”Det var nice, at det var sådan noget, vi rent faktisk kan bruge ud i det virkelige liv”.

 Sådan oplevede en elev i 9. klasse et rollespil, hvor klassen skulle optræde som deltagere på et fiktivt borgermøde om opførsel af en vindmøllepark. Elevens oplevelse peger på, at det er vigtigt, at elever oplever, at naturfag har relevans i deres eget liv, skriver Michael Breinholt Christensen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus, Via UC.

Hvis man vil undgå, at elever oplever naturvidenskab som ”lidt kold og distanceret fra deres hverdag og øvrige interesser”, kan det være nødvendigt med didaktiske greb, der stimulerer deres lyst og interesse for naturfag. Det kan være ved at give dem æstetiske oplevelser og plads til dialog og refleksion over, hvilken betydning naturen har for os, mener han. Æstetiske og sanselige oplevelser skal hjælpe med at etablere forbindelse mellem naturfagsundervisningen og elevernes engagement til naturen. I projektet er han derfor optaget af at undersøge, hvordan en sådan undervisning kan udformes, og hans problemformulering lyder derfor:

”Jeg vil undersøge, om og hvordan læreren ved brug af den æstetiske virksomhedsform kan designe aktiviteter, der fremmer motivation og engagement hos eleverne i naturfagsundervisningen”.

Undersøgende metode + æstetik

Michael Christensen skriver, at begrebet æstetik kan forstås på flere måder afhængig af konteksten, men at det i forbindelse med undervisning dog ”særligt er forbeholdt de sansemæssige erkendelser, der står i kontrast til den analytiske virksomhedsform”.

I projektet afprøver han, hvordan æstetiske udtryksformer virker på eleverne motivation og engagement i naturfag i to 9. klasser. Han har i sin undervisning ”tilført” forskellige æstetiske virksomhedsformer i kombination med den undersøgelsesbaserede metode IBSE (Inquiry-based Science Education). ”IBSE gør op med de traditionelle eksperimenter, der præsenterer teori på forhånd og nøje beskriver, hvordan eleverne skal bære sig ad med at eftervise dette i forsøget. Med IBSE får eleverne derimod selv mulighed for at udforme både spørgsmål, eksperimenter og forklaringer i det omfang, deres kompetencer rækker”, skriver Michael Christensen. I projektet benytter han en bestemt IBSE-struktur kaldet 5E-modellen, som har fem faser: ”Engage”, ”Explore”, ”Explain”, ”Elaborate” og ”Evaluate”. Fordelen ved modellen er, at den strukturerer undervisningen i faser, og at der desuden er ”gode belæg for, at 5E-modellen øger motivationen og elevernes faglige udbytte”.

Energi i musik

Gennem projektet afprøver han fire forskellige æstetiske aktiviteter for at udforme designprincipper for implementering af æstetik i undervisningen.

Den første aktivitet havde udgangspunkt i fasen ”Engage”, og timen fungerede som introduktion til et nyt tema ”Energi”. ”Til denne aktivitet kom eleverne ind i et naturfagslokale, hvor lyset var dæmpet, gardinerne var trukket delvist for, og en række tændte stearinlys var fordelt på borde og gulv. Samtidig kørte et roligt stykke klassisk musik i baggrunden. Meningen var at skabe en æstetisk indstilling i lokalet, der skulle fange elevernes interesse”. Den første musik var ”Dream is Collapsing” fra filmen "Inception", ”et dystert og melankolsk stykke musik med dramatiske virkemidler i instrumenteringen, og som i høj grad sætter en dommedagsstemning”.

Michael Christensen skriver, at den bagvedliggende intention var, at det måske kunne give associationer til fossile brændslers indvirkning på miljø og klima. Eleverne skulle efter at have lyttet tegne eller skrive de indtryk, musikken gav dem, og han oplevede, at deres arbejde med æstetiske udtryk havde en positiv effekt på den efterfølgende klassesamtale om energibegrebet.

Vindmøllepark og rollespil

En anden aktivitet var et rollespil om energiformer i fasen ”Elaborate”. Rollespillet skulle ses som et afsluttende element i forløbet om energi. Eleverne havde på daværende tidspunkt primært beskæftiget sig med undersøgelses- og modelleringskompetencen, og meningen var nu, at eleverne med afsæt i deres viden om temaet skulle kunne bruge rollespillet til at perspektivere og ”relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse”, skriver han.

”Rollespillet tog udgangspunkt i en problemstilling om en potentiel vindmøllepark, som – hvis den blev vedtaget på borgermødet – skulle opsættes på marken lige bag efterskolen. Der skulle afholdes borgermøde, og eleverne blev delt op i grupper af fire og derefter gruppevis tildelt følgende roller: borgmesteren i kommunen, en nabo til efterskolen, en repræsentant fra det nærmeste biogasanlæg samt lokalformanden fra Danmarks Naturfredningsforening. Hver af disse roller var på forhånd tildelt en energikilde samt nogle få holdninger, som grupperne hver især skulle repræsentere i borgermødet”.

For at skabe samspil mellem den analytiske og æstetiske virksomhedsform skulle eleverne selv opbygge deres naturfaglige argumenter og deres rolles baggrund, historie og personlige egenskaber for, skriver Michael Christensen.

Han oplevede, at eleverne i høj grad tog deres rolle og den æstetiske indstilling på sig. Nogle grupper talte med en påtaget nordjysk dialekt, mens andre begyndte at snakke om en vandretur til Norge med deres to børn, hvor de havde set et ”supersmart vandkraftværk. Sådan et havde man tidligere haft stor glæde af ved den der sø tæt på Viborg – altså der, hvor der nu er et energimusesum – så det kunne man da også bygge i Holstebro å”.

Elever, som normalt ikke deltog i undervisningen, medmindre de blev spurgt direkte, deltog nu pludselig aktivt i debatterne på eget initiativ, og Michael Christensen kobler det til, at det praktisk-musiske element gav eleverne en følelse af ”kompetence og tilhørsforhold”.

På baggrund af observationer, spørgeskemaundersøgelser og uddybende interview konkluderer Michael Breinholt Christensen, at den æstetiske virksomhedsform bidrager positivt i forhold til elevernes motivation og engagement i undervisning. Sidst i projektet præsenterer han fire designprincipper for, hvordan naturfagslæreren kan inddrage æstetiske virksomhedsformer i undervisningen.