Det hersker to vidt forskellige virkeligheder af skolernes økonomiske betingelser, alt efter om du spørger undervisningsministeren og flere af partierne på Christiansborg, eller du spørger  lærere, skoleledere og forældre.

Konsekvensen er, at skolens udfordringer vokser sig større og større, fordi skolerne ikke har råd til at sætte de nødvendige indsatser i gang.

Sådan lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, som i dag har lanceret et Skoleøkonomisk Forum, som udover lærerformanden selv består af 14 medlemmer med kendskab til folkeskolen og ikke mindst til kommunal økonomi. 

”Vi diskuterer hele tiden økonomi, men den økonomiske virkelighed, der findes på Christiansborg, hænger slet ikke sammen med virkeligheden ude på skolerne. Det betyder, at man ikke får truffet tilstrækkeligt kvalificerede politiske beslutninger, fordi de hviler på en virkelighedsopfattelse, der er meget anderledes end den ude på skolerne”, siger Gordon Ørskov Madsen.

”Vi har en minister, som siger, at vi aldrig har brugt flere penge på folkeskolen end nu, men samtidig står elever, lærere, skoleledere og forældrene i en virkelighed, hvor man ikke kan få pengene til at slå til, og hvor man ikke har råd til helt nødvendige indsatser, der gør, at vi kan lykkes med at få alle elever med”, siger han.

”Der ligger 92 tusindkronesedler foran hvert eneste barn i folkeskolen. Det skal vi simpelthen kunne lave kvalitet for”

Der mangler samlede løsninger

Selvom der er talrige undersøgelser og analyser om folkeskolen, mangler der i dag "en samlet analyse og nogle samlede bud på, hvad vi gør ved det".

"For vi har diskuteret det her længe, og det er også et tema ved de nuværende økonomiforhandlinger om kommunernes økonomi. Vi har brug for et mere solidt grundlag at stå på som samfund, hvis vi skal lykkes med folkeskolen", siger han. 

Det er Danmarks Lærerforening, som har udvalgt medlemmerne af det nye forum, og lærerformanden fortæller, at alle, foreningen har kontaktet, har takket ja til at være med.

”Vi har kigget rundt i landskabet og så spurgt nogen, der både har interesse for skolen og erfaringer med at få en skoleøkonomi til at hænge sammen. Vi er også gået efter, at vi hver især kan noget forskelligt. Det er en stærk gruppe med et højt vidensniveau, som i hvert fald har forudsætningerne, der skal til for, at vi kan komme med noget kvalificeret”, fortæller han.

Skal pege på investeringer - og hvordan pengene bruges mere effektivt

De 15 medlemmer har foreløbig mødtes en enkelt gang, og ifølge lærerformanden er det meningen, at hele gruppen skal samles fysisk hver anden eller tredje måned, men medlemmerne vil løbende indbyrdes udveksle ideer og viden.

Håbet er, at det nye forum vil kunne udvikle konkrete løsningsforslag til at skabe en bedre økonomi om skolen.

”Det er mit og også resten af gruppens håb, at vi kan blive i stand til at pege på mulige løsninger og veje at gå, som man politisk kan bruge, når der skal træffes beslutninger. Vi vil både kigge på investeringer i folkeskolen, og hvordan vi brugerne pengene mere effektivt. For i dag bruger vi i mange tilfælde slet ikke pengene fornuftigt, når vi lader problemerne vokse sig så store, at de både menneskeligt og økonomisk er svære at finde løsninger på. Vi lykkes langt dårligere, fordi vi ikke får sat indsatser i gang tidligt”, siger han.

Er det ambitionen, at det her forum vil gå samlet ud med løsningsforslag?

”Nu skal vi lige i gang, og jeg synes, at vi er kommet godt i gang. Jeg håber, at vi kan komme med nogle økonomiske løsninger. Men vi skal også være loyale overfor det her fælles projekt, vi har sat i gang. Vi kommer til at udtale os i fællesskab, hvis vi er enige, men hvis ikke vi er enige, kan vi ikke jo ikke udtale os i fællesskab”.

Hvor konkret håber du på, at jeres bud på løsninger kommer til at blive?

”Hensigten er at præge den verden, vi er en del af, så vi får en bedre folkeskole. Det kræver også, at vi bliver konkrete på et tidspunkt. Hvor konkrete og enige vi kan blive, vil tiden vise, men vi er i hvert fald kommet godt fra start, og der er en vilje til at prøve at blive klogere i fællesskab, og at få den viden og ekspertise, vi hver især har, gjort til fælles viden, der skal kunne gøre sig gældende ind i det politiske system og i debatten om skolen”.

Hvor lang tid kan vi forvente, at der går, før vi begynder at høre noget fra det her nye forum?

”Vi vil gerne arbejde grundigt og ordentligt, og der findes ikke ret mange hurtige snuptagsløsninger, men jeg håber da, at vi i løbet af nogle måneder vil kunne pege på noget. Men det må tiden vise”, siger han.

Har valgt første tema

Det er allerede besluttet, at det nye forums første tema vil være at kigge på udfordringerne ved, at der bliver færre og færre penge til den almene undervisning, fordi der bruges flere og flere penge på specialundervisning.

Det nye forum består udover lærerformanden blandt andet også af skoleledernes formand, to professorer i økonomi, cheføkonom i KL og formand for Danske Professionshøjskoler Per B. Christensen, som især er kendt for at have stået i spidsen for Arbejdstidskommissionen, der stod bag anbefalinger frem mod forhandlingerne i 2020, som førte til, at lærerne igen fik en arbejdstidsaftale.

Listen af medlemmer tæller også Ellen Trane Nørby, der var undervisningsminister i 2015 og 2016, og som i dag er 2. viceborgmester Sønderborg Kommune.

Hvad tænker du, at hun fx kan bidrage med?

”Med hendes erfaringer som både undervisningsminister og efterfølgende ordfører for området har hun erfaring med at koble de politiske ambitioner med en økonomi. Og nu oplever hun det så ude i en kommune. Så hun har nogle vigtige erfaringer”, siger han.