Bachelorprojekt
Kontroversielle emner i historieundervisningen
Maria Holt Christensen og Nicole Louise Helbo Jensen er indstillet til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt om historielæreres overvejelser om undervisning i kontroversielle historie emner.
Lektor Bo Birk Nielsen fra UCN Hjørring har indstillet Maria Holt Christensen og Nicole Louise Helbo Jensen til en pris for hendes bachelorprojekt med følgende begrundelse:
"Maria og Nicole stiller skarpt på lærerrollens evne, behov og mod
til at inddrage kontroversielle emner og aspekter i undervisningen. Maria og
Nicole løfter kontroversielle emner fra en historiefaglig ramme til
folkeskolens overordnede dannelsesprojekt i en nutid, hvor politiske,
kulturelle og sociale uenigheder og konflikter sætter demokratiets grundpiller
og den frie respektfulde dialog under pres på nationalt og globalt plan. Et
højaktuelt BA-projekt."
Mere specifikt har de to bachelorer undersøgt, hvilke potentialer og udfordringer, der kan opstå i en historieundervisning om kontroversielle emner, herunder hvilke forestillinger og refleksioner udvalgte historielærere gør sig om undervisning i kontroversielle emner.
Hent projektet her:
Kontroversielle emner i historieundervisningen
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.