Kunstig intelligens – især ChatGPT – har siden lanceringen
den 30. november 2022 indtaget folkeskoleelevernes mange skærme i hastig
fart. ChatGPT kan potentielt udfordre fagenes formål og identitet ved at rejse grundlæggende
spørgsmål som: Hvad skal man lære, hvordan og hvorfor, når ChatGPT på nogle
områder altid har et svar.
Det skriver Lasse Vikkelsø Dvinge og Rasmus Sommer Simonsen i deres bachelorprojekt
fra læreruddannelsen ved Via UC i Aarhus. Projektet er
nomineret som et ud af ti til Lærerprofessionprisen for årets bedste bachelorprojekt
og som et ud af otte projekter til særprisen ”Sprog i skolen”.
Ifølge
Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer befinder vi os i begyndelsen af en mulig
uddannelsesrevolution, et pædagogisk paradigmeskifte, som de sammenligner med
et tog, der kommer bragende med eksponentielt stigende hastighed. Uagtet
færdigheder, viden eller holdninger til kunstig intelligens i undervisningen,
så forlader toget snart perronen, og som lærer kan man vælge at stige på eller
ej.
"ChatGPT findes. Derfor har vi som lærere ansvar for at adressere elefanten i klasserummet",
skriver de i projektet, hvor de dykker ned i den komplekse verden af kunstig
intelligens – med særligt fokus på engelsk i udskolingen.
”Hvordan benytter udskolingselever ChatGPT i skolesammenhæng, og hvilke
didaktiske potentialer og udfordringer kan udledes af empirien i
engelskundervisningen?”, spørger Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer derfor i
problemformuleringen.
Stort empirisk materiale
De to har samlet et stort empirisk materiale, som
viser, hvordan mange elever i grundskolen bruger ChatGPT. De har deltaget i et projekt
i gymnasieregi om, hvad kunstig intelligens kan og ikke kan i undervisningen.
Her har de været med på kurser og seminarer, delt viden, været med til at
udvikle spørgeskema med mere. Erfaringerne fra gymnasieprojektet har de derefter
overført til grundskolen.
De har sendt spørgeskema ud til en række folkeskoler og har indhentet i alt
1.113 svar fra 8.-10. klasse på tre folkeskoler, en efterskole og gymnasiet.
Derudover har de på hver deres praktikskoler interviewet elever i 8., 9. og 10.
klasse.
En stor del af udskolingseleverne bruger ChatGPT. I engelsk til at søge viden,
finde nemme og hurtige informationer, som et oversættelsesværktøj og en kilde
til ideer og inspiration. ChatGPT fremhæves af eleverne som nemmere, mere
tidsbesparende og bedre end for eksempel Google, fordi ChatGPT svarer mere
præcist, skriver Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
En god eller dårlig partner
De beskriver også, hvordan eleverne bruger ChatGPT uhensigtsmæssigt og derfor
undgår at lære noget af det. En elev fortæller, at ”den er god til sådan at
rette. Sætte komma og punktum. Det er jeg nemlig ikke så god til”.
Eleven overlader altså tegnsætningsdelen af sprogarbejdet til maskinen. Noget
som ifølge den russiske psykolog Lev Vygotskys begreb om zonen for nærmeste
udvikling virker negativt på elevens langsigtede udvikling, forklarer de.
Andre elever bruger ChatGPT på en mere selvstændig måde. En af dem fortæller,
at han tit spørger ChatGPT: ”hvordan man skriver en fucking fed konklusion? Ja, så
giver den mig en fucking fed konklusion. Ikke nødvendigvis med mit emne, men så
kan jeg bruge det input, som den har på en perfekt konklusion, til at
inkorporere i mit”.
Samme elev har også brugt ChatGPT til at skrive en indledning til et engelsk
essay, men han har ikke kopieret teksten direkte, bare set, hvordan den var
bygget op og lært af den.
En anden elev fortæller, at han bruger ChatGPT til lektielæsning, til at forstå
tekster med svære ord og begreber. Hvis den første gang spytter noget ud, som
han stadig ikke forstår, så spørger han den bare igen, men på en anden måde.
Han benytter ChatGPT til at nivellere sproget til et niveau, hvor han bedre kan
forstå teksterne. Samtidig udvikler han både sine receptive færdigheder, når
han læser ChatGPT’s output og hans produktive færdigheder, når han svarer
skriftligt til ChatGPT, vurderer Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer.
Mange snyder
Samlet set ser de en tendens til, at størstedelen af eleverne i udskolingen
bruger ChatGPT til at snyde ved at få maskinen til at gøre sprogarbejdet for
dem, på den ene eller den anden måde. Og dermed snyder eleverne sig selv for
muligheden for at lære nye færdigheder og få større forståelse for sproget.
”Den læringsmæssige og didaktiske udfordring er, at eleverne ved brug af
ChatGPT kan producere sprogligt arbejde uden nødvendigvis at arbejde
eksperimenterende, reflekteret og bevidst med sproget”, skriver de.
Potentiale for læring
”Eleverne bruger ChatGPT på forskellige måder og til forskellige formål, men
det kan konkluderes, at størstedelen af folkeskolens udskolingselever bruger
ChatGPT på en uhensigtsmæssig måde, hvilket generelt har en negativ indvirkning
på deres læring, udvikling og digitale dannelse samt myndiggørelse”, skriver de
i konklusionen.
Alligevel ser Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer et potentiale for læring - især i
interaktionsprocessen med ChatGPT. For ”her opstår der muligheder for at styrke
elevernes udforskning af sproget gennem forhandling og refleksion med henblik
på at skabe sproglig bevidsthed og øget sprogtilegnelse”.
Dermed konkluderer de, ”at læring via ChatGPT opstår, når respondenterne deltager i en
dialog med ChatGPT i stedet for blot at udlicitere arbejdet. Det handler ikke
om, hvor meget eller til hvad de bruger ChatGPT i skolesammenhæng, men derimod
hvordan de bruger det”.
Særpris:
Sprog i skolen – skolens sprog
Dette projekt er nomineret til Lærerprofession.dk’s særpris. Sprog er
nøglen til en mangfoldig verden – men samtidig er sprogfagene trængt i
uddannelsessystemet. For få vælger at dygtiggøre sig inden for sprog;
sprogudbuddet indsnævres og bliver smallere; og der er behov for sprogdidaktisk
udvikling. Samtidig er skolen og det danske samfund i dag præget af større
sproglig mangfoldighed end for få årtier siden. For at belyse det komplekse
sproglandskab i skolen sponsorerer LB Foreningen i perioden 2023-25 en særpris
som belønner bachelor- og diplomprojekter med fokus på sprog i skolen – og
skolens sprog! Hvordan har sprogene det i skolen? Hvordan praktiseres
sprogundervisningen, og hvordan kan den udvikles? Hvilke forestillinger har
elever og lærere om sprog og sprogundervisning? Hvilken rolle spiller sprog for
skolens dannelsesopgave?
Sprog og sprogfag forstås i denne forbindelse bredt: Det kan være
klassiske fremmedsprog som engelsk, tysk og fransk, men også dansk som
andetsprog, sproglig mangfoldighed og den sproglige dimension i dansk og andre
fag kan tematiseres. Projekterne kan belyse det eksisterende sproglandskab
eller nye forsøg og initiativer ligesom der kan sættes fokus på enkelte
sprogfag eller tværsprogligt arbejde på tværs af traditionelle faglige grænser.
Lærerne skal uddannes
I perspektiveringen skriver de, at flere lærere i højere grad bør uddannes i,
hvordan ChatGPT fungerer, samt hvilke potentialer og begrænsninger det digitale
værktøj har. De anbefaler også, at læreruddannelsen inkluderer ChatGPT for at
sikre, at kommende lærere har kompetencer inden for kunstig intelligens og
andre generative sprogmodeller.
”Hvis flere lærere bliver bedre rustet til at arbejde med ChatGPT, så vil de
være i stand til både at danne og uddanne deres elever til at anvende det mere
hensigtsmæssigt, med integritet og ansvar for deres egen læring og mere
selvstændigt sprogarbejde,” skriver Lasse Vikkelsø Dvinge og Rasmus Sommer
Simonsen.
Sluttelig kommer de med en opfordring: ”Vi står på tærsklen til en
uddannelsesrevolution, et pædagogisk paradigmeskift, hvor vi må ændre den måde,
vi tænker skole og uddannelse på, så det passer til fremtiden. Så hvad venter
du på? Skynd dig at stige på toget, før det kører fra dig.”
Hvem af de nominerede, der modtager priserne for årets bedste
bachelorprojekt og særprisen ”Sprog i skolen”, afsløres fredag den 15.
november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.
