”Jeg tror, jeg kan mærke, jeg keder mig, når jeg bliver helt tung i hovedet. Jeg synes ikke, der er noget, der interesserer mig, og jeg bliver nærmest i helt dårligt humør af det. Det trækker al energi ud af en”.

Sådan beskrev en elev sin oplevelse af at kede sig, da Trine Kongsgaard Knudsen og Mia Brixen interviewede dem i forbindelse med deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved Via UC.

De skriver, at man i ethvert klasselokale, side om side med inspirerende undervisning og læringsparate elever, også vil opleve elever, som hænger med hovedet og efterspørger “mindre kedelig undervisning”. Hvordan kan det være, når lærere, undervisere og forskere de sidste mange år har interesseret sig for, hvordan man motiverer eleverne? Det spørgsmål er centralt i Trine Knudsen og Mia Brixens projekt. Derfor undersøger de, om man kan betragte udfordringen med kedsomhed gennem andre briller end motivation. Deres mål er at identificere faktorer, som læreren ”må tage højde for i planlægning og gennemførelse af sin undervisning for at skabe en undervisning, som giver eleverne mulighed for at udforske og lære mere inden for danskfaget”.

”Hvordan viser kedsomhed sig i danskundervisningen, og hvordan kan man arbejde med at mindske kedsomheden med henblik på at skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst”, spørger de i problemformuleringen.

Hvad er kedsomhed?

Mai Brixen og Trine Knudsen refererer blandt andet to amerikanske professorer i psykologi, Timothy D. Wilson og Erin C. Westgate, der har udviklet ”MAC-modellen”, som beskriver forskellige elementer ved kedsomhed. Wilson og Westgate peger på, at kedsomhed både har et opmærksomhedselement ”A” (attention), der handler om, hvorvidt man kan fokusere på aktiviteten, samt et meningselement ”M” (meaning), som handler om, hvorvidt man har lyst til at fokusere på aktiviteten. ”Kedsomhed forårsaget af opmærksomhedsproblemer, som er modellens A, opstår, hvis der ikke er overensstemmelse mellem de mentale ressourcer, en person har til rådighed, og de krav, som opgaven stiller”. En elev vil altså både kunne opleve kedsomhed, hvis undervisningens krav er for høje i forhold til elevens mentale ressourcer, men også hvis undervisningens krav er for lave, og denne slags kedsomhed vil ofte komme til udtryk som dagdrømmeri, koncentrationsbesvær og uopmærksomhed, skriver Mai Brixen og Trine Knudsen.

Ifølge Wilson og Westgate vil kedsomhed forårsaget af mangel på mening opstå, ”hvis der ikke er kongruens mellem en persons mål og værdier og aktiviteten”. En elev vil dermed opleve kedsomhed, hvis ikke eleven kan se et formål med undervisningen, og den type kedsomhed vil ofte komme til udtryk som tristhed, ensomhed og en lyst til at distancere sig fra aktiviteten.

Hvad fører kedsomheden med sig?

Mai Brixen og Trine Knudsen har interviewet både elever og lærere om deres oplevelse af kedsomhed, og de har blandt andet undersøgt, hvordan kedsomhed spiller ind på elevernes læring og undervisningen generelt. De fremhæver blandt andet undervisningsforstyrrende uro som en konsekvens af kedsomhed, fordi nogle elevers strategi er at vende sig væk fra undervisningsaktiviteten, fordi de ikke kan se meningen. ”Folk larmer og gejler hinanden op. Så bliver det zoologisk have altså. Eller også begynder de at spille”, fortæller en elev.

Andre elever søger mod nydelsesbetonede aktiviteter som sociale medier – og andre søger mod mere udfordrende aktiviteter som fx skak, fordi de føler sig understimulerede i undervisningen. Og så er der de elever, der har en anden strategi og forholder sig aktivt til den modstand og følelse af kedsomhed, de oplever, ved simpelthen bare at ”klø på”. 

”Der må man bare bide det i sig og blive færdig med det”, fortæller en dreng om hans måde at tackle de opgaver, han oplever som kedelige.

Meningsfuldt indhold og samarbejde

Mai Brixen og Trine Knudsen skriver, at mange af eleverne pegede på undervisningens indhold, da de blev spurgt om, hvordan man kan skabe danskundervisning, der opleves som meningsfuld . En pige svarerede blandt andet: 

”Hvis det er noget vi sådan kan bruge i fremtiden. Hvis vi fx har læst om noget der sker ude i verden”. 

Når pigen nævnte, at indholdet skulle være noget, hun kunne bruge i fremtiden, og samtidig udtrykte interesse for indhold, der relaterer sig til noget, der er udenfor hendes livsverden, mener Mai Brixen og Trine Knudsen, at det kan ”tolkes som en trang til at kunne forbinde sig til noget, der kan åbne en dør til verden”. De refererer til ph.d. og docent Martin Blok Johansen, der har interesseret sig for undervisningens indholdsside som en måde at udfordre eleverne på, så der ikke forekommer kedsomhed på grund af understimulering. Han mener, at de tekster, eleverne møder i skolen, ”skal kunne bidrage med noget andet end det, eleverne kender fra deres eget liv”. Disse tekster kalder han ”abstruse”, og de kan beskrives som vanskelige tekster, der ”indeholder en æstetisk storhed, da teksterne indeholder noget fremmed frem for de velkendte verdener, som eleverne møder i den klassiske litteraturundervisning i skolen”.

Et andet perspektiv, eleverne pegede på, var, at de oplevede undervisningen som mindre kedelig – og dermed mere meningsfuld, når de fik mulighed for at arbejde sammen og opleve samhørighed.

”Det er altid mere interessant når man gør noget sammen med andre mennesker”, fortalte en elev, og en anden supplerede: “Jeg synes det er nemmere, når man må arbejde sammen med andre. Så er der lidt flere hjerner, der kan samarbejde”.

Eleven fremhævede samarbejdet og det, at man får flere perspektiver på banen mod løsning af et fælles mål - og i det fællesskab kan der netop opstå mening.

På baggrund af undersøgelsen konkluderer Mai Brixen og Trine Kongsgaard Knudsen, ”at de har identificeret to faktorer - indhold og samhørighed, som læreren i særlig grad kan være opmærksom på for at minimere kedsomheden, således at der skabes mulighed for oplevelse, fordybelse og virkelyst”.