Bachelorprojekt
Musik kan være hjælpemiddel til børn med ADHD
Signe Mathilde Bang og Tea Vinkel er indstillet til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt om, hvordan musik kan hjælpe børn med ADHD til en højere grad af selvregulering.
Lektor på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon i Roskilde Liv Beck har indstillet Signe Mathilde Bang og Tea Vinkel til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:
"Projektet
undersøger blandt andet hvordan vi, med en neurologisk viden om ADHD-hjernen og
hvordan musik påvirker den, kan tilrettelægge og differentiere
musikundervisningen, så elever med ADHD får styrket deres
deltagelsesmuligheder. Projektet demonstrerer viden og indsigt som rækker ud
over musikfaget i folkeskolen, specialskoler og som også vil have relevans og
interesse for undervisere på læreruddannelsen."
Projektet undersøger mere specifikt, hvordan man som musikerlærer kan inkludere elever med ADHD i musikundervisningen med fokus på motivation, og hvordan man med viden om disse elevers særlige forudsætninger kan bidrage til en større forståelse for elevernes deltagelsesmuligheder og dermed tilrettelæggelsen af undervisningen.
Hent projektet her:
ADHD i dur og mol
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.