Bachelorprojekt
Vurderingskriterierne i ’Mundtlig dansk’ er for abstrakte
Jonas Thrane Lyskjær er indstillet til Lærerprofession.dk for sit bachelorprojekt om, hvordan læreren på nuværende tidspunkt mangler redskaberne til, at kunne give en 100% kvalificeret karakter i ’Mundtlig dansk’.
Lektor på læreruddannelsen ved UC Syd i Haderslev Max Ipsen har indstillet Jonas Thrane Lyskjær til Lærerprofession.dk for hans bachelorprojekt med begrundelsen:
"Projektet behandler et underbelyst, men påtrængende problem: kriterierne for afgivelsen af mundtlige standpunktskarakterer i dansk. Projektet bygger på grundige og længerevarende undersøgeler af såvel læreres som elevers oplevelse af mundtlige karakterer. Disse undersøgelser giver et indblik i overvejelserne og motivationen bag lærernes karaktergivning, og de giver et indblik i hvordan eleverne oplever at modtage mundtlige karakterer.
Projektet munder ud i et forslag til et didaktisk redskab der støtter læreren i karaktergivningen og giver forslag til hvordan læreren kan tilrettelægge sin undervisning, så den understøtter karaktergivningen."
Helt specifikt, så undersøger projektet, hvad der egentlig skal til for at få en god standpunktskarakter i ’Mundtlig dansk’.
Hent projektet her:
Hvad skal der til at få en god standpunktskarakter i ’Mundtlig dansk’?
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.