”Hvornår er nok nok? Hvis ikke det er 92.000 kr., hvornår er det så, at vi føler os i stand til at drive en kvalitetsskole?”

Sådan lød det tirsdag fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en debat i Folketingssalen, om eleverne i folkeskolen bør få bedre muligheder for at påvirke undervisningen.

Ministeren havde tidligere i debatten oplyst, at pengene til folkeskolens almen- og specialområde i alt løber op i et beløb, der svarer til 92.000 kroner per elev.

Det var Radikales Lotte Rod, der havde indkaldt til debatten. Undervejs roste hun regeringens skoleudspil for at ville tilføre flere valgfagstimer på elevernes skoleskemaer, men hun pegede også på Folkeskolens historie om, at der det seneste år er blevet 1.000 færre lærere i folkeskolen.

”Hvad er regeringens holdning til, at mens vi vil alt det her gode, er virkeligheden derude, at lærerne kommer til at løbe stærkere?”, spurgte Radikales undervisningsordfører.

Mattias Tesfaye svarede, at han ikke havde hørt om tallene og henviste til, at regeringen foreslår at tilføre 2,6 milliarder til et løft af skolernes faglokaler, og at man også vil tilføre penge til, at fagligt svage elever kan få ekstra hjælp i dansk og matematik.

Tesfaye: Svaret bør ikke altid være ekstra sedler oveni bunken

Men ministeren påpegede, at han mener, at ”de pædagogiske diskussioner og indholdet fortaber sig, hvis den eneste diskussion, der kommer, er de økonomiske rammer omkring skolen”.

”Vi bliver også bare nødt til som politikere at kigge hinanden i øjnene og sige, at der ligger 92 tusindkronesedler foran hvert eneste barn i den danske folkeskole i gennemsnit. Kan vi ikke lave kvalitet for det? Det skal vi simpelt hen kunne lave kvalitet for, uden at svaret bliver, at der skal lægges et par ekstra sedler oveni bunken. Det er mange penge. Det skal vi kunne levere kvalitet for”, sagde undervisningsministeren fra talerstolen.

Til Folkeskolen kalder Lotte Rod meldingen fra Mattias Tesfaye for ”mærkelig”, og at den gør hende ”fortørnet og frustreret”.

”Jeg synes, at det er mærkeligt, at regeringen har fremlagt 35 forskellige forslag, som ikke gør noget ved det allervigtigste, nemlig at lærerne har tid til at være der for eleverne”, siger hun.

R: Hvornår prioriterer de børnene?

De Radikale var sammen med et rødt flertal med til at afsætte penge på finansloven fra 2020 til at ansætte flere lærere på landets folkeskoler. 

Første år betød det ekstra 275 millioner kroner til at ansætte flere lærere for. Lærermilliarden blev sidste år for første gang fuldt indfaset med en varig ekstrasum på 807 millioner om året. Men i stedet for flere lærere er der det seneste år blevet 1.000 færre lærere, kunne Folkeskolen tirsdag fortælle.

”Jeg bliver fortørnet over, at vi har kæmpet så hårdt for at få en lærermilliard, som i for første gang i ti år knækkede kurven, så der kom flere lærere i skolen. Men nu bliver det ædt op af besparelser. Og regeringens svar er at gøre ingenting. Vi har så mange penge i statskassen, så det eneste, der mangler, er, at regeringen prioriterer børn”, siger Lotte Rod.

I 2021 knækkede kurven for første gang i mere end et årti