Bachelorprojekt
Mad som redskab i historieundervisningen
Freja Ruberg Mortensen og Mie Amèlie Ehlers Ivarsson er indstillet til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt om hvordan man aktivt kan inddrage mad som læremiddel, for at gøre historieundervisningen mere levende.
Lektor på læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon Sigga Engbro har indstillet Freja Ruberg Mortensen og Mie Amèlie Ehlers Ivarsson til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt med begrundelsen:
"Projektet er velskrevet, velargumenteret of velundersøgt.
Projektet er innovativt og forholder sig til potentialer og udfordringer ved anvendelsen af mad som læremiddel både almendidaktisk og historiedidaktisk. Projekter er utroligt relevant i forhold til variation og anvendelse af læremidler i historieundervisningen.
Projektet har et stærkt handleperspektiv og det blev forsvaret overbevisende til den mundtlige prøve."
I projektet undersøges der hvad anvendelsen af mad som læremiddel betyder for udskolingselevers motivation for deltagelse i historieundervisningen, og i hvilken grad mad som læremiddel styrker elevernes historiske empati i en scenariedidaktisk ramme.
Projektet kan hentes her:
Mad som læremiddel i historiefaget
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.