”Jeg tror, man tænker mere på sin egen mening, end på hvad andre siger, når man sådan sidder og snakker”, fortalte en elev i forbindelse med Nathalie Bæk Korsgaards professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Haderslev, UC Syd.

Elever er meget dygtige og øvede i at anvende teknologiens redskaber til at kommunikere, skriver hun. De kan snappe, chatte, filme, like og dele. Men kan de finde ud af at føre en samtale, hvor de lytter og stiller kritiske og undersøgende spørgsmål - og i fællesskab kan nå frem til ny viden? Eller er de mest optaget af, hvad de selv vil sige, som ovenstående udtalelse antyder? De spørgsmål er centrale i Nathalie Korsgaards undersøgelse, og hendes egne erfaringer fra praksis var forud for projektet, at der ikke er nok fokus på kompetencer i at samtale.

I projektet undersøger hun derfor, hvordan man i faget dansk kan forberede eleverne på at indgå i et demokratisk samfund, hvor ”opgaver beror på, at borgerne kan lytte til hinanden, at de i fællesskab kan stille spørgsmål og søge svar”. Dialogen skal have mere plads i undervisningen og er forudsætningen for, at borgerne, og dermed eleverne, kan udvikle fælles og individuel forståelse, indsigt og tækning, skriver hun.

”Hvordan kan gruppearbejde i skønlitteratur være med til at stilladsere elever i at udvikle viden om og færdigheder i at samtale og samtænke i dansk i udskolingen”, spørger hun i problemformuleringen.

Aktiv lytning og undersøgende samtale

Nathalie Korsgaard refererer blandt andet Judi Brownell, professor og forsker i lytning og ledelseskommunikation. Ifølge Brownell består lytning af flere delelementer. Den første er den helt fysiske evne, at kunne høre – og herefter følger de andre lyttekomponenter, som er relateret til det kognitive – at forstå, huske, fortolke, evaluere og interagere. De sidste fem delelementer kan knyttes til aktiv lytning, hvor man lytter opmærksomt, hvilket bidrager til ”skærpelse af egne argumenter og respekt til og fra ydre omgivelser”. 

Det er kun, hvis man lytter opmærksomt, at samtalen kan fungere, skriver Nathalie Korsgaard. Som opmærksom og aktiv lytter ”kan man vise sin opmærksomhed ved følg-op-kommentarer og øjenkontakt. Den fysiske opmærksomhed er altså også en væsentlig del af det at samtale. ”Man vender altså helt fysisk sin opmærksomhed mod den talende, og man er, selvom man ikke høres, en aktiv del af kommunikationen”, skriver hun.

Det man kalder ”undersøgende samtale” er centralt, når man i fællesskab skal nå frem til fælles meningsdannelse og forståelse. Her refererer hun Douglas Barnes, docent for uddannelse på universitetet i Leads, der argumenterer for vigtigheden af denne form for samtale.

Dét at udtrykke idéer og tanker i ord følger til læring, og Barnes fastslår vigtigheden af, ”at eleverne får lov at arbejde på deres forståelse” gennem samtale. Samtalens undersøgende karakter må bære præg af refleksion: ”Ved at stille spørgsmål, genfortolke egne oplevelser og erfaringer og søge nye måder at forstå på, reflekterer eleverne sammen og hver for sig”.

Undersøgende samtale er den bedste forudsætning for samtænkning - altså hvordan mennesker kan tænke effektivt sammen, skriver Nathalie Korsgaard. ”Samtænkning kræver, at eleverne lytter opmærksomt og kritisk. De skal kunne tage udgangspunkt i det, den netop talende lige har ytret, mens eleverne også er opmærksomme på deres egne udsagn og kan kommentere på dem med en udefrakommende viden enten for at uddybe, begrunde eller komme med hypotese”.

Mundtlighed med Tove Ditlevsen

Nathalie Korsgaard planlagde et undervisningsforløb til 8. klasse om Tove Ditlevsens forfatterskab og nutidens syn på datidens kønsroller. Eleverne skulle lære at samtale og samtænke, blandt andet ud fra aktiv lytning og en undersøgende tilgang til samtaler i grupper. I starten af forløbet introducerede hun eleverne til aktiv og passiv lytning, blandt andet med en video og læreroplæg. Eleverne blev også præsenteret for forskellige sætningsstartere som fx ”Kan du uddybe ......?”,” Det, jeg hører dig fortælle, er .....” og ”Når du siger sådan, kommer jeg til at tænke på...... ” .

Elevernes samtaler optog hun, og i arbejdet med digtet Barndommens Gade fandt følgende samtale sted:

Elev 1: Hvad betyder titlen? 

Elev 3: Barndommens gader. 

Elev 4: Barndommens gade! Betyder...er det ikke sådan... er det ikke lidt, ligesom hvordan det har været på den gade, hun voksede op på? 

Elev 3: Jo. 

Elev 4: Er det ikke sådan det, hun skriver om? 

Elev 1: Hvad? Jo. 

Elev 4: God start. 

Elev 3: Barndommens gade. 

Elev 2: Altså det jeg tror, hun mener... Det er sådan, det er der, hun er vokset op, og det var der hendes barndom var, og det var lidt ligesom en gade og ja... 

Elev 4: Jeg tror altså bare hun snakker lidt om, hvordan hendes barndom var, og sådan hvordan det sådan har været i løbet af hendes barndom.

Elev 2's og elev 4´s ytringer er af undersøgende karakter, konkluderer Nathalie Korsgaard sin analyse. 

”De er tøvende og afbrudte, og man fornemmer næsten, hvordan ordene bliver formet samtidigt med, at tanken forløber i hovedet”. 

Den ene elev stiller spørgsmål for at afprøve idéer, og de andre får mulighed for at bekræfte hans forståelse af titlen. I den undersøgende sparring med sine kammerater bliver elev 4 klogere.

”Han går fra at udvikle på sin forståelse fra, at han tænker, handlingen går på den gade, hun voksede op på til at udvide handlingen, til at dreje sig om hele Ditlevsens barndom og ikke kun tilknyttet gaden”.

Også udfordringer

Analysen af samtalerne viste også, at nogle grupper er mere udfordrede end andre i forhold til at samtale og samtænke. Gruppernes dynamikker er forskellige, skriver Nathalie Korsgaard og henviser til et sociokulturelt perspektiv:

 "Eleverne bærer forskelligt (både historisk, kulturelt og socialt) med sig ind i klassen og undervisningen. Det gør, at læreren må reflektere over gruppesammensætning og differentieringsmuligheder”.

Herudover konkluderer hun, at gruppernes fokus også spiller ind. 

”Nogle grupper kan tænke, at arbejdsspørgsmålene må gennemarbejdes og forstås i fællesskab. Andre grupper kan være orienterede mod at skulle løse opgaverne hurtigst muligt, hvilket ikke levner meget plads til at spørge uddybende til hinandens ytringer".

På baggrund af undersøgelsen konkluderer Nathalie Bæk Korsgaard, ”at nogle elever er lykkedes i at udvikle viden om og kompetencer i at samtale med aktiv lytning, uddybende spørgsmål og værdsætning, reflektere, kritisk tage stilling og samtænke”. Blandt andet aktiviteter med sætningsstartere fremhæver hun som støttede for elevernes udvikling af viden og kompetencer i forskellige måder at samtale på, herunder kritisk og undersøgende samtale, der kan støtte samtænkning.