Presset økonomi, stigende udgifter til specialundervisning og faldende børnetal sætter store fingeraftryk på næste skoleår. Mindst 42 kommuner afskediger lærere eller nedlægger stillinger ved naturlig afgang. Nu advarer lærerkredse om, at de resterende lærere får svært ved at løse opgaven.
Igen i år nedlægges lærerstillinger i en lang række kommuner. Det kommer oven i de 1.000 lærerjob, som forsvandt på landsplan sidste år.
Annonce:
En forklaring er faldende børnetal, men besparelserne kan være større, end faldet ”tilskriver”. Det er Odense et eksempel på. Kommunen nedlagde 20 lærerjob for et år siden, og i år ryger yderligere 20 stillinger, hvilket giver en samlet besparelse på 24 millioner kroner.
”Skolerne visiterer flere elever til specialundervisning end forventet, og det giver ubalance mellem almen- og specialområdet. Blandt andet derfor er besparelserne større, end faldet i elevtallet berettiger til, så vi forventer, at der vil være både flere elever og flere undervisningstimer per lærer”, siger Charlotte Holm, formand for Odense Lærerforening.
I 2023 blev 12 lærere i den fynske kommune indstillet til afsked, men i år undgår man fyringer, i forbindelse med at lærerjob nedlægges. I stedet bliver lærerne omplaceret.
Også i Viborg forsvinder der stillinger i stort tal – 45 indtil videre.
Annonce:
”18 lærere er blevet afskediget her i foråret. Dertil kommer mindst 27 stillinger, som skolerne har undladt at genbesætte i løbet af skoleåret. Viborg har også øget tilgang til specialtilbud, som både er dyrere og medfører øgede udgifter til bus- og taxikørsel. Den store udfordring er, at pengene tages fra almenområdet, som dermed bliver voldsomt udhulet”, siger Jeanette Winther, formand for Viborg Lærerkreds.
”Det ser ud til, at skolerne mister knap 16 millioner kroner fra 2024 til 2025 alene på grund af faldende elevtal. Så i værste fald bliver der nedlagt lærerstillinger igen til næste år. Det står grelt til, og vi er i fuld gang med at skære i de forebyggende indsatser”.
18 lærere er blevet afskediget her i foråret. Dertil kommer mindst 27 stillinger, som skolerne har undladt at genbesætte i løbet af skoleåret."
Viborg Lærerkreds
Kommune sparer på arbejdstidsaftalen
Annonce:
I mindst 42 kommuner vil der være færre lærerstillinger efter sommerferien. Det viser svar fra lærerkredsene, som Folkeskolen har indhentet til en kortlægning af skoleændringer i det kommende skoleår.
Nedskæringerne betyder ikke nødvendigvis, at der bliver nedlagt skoler. Det er for eksempel ikke på tale i Odense.
”Kommunen prøvede at nedlægge små skoler for ti år siden, men stærke forældrekræfter gik imod. I stedet nedlagde man tre skoler i almene boligområder uden stærke forældrerøster”, siger Charlotte Holm.
Vesthimmerland Kommune nedlægger to skoler. Alligevel er det ikke varslet, at der også bliver nedlagt stillinger. Men det gør der, fastslår Mette Bertel, fællestillidsrepræsentant for lærerne og næstformand i Himmerlands Lærerkreds.
Annonce:
”Skolechefen har lovet, at ingen bliver afskediget før til sommer. Men det bliver ikke nødvendigt, for alle lærere fra de to skoler bliver overflyttet. Sidste år lukkede man også en skole, og der lykkedes det også at omplacere alle. Men vi har en del læreruddannede årsvikarer, der så ikke får fastansættelse”, siger Mette Bertel, som også forudser, at der skal afskediges lærere til næste år.
”Vores børnetal er i frit fald, og vi har nu byer med over ti kilometer til en folkeskole. Dér flytter børnefamilier ikke til”, siger fællestillidsrepræsentanten.
Faxe Kommune lægger tre store distriktsskoler sammen til to endnu større skoler. Det er dog ikke det, der koster lærerstillinger, for matrikelskolerne fortsætter som hidtil.
”Vi har kun et sted, hvor tre klasser bliver til to. Men vi skal spare 2,7 millioner kroner på lærernes arbejdstidsaftale, og det koster fem-seks stillinger”, siger Stine Baad Clausen, næstformand i Lærerkredsen Faxe Vordingborg og fællestillidsrepræsentant i kredsens østsjællandske kommune.
Hun er ikke begejstret for, at politikerne går på hugst i en arbejdstidsaftale, som de ikke på noget tidspunkt har skudt penge i.
”Hvis de havde sagt, at besparelsen skulle hentes på skoleområdet generelt, kunne der spares på alle områder, men kommunen har pålagt os at finde 2,7 millioner på lærernes arbejdstidsaftale. Det kan vi kun gøre ved at se på lønkronerne, så vi kommer til at hæve undervisningstimetallet for de resterende lærere. Det er jeg godt nok ked af”, siger Stine Baad Clausen.
Vi forventer, at der vil være både flere elever og flere undervisnings-
timer per lærer."
Odense Lærerforening
Bornholm ramt af onde spiraler
På Bornholm nedlægges mellem otte og 16 stillinger. En del af forklaringen er også her et specialområde, som er eksploderet.
”Dertil kommer, at vi ser ind i nogle kedelige budgetår. Det gør alle kommuner, men vi er hårdt ramt. Vi håber at blive reddet af ændringer i udligningsordningen mellem kommunerne, så besparelserne ikke bliver så grelle”, siger Cindy Dellgren, formand for Bornholms Lærerforening.
I første omgang prøver skolelederne at omplacere lærere, men hvis man bliver afskediget, kan man selvsagt ikke lige søge job i nabokommunen.
”Vi er så ’heldige’, at vi har Danmarks højeste andel af privat- og friskoler, så en del lærere søger derover. Når der er uro omkring folkeskolen, søger forældre også mod de private skoler. Det er en ond spiral”, siger kredsformanden.
En sammenlægning af to skoler i Rønne i 2025 vil koste yderligere lærerjob, forudser hun.
”Man vil klasseoptimere, og der er ikke midler til tolærerordninger, så det bliver igen en ond spiral. Samtidig ved vi af erfaring, at arbejdsvilkårene bliver dårligere, for det tager tid at ændre en kultur. Der er ikke andet positivt at sige om sammenlægninger, end at økonomien retter sig ind, men der opstår en enorm mistrivsel, når klasser bliver slået sammen”, siger Cindy Dellgren.
I Københavns Lærerforening har næstformand Janne Riise svært ved at danne sig et overblik over, hvor mange lærerstillinger der vil være i landets største kommune efter sommerferien. Men nogle skoler er så økonomisk udfordrede, at de ikke kan beholde alle deres lærere, vurderer hun.
”I budget 24 skulle alle spare 0,75 procent, men så opdagede man en mangel på 40 millioner kroner. Derfor skal skolerne spare yderligere 30 millioner og dermed over en procent. Det betyder meget for en skole med 1.200 elever eller specialskoler med meget store budgetter”, siger Janne Riise.
Københavns Kommune har tidligere haft en procedure for forflyttelser, men det har man ikke længere.
”Kommunen er delt i fem områder, så proceduren afhænger af, hvad den enkelte områdechef aftaler med skolelederne. Lige nu hører vi om omplaceringer i stor stil, men der er også skoleledere, som venter og ser, om der sker naturlig afgang. Derfor er det svært at få overblik over, hvad der sker på byens skoler”.
Udgiften per elev sættes ned
Som det ser ud nu, vil der i Mariagerfjord Kommune være tre-fire lærerstillinger færre i det kommende skoleår, vurderer Dorte Carstens, formand for Mariagerfjord Lærerkreds. Tallet ville være større, hvis ikke der var sket en tilførsel på syv-otte lærerjob til specialområdet. Der bliver ikke fyret, men der rykkes rundt på lærere.
”Kommunen begynder med et ansættelsesstop 1. februar. Derefter ser man på, om skoler mangler eller har overtallige lærere. Processen giver en vis tryghed i ansættelsen, men det er ikke rart at blive forflyttet, især hvis det betyder, at man får væsentligt længere på arbejde. Så det ender ofte i, at forflyttede lærere ikke møder på deres nye skole, fordi de har søgt et andet job. Det gør det svært for skolelederne, men det er god personalepolitik, at der er plads til medarbejderne”, siger Dorte Carstens.
Skolerne i Mariagerfjord Kommune har undgået besparelser de to seneste budgetår, men der flyttes penge fra skoleområdet til fordel for ældresektoren, fordi børnetallet falder.
”Politikerne siger, at de ikke sparer, for udgiften per elev ligger stabilt på 79.000 kroner, men det snyder. Fra sidste skoleår til i år er elevtallet faldet med 50. Samlet set er det knap fire millioner kroner”, konstaterer lærernes fællestillidsrepræsentant, Karsten Bech.
Selv om elevtallet nu stiger en smule, tror han ikke, at skolerne får tilført penge.
”Alle skal spare, så udgiften per elev falder til omkring 77.000 kroner i næste skoleår”, forudser Karsten Bech og tilføjer, at beløbet lå på 82.000 kroner i 2016.
Mariagerfjord Lærerkreds ved, hvad det vil sige at miste lærerstillinger. Ved kommunalreformen i 2007 talte kredsen 700 aktive medlemmer. I dag lyder tallet på 410.
”Det kostede 118 stillinger på én gang, da kommunen nedlagde skoler i 2011. Senere har man flere gange sparet mellem ti og 20 lærere væk. De lærere og børnehaveklasseledere, som er tilbage, gør et godt stykke arbejde, men trivslen blandt både elever og lærere ville være bedre med færre elever per lærer”, siger Dorte Carstens.
Avisen Nordjyske har dokumenteret, at flere forældre er søgt mod privatskolerne, som har færre elever i klasserne.
”I 2007 begyndte 8,2 procent af eleverne deres skolegang i en privatskole. I 2021 var det steget til 18,3 procent. Jeg kan ikke tro, at tallet er blevet mindre. Man siger, at man ikke længere kan tale om en fælles folkeskole, når 20 procent af en årgang går i privatskole. Samtidig kan det føre til, at der nedlægges endnu flere lærerstillinger i folkeskolen”, siger Dorte Carstens.
Kredsformænd: Lærere må løbe stærkere
At det har alvorlige konsekvenser at skære i lærerstillingerne, kan andre lærerkredse tale med om.
”Det bliver rigtig svært for lærerne at løse opgaven fremover. For eksempel bliver det sværere at skabe inklusion, jo færre lærere man er. I forvejen er vi skåret ind til benet, så skolerne har svært ved at mangle bare én lærer. Man driver rovdrift på dem, der er tilbage”, siger Cindy Dellgren, formand for Bornholms Lærerforening.
Charlotte Holm fra Odense Lærerforening stemmer i.
”Folkeskolen bliver endnu mere presset af, at lærerne skal løbe stærkere. Det kan få flere til at søge væk og flere forældre til at se mod privatskoler. Vi hører også fra lærerstuderende, at de vil finde job andre steder, fordi det er for usikkert at være ansat i Odense Kommune. Så det sætter sig spor”, siger kredsformanden, som dog maner til besindighed.
”Lige nu er der ledige stillinger, og der kommer formentlig flere frem mod sommerferien. Jo større kommune, desto større personaleomsætning”.
I Viborg Lærerkreds sætter Jeanette Winther tal på, hvad det betyder for de resterende lærere, at de på et år mister mindst 45 kolleger.
”Samlet set går vi en klasse ned i hele kommunen i næste skoleår, så vi har stort set det samme antal klasser til 45 færre lærere. Derfor skal de tilbageværende dække rundt regnet 45.000 lektioner oven i de lektioner, de allerede har. Vi skal forebygge segregering, men det bliver svært, når resurserne ikke er til det, så nedskæringerne kan sende endnu flere i specialundervisning. Det bider sig selv i halen”.
Vi skal spare 2,7 millioner kroner på lærernes arbejdstidsaftale, og det koster fem-seks stillinger.
Lærerkredsen Faxe Vordingborg
Håb om bedre tider
Der er lyspunkter i mørket. I Odense har borgmesteren, rådkvinden for børn og unge plus blandt andet Odense Lærerforening og Skolelederforeningen for nylig samlet lærere og forældre til debatmøder, som kaldes folkeskoleløftet.
”Vores borgmester siger nu, at folkeskolen vil have høj prioritet i kommende budgetforhandlinger, så det giver håb om bedre tider. Forældrene spørger blandt andet til, hvorfor der er én kasse til både almen- og specialundervisning. At skolerne selv skal betale for at sende elever i specialundervisning, skal give dem incitament til selv at oprette de nødvendige tilbud til eleverne, men det virker ikke. Det bliver vi nødt til at se på”, siger Charlotte Holm.
Et andet lyspunkt finder man i Sønderborg. Her har der været slået 18-20 stillinger op i dette forår. Nanna Stryhn-Johnsen, formand for Sønderborg Lærerkreds, ved ikke, om det betyder, at kommunen samlet set får flere lærere, da der er naturlig afgang fra skolerne. Men i og med at ansættelserne kommer efter en sparerunde sidste år, giver de et fingerpeg om, at tingene hurtigt kan ændre sig.
”Det er positivt, at vi ikke bare skal klare os med dem, vi er nu. Men det havde måske ikke været nødvendigt at afskedige fem lærere for et år siden. Jeg håber ikke, at vi kommer ud i en yoyo-effekt, så der skal afskediges igen til næste år”, siger Nanna Stryhn-Johnsen.
