet end kun hjernen i skolefagene. Man lærer at bruge instrumenter og værktøj, så man selv kan lave noget bagefter".
Sofie 4.a: "Projektfag er faktisk et af mine yndlingsfag - også fordi, man ikke bare sidder stille på en stol. Vi møder mange flere nye lærere. Man har mere tid til at lave sine ting".
Og så er der Magnus fra 5.c, der med klassisk, jysk underdrivelse sætter sine ord på projektfag:
"Der er ikke rigtig noget, der er træls".
Bedre undervisning og mindre forberedelse
"Eleverne siger, de glæder sig til at komme på mellemtrinnet for at have projektfag. Børnene siger, de lærer mere", siger Marie Fjendbo Jørgensen.
For lærerne er det dejligt at opleve mere engagerede elever, siger hun.
"Men det er også rarere for os selv, at vi kan nå mere, og at vi får en mere varieret skoledag. Når jeg underviser i sløjd, har jeg samme forløb fire gange på et år, og det letter mig i forhold til forberedelsen, fordi det kun skal forberedes én gang - og jeg får gennemprøvet og udviklet min undervisning".
Nyt tværfagligt projekt løfter musikken op i børnehøjde
Besparelser betyder store projektgrupper
Eneste minus, Marie Fjendbo Jørgensen nævner ved projektfag, er, at skolen pga. besparelser har skåret i antallet af lærere, så fem lærere nu skal undervise det samme antal elever, som der tidligere var syv lærere om.
"Det betyder, at vi nogle gange står med 28 elever, og så bliver det svært. Vi håber, det bliver lavet om igen, så vi bliver flere lærere til projektfag. Alle er begejstrede for udviklingen, også forældre og skolebestyrelsen. Andre skoler i kommunen (Favrskov, red.) vil gerne kopiere konceptet", siger Marie Fjendbo Jørgensen, som opfordrer andre lærere til at tage fat på hende og kollegerne, hvis man vil høre mere.
