»Af og til er der en klasse, der volder særlige udfordringer. Sådan har det altid været, og så er det vigtigt, at man har nogle værktøjer at gribe til. Både at kollegerne kan hjælpe hinanden, og at man kan få hjælp hos ledelsen«, siger direktør i Ballerup Kommune Anne Vang (til venstre) og centerchef Ulla Blom Kristensen.
Foto: Klaus Holsting
Direktør og centerchef i Ballerup:
Inklusion handler om alle børns ret til at være en del af fællesskabet
Inklusion skal ikke være en spareøvelse. Lærere og ledere skal hjælpe hinanden i arbejdet med at inkludere – og nogle børn skal ikke inkluderes, men have et specialtilbud, siger direktør og centerchef i Ballerup Kommune efter Folkeskolens beskrivelse af inklusion på Måløvhøj Skoles Østerhøj-afdeling.
forhistorien - en klage og enopfølgning
Artiklen med overskriften »Inklusion i Ballerup: Vi er næstenholdt op med klasseundervisning« i Folkeskolen nummer 2beskrev problemer med inklusion i en klasse på en skole i Ballerup.Artiklen blev fulgt op i TV 2 Lorry ugen efter med toforældrerepræsentanter, og på folkeskolen.dk var et interview medskoleleder og tillidsrepræsentant fra Måløvhøj SkolesØsterhøj-afdeling.
Ballerup Kommunes direktør, Anne Vang, reagerede med en klagetil Folkeskolen. Heri skrev hun blandt andet, at »kommunenfinder den pågældende artikel stærkt kritisabel«. Det skyldes, atder er nævnt en konkret klasse, og at detaljerne betyder, atbørnene vil kunne identificeres. Anne Vang mener, at bladetudstiller børnene i billeder og tekst, og finder artiklen »stærktværdiladet«.
Folkeskolens chefredaktør, Hanne Birgitte Jørgensen,har svaret Anne Vang, at redaktionen ser »vores opgave som medie iat beskrive virkeligheden, som den er - så offentligheden kan tagestilling til, om det er den virkelighed, man ønsker«.Chefredaktøren forklarer, at artiklen er kommet i stand som normaltpå redaktionen: Skolen har givet tilladelse til, at vi kom, ogforældrene er informeret.
»Vi kan slet ikke se, at vi hænger enkelte elever ud. Det er joumuligt at beskrive virkeligheden, hvis vi ikke fortæller, hvad dersker, og det vil jo handle om både lærere og elever. Vi eromhyggelige med ikke at nævne navne, men det er klart, at det ermuligt for dem, der kender klassen, at genkende nogle af eleverne.Sådan er virkeligheden, hvis man vil beskrive den«.
Folkeskolen tilbød Anne Vang et interview ominklusion i Ballerup Kommune - og at følge op på sagen. Det svaredehun og centerchef Ulla Blom Kristensen ja til. Derfor detteinterview. Redaktionen har også interviewet en gruppe forældre frapågældende klasse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Inklusion handler om alle børns ret til at være en del af fællesskabet. Men inklusion er ikke, at børn, der burde være i et specialtilbud, befinder sig i almenskolen, fortæller direktør Anne Vang og centerchef Ulla Blom Kristensen. De ønsker ikke at gå ind i den konkrete beskrivelse fra fagbladet Folkeskolen, men vil gerne udtale sig generelt om kommunens politik.
"Vi er næsten holdt op med klasseundervisning"
»Jeg er godt klar over, at der har været en spareretorik, men ikke her i Ballerup. Her har vi tværtimod lagt flere penge ud til området. Børn, der har brug for et specialtilbud, skal have det. Men der skal være plads til de lidt særlige børn i almenskolen. Det er dét, inklusionsdagsordenen går ud på«, siger Anne Vang.
»Vi har en udfordring, vi skal løse, og vi flytter ikke penge rundt mellem nogle kasser«.
De to fortæller, at kommunen har lagt otte millioner kroner ud til skolerne til inklusion - derfor burde man ude på skolerne kunne sætte mere i værk og gøre det hurtigere. Og de fortæller, at Ballerup Kommune har - og i mange år har haft - en tilgang af familier med børn, der har behov for specialtilbud. Fordi Ordblindeinstituttet ligger i kommunen, fordi Kasperskolen for autister tiltrækker mange og lige er udvidet, og fordi kommunen har et regionalt høretilbud.
Kommunen har også visiteret en del flere børn til specialtilbud de seneste år.
De taler om kommunens resursecentertankegang. Hver skole har et resursecenter, hvor man kan bede om hjælp og støtte. Desuden kan man hidkalde hjælp fra specialtilbuddene, når det er nødvendigt. Ligesom de håber, at der er råd til nogle tolærerordninger ude på skolerne.
»Det er en ret at være en del af børnefællesskabet. For nogle børn skal det være i en mindre gruppe, men når skolen slutter, er der jo kun det store fællesskab, som alle helst skal kunne klare sig i«, siger Ulla Blom Kristensen.
»Man kan fortælle mange historier. Både de negative og de positive. Jeg har en positiv historie om en lille autistisk dreng, der startede med at have 22 enkeltmandstimer om ugen i skolen. Men så flyttede han til en anden kommune, hvor han klarer sig med 12 støttetimer og er blevet en del af børnefællesskabet. Så der er også solstrålehistorier. Og vi skal lære af de steder, hvor det lykkes«, siger hun.
Anne Vang fremhæver, at det er saboterende for debatten, hvis der er én side, der kun fortæller om rædselshistorierne, mens en anden side kun fortæller om solstrålehistorierne. Hun undrer sig også over, at det er muligt at vælge specialpædagogikken fra på læreruddannelsen, mens man jo ikke kan vælge de lidt særlige børn fra ude i folkeskolen.
Svær inklusion i klasse med 26 elever
Satser på ledelse
Direktøren og centerchefen fremhæver god klasseledelse og god almenpædagogik som midler til god inklusion.
Også teamsamarbejdet er vigtigt og så ikke mindst god skoleledelse.
»I Ballerup satser vi meget på ledelse i alle afdelingerne, og vi kan så småt se, at det begynder at fungere at have ledelsen tæt på«, forklarer Ulla Blom Kristensen.
»Når lærere for eksempel kommer ud for en klasse med 26 små individualister, så kan de få hjælp af ledelsen til at finde en god vej i arbejdet, ligesom ledelsens tætte kontakt til hjemmene virker rigtig godt. Lederen skal være ude i undervisningen i en tredjedel af sin arbejdstid, give sparring til medarbejderne, observere og være med til at gøre hverdagen bedre for både voksne og børn«.
Hun fortæller, at forvaltningen allerede har hørt tilfredshed fra tillidsrepræsentanterne, fordi lederne er kommet tættere på. Så når der er brug for hjælp, vil der være en leder til stede.
»Af og til er der en klasse, der volder særlige udfordringer. Sådan har det altid været, og så er det vigtigt, at man har nogle værktøjer at gribe til. Både at kollegerne kan hjælpe hinanden, og at man kan få hjælp hos ledelsen. At alle kan samarbejde om udfordringerne«, understreger Anne Vang.
Derfor har kommunen udarbejdet en vejledning til lærerne om, hvad der kræves af dokumentation om en elev, hvis man mener, at eleven bør i et specialtilbud.
Ballerup Kommune har som flere andre et lidt faldende børnetal for tiden og en inklusionsprocent på 95,6. Kommunerne ligger omtrent imellem 91 og 98,5 i inklusionsprocent med Vordingborg i den højeste ende.
Direktøren og centerchefen fortæller, at Ballerup er gået i gang med et arbejde om en ny inklusionsstrategi for kommunen, men at der endnu ikke foreligger noget færdigt. Det tager tid, fordi der skal inddrages mange mennesker i arbejdet.
»Målet er jo, at alle trives. Vi har også lige indgået en arbejdstidsaftale med lærerne, netop fordi vi er interesserede. Vi vil jo gerne have både et godt arbejdsmiljø og børn, der hopper glade i skole om morgenen og triller glade hjem om eftermiddagen«, siger Ulla Blom Kristensen.
