Kunstig intelligens – især ChatGPT – har siden lanceringen den 30. november 2022 indtaget folkeskoleelevernes mange skærme i hastig fart. ChatGPT kan potentielt udfordre fagenes formål og identitet ved at rejse grundlæggende spørgsmål som: Hvad skal man lære, hvordan og hvorfor, når ChatGPT på nogle områder altid har et svar.
Det skriver Lasse Vikkelsø Dvinge og Rasmus Sommer Simonsen i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Via UC i Aarhus. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofessionprisen for årets bedste bachelorprojekt og som et ud af otte projekter til særprisen ”Sprog i skolen”.
Ifølge Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer befinder vi os i begyndelsen af en mulig uddannelsesrevolution, et pædagogisk paradigmeskifte, som de sammenligner med et tog, der kommer bragende med eksponentielt stigende hastighed. Uagtet færdigheder, viden eller holdninger til kunstig intelligens i undervisningen, så forlader toget snart perronen, og som lærer kan man vælge at stige på eller ej.
"ChatGPT findes. Derfor har vi som lærere ansvar for at adressere elefanten i klasserummet", skriver de i projektet, hvor de dykker ned i den komplekse verden af kunstig intelligens – med særligt fokus på engelsk i udskolingen.
”Hvordan benytter udskolingselever ChatGPT i skolesammenhæng, og hvilke didaktiske potentialer og udfordringer kan udledes af empirien i engelskundervisningen?”, spørger Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer derfor i problemformuleringen.
De to har samlet et stort empirisk materiale, som viser, hvordan mange elever i grundskolen bruger ChatGPT. De har deltaget i et projekt i gymnasieregi om, hvad kunstig intelligens kan og ikke kan i undervisningen. Her har de været med på kurser og seminarer, delt viden, været med til at udvikle spørgeskema med mere. Erfaringerne fra gymnasieprojektet har de derefter overført til grundskolen.
De har sendt spørgeskema ud til en række folkeskoler og har indhentet i alt 1.113 svar fra 8.-10. klasse på tre folkeskoler, en efterskole og gymnasiet. Derudover har de på hver deres praktikskoler interviewet elever i 8., 9. og 10. klasse.
En stor del af udskolingseleverne bruger ChatGPT. I engelsk til at søge viden, finde nemme og hurtige informationer, som et oversættelsesværktøj og en kilde til ideer og inspiration. ChatGPT fremhæves af eleverne som nemmere, mere tidsbesparende og bedre end for eksempel Google, fordi ChatGPT svarer mere præcist, skriver Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer.
De beskriver også, hvordan eleverne bruger ChatGPT uhensigtsmæssigt og derfor undgår at lære noget af det. En elev fortæller, at ”den er god til sådan at rette. Sætte komma og punktum. Det er jeg nemlig ikke så god til”.
Eleven overlader altså tegnsætningsdelen af sprogarbejdet til maskinen. Noget som ifølge den russiske psykolog Lev Vygotskys begreb om zonen for nærmeste udvikling virker negativt på elevens langsigtede udvikling, forklarer de.
Andre elever bruger ChatGPT på en mere selvstændig måde. En af dem fortæller, at han tit spørger ChatGPT: ”hvordan man skriver en fucking fed konklusion? Ja, så giver den mig en fucking fed konklusion. Ikke nødvendigvis med mit emne, men så kan jeg bruge det input, som den har på en perfekt konklusion, til at inkorporere i mit”.
Samme elev har også brugt ChatGPT til at skrive en indledning til et engelsk essay, men han har ikke kopieret teksten direkte, bare set, hvordan den var bygget op og lært af den.
En anden elev fortæller, at han bruger ChatGPT til lektielæsning, til at forstå tekster med svære ord og begreber. Hvis den første gang spytter noget ud, som han stadig ikke forstår, så spørger han den bare igen, men på en anden måde.
Han benytter ChatGPT til at nivellere sproget til et niveau, hvor han bedre kan forstå teksterne. Samtidig udvikler han både sine receptive færdigheder, når han læser ChatGPT’s output og hans produktive færdigheder, når han svarer skriftligt til ChatGPT, vurderer Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer.
Samlet set ser de en tendens til, at størstedelen af eleverne i udskolingen bruger ChatGPT til at snyde ved at få maskinen til at gøre sprogarbejdet for dem, på den ene eller den anden måde. Og dermed snyder eleverne sig selv for muligheden for at lære nye færdigheder og få større forståelse for sproget.
”Den læringsmæssige og didaktiske udfordring er, at eleverne ved brug af ChatGPT kan producere sprogligt arbejde uden nødvendigvis at arbejde eksperimenterende, reflekteret og bevidst med sproget”, skriver de.
”Eleverne bruger ChatGPT på forskellige måder og til forskellige formål, men det kan konkluderes, at størstedelen af folkeskolens udskolingselever bruger ChatGPT på en uhensigtsmæssig måde, hvilket generelt har en negativ indvirkning på deres læring, udvikling og digitale dannelse samt myndiggørelse”, skriver de i konklusionen.
Alligevel ser Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer et potentiale for læring - især i interaktionsprocessen med ChatGPT. For ”her opstår der muligheder for at styrke elevernes udforskning af sproget gennem forhandling og refleksion med henblik på at skabe sproglig bevidsthed og øget sprogtilegnelse”.
Dermed konkluderer de, ”at læring via ChatGPT opstår, når respondenterne deltager i en dialog med ChatGPT i stedet for blot at udlicitere arbejdet. Det handler ikke om, hvor meget eller til hvad de bruger ChatGPT i skolesammenhæng, men derimod hvordan de bruger det”.
I perspektiveringen skriver de, at flere lærere i højere grad bør uddannes i, hvordan ChatGPT fungerer, samt hvilke potentialer og begrænsninger det digitale værktøj har. De anbefaler også, at læreruddannelsen inkluderer ChatGPT for at sikre, at kommende lærere har kompetencer inden for kunstig intelligens og andre generative sprogmodeller.
”Hvis flere lærere bliver bedre rustet til at arbejde med ChatGPT, så vil de være i stand til både at danne og uddanne deres elever til at anvende det mere hensigtsmæssigt, med integritet og ansvar for deres egen læring og mere selvstændigt sprogarbejde,” skriver Lasse Vikkelsø Dvinge og Rasmus Sommer Simonsen.
Sluttelig kommer de med en opfordring: ”Vi står på tærsklen til en uddannelsesrevolution, et pædagogisk paradigmeskift, hvor vi må ændre den måde, vi tænker skole og uddannelse på, så det passer til fremtiden. Så hvad venter du på? Skynd dig at stige på toget, før det kører fra dig.”
Hvem af de nominerede, der modtager priserne for årets bedste
bachelorprojekt og særprisen ”Sprog i skolen”, afsløres fredag den 15.
november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.
