Hvor går grænsen? Hvem har ansvaret? Og hvor meget kan vi forvente
af forældrene, og kan vi forvente det samme fra alle?
De tre spørgsmål med særligt fokus på børns læselyst er under lup i Trine
Nørgaard Frandsen og Katrine Brandt Backhausens professionsbachelorprojekt fra
læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Mens læseundersøgelser viser, at flere elever har svært ved at læse, og at
elevernes læseglæde falder, beskrives udvikling af læsekompetencer som afgørende
for lysten til at lære mere og som grundlag for ”alsidig og personlig udvikling
og for at kunne tage kritisk stilling og handle i et demokratisk samfund”.
Men hvordan får lærere elever til at udvikle deres læsekompetencer, hvis de
ikke har lyst til at læse? Og kan vi i skolen løfte opgaven alene, og skal vi,
spørger Trine Frandsen og Katrine Backhausen.
For via folkeskolelovens formålsparagraf er lærere og forældre forpligtet
til at samarbejde om børnenes læring, trivsel og udvikling, men hvor meget skal
samarbejdet fylde? Kan lærere forlange, at forældrene støtter op om deres børns
læsning og læselyst hjemme? Og kan forældrene omvendt stille krav til lærerens
måde og mængde at give information på?
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
De spørgsmål og en særlig nysgerrighed over skole-hjemsamarbejdets indflydelse
på elevernes motivation for at læse har ført til følgende problemformulering:
”Hvordan oplever lærere og forældre læselysten hos elever på mellemtrinnet i
folkeskolen, og hvordan kan samarbejdet mellem lærerene og forældrene have
indflydelse på læselysten”.
Fokus på mellemtrinnet
Trine Frandsen og Katrine Backhausen ønsker ”at skabe nye
perspektiver på samarbejdet mellem forældre og lærere for at styrke og
videreudvikle inddragelsen af forældrene i elevernes læselyst”.
Læsning og læselyst er mangefacetterede begreber, men i projektet definerer de
læselyst som ”individets motivation for at læse” og definerer læsning bredt,
hvor læsning kan omfatte både faglitteratur, skønlitteratur og mange andre
former for tekster; opskrift, tegneserie, skuespil med mere.
Nyere forskning viser, at børns læselyst er faldende fra 5. til 8. klasse, derfor
har Trine Frandsen og Katrine Backhausen valgt at fokusere på mellemtrinnet. Deres
empiri er hentet fra seks dybdegående interview med forældre og lærere med henholdsvis
børn eller elever i 4. og 6. klasse.
I interviewene spurgte de blandt andet til læselyst, læsekultur i hjemmet og
samarbejde mellem lærere og forældre.
Motivation grundet større samhørighed
Trine Frandsen og Katrine Backhausen inddrager læseundersøgelserne Pirls 2016
og 2021, men også ”Børn og unges læsning 2021” og forskning om børns læselyst.
Derudover bruger de den psykologiske selvbestemmelsesteori udviklet af Edward L.
Deci og Richard M. Ryan om indre og ydre motivation til at se på, hvad der
motiverer eleverne til at læse, og hvordan forældre og lærere kan samarbejde om
elevernes motivation og lyst til at læse.
Kun en af de tre interviewede forældre læste højt for sit barn, selvom alle tre
var bevidste om, at højtlæsning har betydning for deres børns læseudvikling. De
to andre pegede på manglende tid og andre forpligtigelser. Netop de forskellige
hjemlige forhold og udgangspunkter er essentielle at forholde sig til, og
derfor er det også nødvendigt at se forældresamarbejdet som en samhørighed frem
for en instrumentel opgave, som er bundet op på faglighed og kontrol, skriver
de.
”Som Deci og Ryan refererer til, er alle bare mennesker med indre behov og
følelser, som ønsker at blive hørt og anerkendt. Men hvordan kan samarbejdet
mellem forældrene og lærerene gøres til en relation, hvor begge parter føler
sig motiveret af en større grad af samhørighed? Det kræver, at lærere ikke kun
differentierer deres tilgang til eleverne, men i høj grad også til forældrene.
For at opnå en forståelse for hinanden, bliver lærere og forældre nødt til at
finde et fælles sprog – dog med tanke på, at det aldrig kan blive helt ens, når
forudsætninger i et samarbejde aldrig er ens”, skriver Trine Frandsen og
Katrine Backhausen.
Derudover refererer de til både sociolog Maria Ørskov Akselvoll og adjunkt
Hanne Knudsen og deres respektive forskning om skole-hjemsamarbejdet.
Et fælles ansvar
Trine Frandsen og Katrine Backhausen kan ikke give et entydigt svar på, hvordan
forældresamarbejdet i forhold til læselyst skal være, men de konkluderer, at
lærere og forældre er enige om, at de har et fælles ansvar for barnets læsning.
Derudover mener lærerne, at forældrene har ansvar for at få læst derhjemme. Det
er bare ikke altid en mulighed for alle.
”Lærerne og forældrene skal finde fællesnævneren i skole-hjemsamarbejdet og
prøve at sætte flere ord på, hvad der forventes i forhold til læsningen”,
skriver de.
Det er afgørende, at lærerne tilpasser læseopgaver og materiale til elevernes
niveau for at understøtte deres oplevelse af kompetence, konkluderer de.
Derudover er det vigtigt, at forældrene ikke slipper børnene i deres læsning,
selvom de har knækket læsekoden.
”Læselysten er et ansvar, som lærerne og forældrene i fællesskab skal løfte, og
det fælles ansvar kan stille store krav til deres indbyrdes relationer. Lærerne
og forældrene skal tale mere sammen og forstå hinandens sprog for at få en
større forståelse af det, der foregår i både skole og hjem”, konkluderer Trine
Nørgaard Frandsen og Katrine Brandt Backhausen.
Seks forslag om læselyst
Som en del af projektet kommer de med seks konkrete handleforslag til, hvordan
forældre og lærere kan opkvalificere skole-hjemsamarbejdet med fokus på
elevernes læselyst:
1. Mere åben kommunikation, så det ikke kun er ved skolens start til
forældremøderne, at forældrene bliver introduceret til vigtigheden i at læse
derhjemme.
2. At forældrene og lærerne får samme sprogforståelse, så forældrene ved, hvad
der tales om.
3. Lærerne skal på bedst mulig vis give eleverne
mulighed for selvbestemmelse i forhold til valg af bøger.
4. Sæt forventninger ned til forældrene og eleverne, så det ikke hedder 20
minutter læsning syv gange om ugen.
5. Lærerne skal prøve at imødekomme forældrenes forskellige resurser –
vægtbalancen skal være mere lige for alle.
6. Forældrene og lærerne kan holde et fælles sparringsmøde med fokus på
læselysten. Her kunne lærerne præsentere forskellige måder, forældrene
derhjemme kunne facilitere aktiviteter, der fremmer læselysten. Og hvem ved –
måske en forælder har en god ide, som andre forældre kunne have gavn af.