Yderst beklageligt, en de facto nedgradering af undervisningsmiljøloven og en beslutning, som vil gøre trivselskrisen blandt børn og unge dybere.

En stribe organisationer og andre, der arbejder i og omkring skolen, protesterer i høringssvar imod regeringens plan om at lukke Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Regeringen vil spare på statslig administration, tilsyn og kontrol, og som en del af de planer, vil regeringen nedlægge Dansk Center for Undervisningsmiljø i Randers, Rådet for Børns Læring og ministeriets tilsyn med landets folkeskoler.

Især planerne om at der ikke længere skal være et særskilt center, der beskæftiger sig med elevernes trivsel og undervisningsmiljø møder stor modstand i den store bunke af høringssvar, regeringen har modtaget.

Det gælder både organisationer for skolens parter i form af lærerne, skolelederne, pædagogerne og forældrene, som alle er enige om, at det er en forkert beslutning.

Og det gælder blandt andet også Børne- og Kulturchefforeningen, der repræsenterer kommunernes skoleforvaltninger.

”Aktuelt er børns trivsel et strategisk emne, der optager i alle kommuner. Derfor er efterspørgslen efter viden fortsat stor”, lyder det blandt andet i foreningens høringssvar.

Børnerådet kalder planerne for en ”uacceptabel nedprioritering af børns undervisningsmiljø”, og Dansk Folkeoplysnings Samråd mener, at ”lukningen vil skade arbejdet for trivsel og bidrage til at gøre trivselskrisen blandt børn og unge dybere”.

Også mere utraditionel opbakning 

Det er ikke kun organisationer, der har meldt ind, at de ønsker regeringens planer droppet. Det gælder blandt andet også en forskere, noget så usædvanligt som en 11-årig elev og også en skole har meldt sig i koret.

Det er specialskolen Stensagerskolen i Aarhus, som fortæller i et høringssvar, at de har haft flere projekter sammen med centeret.

Her fortæller viceskolelederen, at skolen i den forbindelse ”har lært enormt kompetente medarbejdere (fra DCUM, redaktionen) at kende, som rykker helt tæt på børnene og ind i maskinrummet i vores organisation”, og at centeret har hjulpet med ”at udvikle ny viden, strategier og pædagogiske tilgange for personalet”.

”Vi kender desværre ikke andre, der gør netop det sammen med os, så lukkes de, vil de blive savnet voldsomt”, skriver vicelederen.

Centeret: Derfor er vi vigtige

Direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø Kristian Toft har også indsendt et høringssvar. Her skriver han, at ”lovforslaget bærer præg af fejlantagelser og uvidenhed om såvel DCUM som den virkelighed, en vedtagelse af lovforslaget kommer til at påvirke”.

Direktøren kommer samtidig med en række eksempler på, hvorfor han mener, at der fremadrettet er behov for centeret.

"Hvis forslaget vedtages, hvem skal så:

• Klæde lærere og pædagogisk personale på til at omsætte regeringens skole- og uddannelsesreform til praksis i klasseværelset?

• Klæde lærere og pædagogisk personale på til at agere i forhold til f.eks. de ’otte nye ændringer i ordensreglerne i den danske folkeskole’?

• Omsætte ministeriets egen Trivselskommissions anbefalinger til reelle forandringer ude i klasselokalerne?

• Klæde skoleledere på til at omsætte de 2,6 mia., der er bevilget til at udvikle faglokaler til konkrete rammer, hvor flere elever trives, motiveres og lærer bedre?"

Ministerens skolerådgivere får også opbakning

Der er også mange af høringssvarene, der problematiserer, at regeringen hellere ikke ser et behov for at holde fast i Rådet for Børns Læring, der har til opgave at rådgive den siddende undervisningsminister.

Regeringens begrundelse er, at der siden oprettelsen af rådet i 2014 er blevet etableret Sammen om Skolen og Kvalitetsforum for Dagtilbud.

”Det er regeringens opfattelse, at disse to fora i stedet er blevet de fora, hvor drøftelser med interessenter om udviklingen af henholdsvis dagtilbud og folkeskolen primært finder sted”, skriver Børne- og Undervisningsministeriet, som tilføjer, at der også løbende bliver nedsat ”ad hoc-ekspertgrupper og kommissioner, som varetager lignede rådgivende funktion som Rådet for Børns Læring i forhold til afgrænsede problemstillinger”.

KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen er alle enige i den del af regeringens spareplan, men det er de også ret alene om. Blandt andet ønsker både pædagogernes forening BUPL og Skole og Forældre at beholde rådet, og også Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om rådet.

Debat

Formænd: ”Vi vil på det kraftigste appellere til, at politikerne trækker forslagene tilbage”

BUPL og FH peger begge på, at rådet bidrager med noget andet end Sammen om skolen ved, at rådet har et mere undersøgende formål, og at det ”har et har et bredt blik på dagtilbud, undervisning og uddannelse”, skriver de begge i hvert deres høringssvar.

DLF foreslår ny tilsynsmodel

Mens der er overvældende utilfredshed med aflivningen af DCUM og Rådet for Børns Læring, er der mere delte meninger om, at ministeriet ikke længere skal føre tilsyn med landets skoler.

Det glæder især KL, som skriver, der er lyttet til kommunernes ønske om ”en regelforenkling og en lokal tilsynsmodel”.

I Danmarks Lærerforening er man heller ikke begejstret for ministeriets nuværende tilsyn, men foreningen ønsker omvendt ikke, ”at der fremover ikke vil eksistere et statsligt, lovbestemt kvalitetstilsyn med folkeskolen”.

Lærernes formand mener, at der er behov for en ny tilsynsmodel og foreslår i stedet, at man lokalt samarbejder om at følge udviklingen på skolerne.

”Det er imidlertid vores opfattelse, at dette kræver, at der er fastlagt en national ramme, der kan ligge til grund for det lokale tilsyn. Der er ligeledes behov for, at kommunerne kan rekvirere faglig understøttelse og sparring, der er målrettet kommuners og skolernes konkrete behov”, skriver Gordon Ørskov Madsen.

Regeringens spareforslag har allerede betydet fyringer både i Børne- og Undervisningsministeriet og de to styrelser Styrelsen for It og Læring (Stil) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk).

Der er førstebehandling i folketingssalen af nedlukningen af DCUM, Rådet for Børns Læring og ministeriets tilsyn tirsdag i næste uge.