Måske er inklusion bare et projekt, der ikke kan lade sig gøre, når klassekvotienten er så høj«.

Sådan lyder det fra fem forældre, der har børn i en klasse med 26 elever på Måløvhøj Skoles Østerhøj-afdeling i Ballerup. Folkeskolen skrev om skolen i artiklen »Inklusion i Ballerup: Vi er næsten holdt op med klasseundervisning« (Folkeskolen nummer 2/2016).

»Vi er næsten holdt op med klasseundervisning«

De fem forældre fortæller, at det sociale miljø i 2.b er rigtig godt. De arrangerer hytteture, hyggeaftener og andet sammen. Men det faglige går det ifølge forældrene mindre godt med, og det er ofte kaotisk i klassen, mener de. Et problem, der har eksisteret siden børnehaveklassen.

»Det er mit indtryk, at lærerne og pædagogerne arbejder under urimelige forhold. Og de børn, der har det svært, får det ekstra svært, når de er så mange. Tænk at nogle har brug for høreværn for at kunne holde ud at være i klassen«, siger Dorthe Kingo Vesterlund.

»Mange i klassen har brug for en håndholdt indsats. De tager ikke imod en kollektiv besked, og de kan ikke behovsudsætte. Det har jeg oplevet flere gange, når jeg har været på besøg i klassen«.

»Jeg går bestemt ind for rummelighed og synes, at inklusionstanken er fin. Men resurserne skal følge med«, siger Christian Ottesen. De andre støtter op - der er ikke resurser nok til denne klasse.

Da forældrene læste artiklen i Folkeskolen, blev de overraskede over, at det stadig står så slemt til i klassen, og at de ikke er blevet orienteret om det. Blandt andet om, at det er svært at gennemføre klasseundervisning.

»Inden artiklen kom, havde vi kontaktet ledelsen, fordi vi mente, at det haltede i klassen. Så man kan sige, at artiklen kom på et godt tidspunkt«, fortæller Dorthe Kingo Vesterlund.

Ballerup-skoleleder: Jeg ser ingen problemer med inklusionen

Utallige vikarer

Forældrene fortæller, at klassen har haft utallige vikarer siden børnehaveklassen. Nogle holdt få uger, flere var studenter - 4.g'ere, som de kalder dem - og de havde alle svært ved at styre klassen. På et tidspunkt var det en ikke-læreruddannet, der lavede fælles aktiviteter med klassen, fordi skolen ikke kunne skaffe en børnehaveklasseleder. Egentlig gik det ret godt, oplevede forældrene. Men den ikke-uddannede forsvandt pludselig, uden at de ved hvorfor.

Klassens to lærere fik 2.b fra begyndelsen af 1. klasse. Både klassens pædagog og en af lærerne har været sygemeldt i længere tid. Læreren var væk et halvt års tid på grund af stress, så derfor har klassen haft en del vikarer.

To af de fem forældre har børn i andre klasser på skolen, og de har slet ikke haft vikarer i det omfang, som 2.b har, og forældrene oplever de andre klasser som velfungerende.

»Enten burde der være flere penge til ekstra hænder i en klasse, hvor så mange børn har særlige udfordringer, eller også skal klassekvotienten være mindre«, mener Stine Hur.

»For når der ikke er ro i klassen, kører nogle børn op, og så bliver det kaotisk. Så har man ikke lyst til at være i klassen«.

Forældrene mener, at det er blevet bedre nu i 2. klasse, end det tidligere har været, men der er tale om en udfordret klasse, og så er 26 elever for mange. De fortæller også, at folkeskolereformen ikke har gjort tingene bedre.

»Jeg oplever, at den understøttende undervisning bare fungerer som et opbevaringssted, hvor der ikke sker læring. Ungerne er meget trætte af de lange skoledage«, siger Mette Billing Wolf.

Christian Ottesen oplever lektiecafeen som spild af tid, selv om pædagogerne gør, hvad de kan, for at få det til at fungere.

De fortæller, at de godt kunne ønske sig, at deres børn ikke var de første i en ny folkeskolereform.

»Vi troede, at den understøttende undervisning var lektiecafe, der skulle hjælpe børnene med lektierne. Men nu får de endnu længere skoledage, og når vi så prøver at samle op hjemme og lave noget fagligt med dem, så bliver det en meget lang skoledag«, mener Dorthe Kingo Vesterlund og Stine Hur.

De undrer sig over, at nogle elever har lavet to sider i deres bog, mens andre er færdige med bogen. Og så er opgaverne ikke blevet rettet, fordi lærerne mangler tid til det.

»Jeg synes altså heller ikke, at ekstra timer som lektiecafe og understøttende undervisning er nødvendige i indskolingen«, understreger Mette Billing Wolf.

Ekstra faglig indsats

Forældrene forklarer, at de savner information og mere kommunikation fra skolens side, selv om det er blevet bedre det seneste års tid.

»På et møde med ledelsen fik vi at vide, at resurser ikke var et problem. Men senere på samme møde, da vi bad om at få konverteret den understøttende undervisning, så var der ikke råd til noget. Det hænger jo ikke sammen«, siger Stine Hassing.

Det seneste, der er sket, er, at forældrene af ledelsen har fået at vide, at der nu skal sættes ekstra ind fagligt i klassen i både matematik og dansk. De har fået fortalt, at det vil ske via de nationale test og andre test, som eleverne skal have flere gange, så man kan se, om der er sket en faglig progression. Desuden vil skolen have mere fokus på læringsmiljøet i klassen. Det skal blandt andet ske ved forskellige tiltag, såsom at eleverne hver dag evaluerer arbejdsroen i klassen og hver fredag skal besvare nogle spørgsmål, som skal danne grundlag for en smiley over ugen.

»Vi har fået at vide, at der ikke kommer ekstra resurser til klassen, men samtidig fik vi på seneste kontaktforældremøde med ledelsen at vide, at der vil være en konsulent i en periode, der vil observere og eventuelt udarbejde specifikke handleplaner for eleverne, hvis der er brug for det. Man vil også se på klasserummets indretning«, siger Stine Hassing.

»Vi spurgte ledelsen, hvordan lærere og pædagoger vil få tid til det ekstra her, og fik at vide, at det skulle de have tid til«, fortæller forældrene.

Direktør og centerchef i Ballerup: 
Inklusion handler om alle børns ret til at være en del af fællesskabet