Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

På trods af en kort høringsfrist på kun en enkelt uge er der kommet rigtig mange høringssvar til lovforslaget om besparelser på Børne- og Undervisningsministeriets område. Og hele 37 af dem handler direkte om den lille del af lovforslaget, der vil føre til en nedlæggelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). For alle, der har arbejdet med DCUM, er det stærk læsning, for samtlige 37 vender tommelfingeren nedad til lige netop denne del af forslaget.

Som noget helt særligt er det ikke kun alle de store og vigtige organisationer (DLF, Børns Vilkår, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet osv.), som udtrykker stor bekymring for en nedlæggelse af DCUM. Det er også en lang række stemmer helt ude fra skolerne og klasselokalerne. For der er høringssvar fra lærere, elever og sågar forældre.

DCUM har i mere end tyve år ikke lavet andet end at omsætte viden til praksisnær hjælp på både dagtilbuds-, skole- og uddannelsesområdet. Vi har det sorte bælte i praksisperspektiv og udvikling af inspirerende materialer og værktøjer til praksis og sammen med praksis.

Unuanceret billede af opgaverne

På trods af dette giver Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringen desværre indtryk af, at det udelukkende handler om at flytte klagehåndtering og sektortilsyn til STUK. Men det er ganske enkelt ikke retvisende for, hvad Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), rent faktisk laver.

DCUM bruger under 20 pct. af sine midler til klagehåndtering og tilsyn, mens resten af ressourcerne går til konkret hjælp i form af udvikling og formidling af konkrete værktøjer og undervisningsforløb, der kan skabe gode psykiske og fysiske rammer ude på skolerne og i børnehaverne. Disse vigtige opgaver kan STUK ikke løfte. For det forudsætter, at man er ’derude’, kan se de konkrete behov og kan lave løsninger sammen med lærerne og pædagogerne. Det kan DCUM, og det gør DCUM hver eneste dag.

Det fremgår med stor tydelighed af høringssvarene, men desværre ikke af Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger, som helt ignorerer, at langt størstedelen af DCUMs opgaveportefølje handler om forebyggende arbejde helt ude i klasselokalerne.

Om overdragelsen af DCUM-opgaver til STUK skriver ministeriet blandt andet:

STUK vejleder således allerede i dag institutioner og kommuner om god kvalitet i undervisning og dagtilbud og tilrettelægger f.eks. rammerne for skolernes trivselsmålinger. STUK kommer også til at vejlede om forpligtelserne i undervisningsmiljøloven i forbindelse med styrelsens øvrige sektorrettede rådgivning.

Hvis man kender skolehverdagen, så ved man, at de rigtige trivselsopgaver ikke er hverken at ’tilrettelægge rammer for trivselsmålinger’ eller ’vejlede om forpligtelser’. Nej, skolerne efterspørger hjælp til at omsætte trivselsmålingens resultater til konkrete indsatser. Hvad angår vejledning om forpligtelser, så er det væsentlige heller ikke, at skolen skal lave en antimobbestrategi, men derimod hvordan en sådan strategi kan udmøntes i konkrete forebyggende og håndterende indsatser, der kan sikre, at vores børn er en del af gode fællesskaber hver dag.

Dem loven vil ramme

Så kære politiker, selvom der er alt for travlt for tiden, så håber vi, at du vil læse høringssvarene, for de viser noget andet og mere end ministeriets sammenfatning og bemærkninger. Det er ytringer fra skoler, elever og lærere, der lever i den virkelighed, som lovændringen vil gå ud over. DCUM leverer først og fremmest noget, som ikke kan leveres af STUK, nemlig hjælp til at skabe gode børne- og undervisningsmiljøer helt ude i 7.b og på grøn stue. Og det kvitteres der meget tydeligt for i høringssvarene.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk