Der er brug for en anden måde at se verden på, skriver Anna Svea Buur Bækgaard og Jelena Saabye From i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. De refererer til den tyske sociolog Hartmund Rosa, der har beskrevet, hvordan modernitetens kulturpræstation består i, ”at den menneskelige evne til både at bringe verden på afstand og inden for manipulerbar rækkevidde har muliggjort resultater inden for videnskab, teknik og velstandsudvikling”. Den moderne verden er kendetegnet ved kontrol, og på mange måder ses det også inden for uddannelsessystemet, hvor der i høj grad lægges vægt på målbar læring og kompetencer. Men hvad med det dannende møde med litteraturens særlige tekstuniverser?

Med projektet ønsker de ”som entusiastiske kommende dansklærere” at rette blikket mod, hvordan eleverne gennem læsning, fortolkning og analyse kan praktisere det ”at se verden” gennem forskellige briller ved at opleve forskellige universer. Verden kan ses ud fra en helt ny dimension, siger de: ”Mulighederne er mange i fortolkningens arena, og dette giver os særdeles gode vilkår for at undersøge, hvilke litterære tilgange der potentielt gavner samtiden”.

”Hvordan kan et lykkeligt verdensforhold dannes gennem arbejdet med litteratur i danskundervisningen, og hvilke potentialer og forhindringer for denne dannelse kan vi se i en konkret undervisningskontekst i udskolingen på en dansk folkeskole”, spørger de i problemformuleringen.

I resonans med verden

Anna Bækgaard og Jelena From argumenterer i projektet for, at der ligger en vigtig dannelse i mødet med modstand – eller det Hartmund Rosa kalder det ”ukontrollerbare”. Mødet med modstand viser os, ”at verden ikke blot er konstrueret af vores bevidsthed, men at den faktisk eksisterer og har sin egen integritet”.

De refererer Docent og ph.d. Martin Blok Johansen, der har omsat disse tanker om modstand til litteraturundervisning, og han ”kalder de tekster, som er udgrænset fra skolens litteraturundervisning, og som kan konstituere den modstand, som kan vise at verden ikke er en projektion af elevernes sind, men som derimod har en selvstændig eksistens, som de må forholde sig til, for abstruse tekster”. 

Abstruse tekster kan beskrives som vanskelige tekster, og Johansen mener, at tendensen er, at ”eliminere modstand og vanskeligheder”, når vi har med børn at gøre – og at ”vi har svært ved at se potentialet ved modstanden og derfor ser den som en forhindring, der skal ryddes af vejen”. 

Men i modstanden i tekster ligger et vigtigt dannelsespotentiale, fordi de netop kan vise verden – som en selvstændig integritet, som eleverne skal forsøge at forstå, skriver Jelena From og Anna Bækgaard og refererer igen til Johansen, der fremhæver nogle synspunkter og rationaler, ”som er med til at svare på, hvordan litteraturen rummer et udefra-og-ind dannelsespotentiale”, der kan bidrage til det, de kalder ”det lykkelige verdensforhold”. Eleverne kan gennem litteraturarbejdet komme i ”resonans” med verden, først og fremmest ved, at læreren vender fokus væk fra didaktiske hjælpemidler og henimod undervisningens indhold – teksterne.

Det Moderne Gennembrud i 7.–10. klasse

Som en del af deres undersøgelse har Jelena From og Anna Bækgaard analyseret et læremiddel fra Gyldendal, ”Det Moderne Gennembrud”, der er beregnet til 7.–10. klasse. I beskrivelsen af forløbene i læremidlet, skriver forfatteren, magister i litteraturhistorie og filosofi, Thomas Thurah, at mange elever nok vil opleve ”en umiddelbar barriere ved at læse tekster fra gamle dage”, og han argumenterer derfor for, at der må laves en opdatering til moderne retskrivning og tilføjes ordforklaringer for at sikre, at eleverne ikke får problemer med afkodning og læseforståelse. Det indebærer blandt andet, at tekster er opdaterede til moderne retskrivning og er forholdsvis korte, og alle tekster indledes med en kort præsentation, der skal sikre, at eleverne har en fornemmelse af, hvad de skal have ud af læsningen.

I analysen problematiserer Jelena From og Anna Bækgaard den opdaterede retskrivning, som, de mener, er udtryk for en ”tilgang, hvor genkendelighed ses som et værktøj til at mindske potentiel modstand” hos eleverne. Dette princip fratager eleverne muligheden for et møde med det, der er anderledes fra den verden, de kender. ”Normaliseres teksterne til noget, der ligner elevernes egen verden, mister de deres anderledeshed, eller skulle man sige deres udehed”, skriver Jelena From og Anna Bækgaard. ”Teksten mister sin evne til at adressere, at kalde, og hermed at vække elevernes lyst til at eksistere i en verden udenfor dem selv, på en voksen måde”.

I analysen pointerer de, at læremidlet har et stort fokus på målorientering og det lærerfaglige, som tydeliggør, at forløbet er tilrettelagt ud fra en metakognitiv position, ”hvor man forsøger at bevidstgøre eleverne om deres læringsprocesser”. Men den målfokuserede og fagorienterede tilgang ”kan have en forsinkende effekt på elevernes mulighed for at kunne indgå i et åbent og fordomsfrit møde med forløbets indhold – teksterne”, mener de.

Hjertets møde med teksterne

Anna Bækgaard og Jelena From konkluderer, at det i deres analyse af læremidlet bliver tydeligt, ”at der er fokus på mål frem for formål”. Mål, der peger på Fælles Mål og kompetenceerhvervelse til afgangseksamen, og de skriver, at ”denne konstante påmindelse om, hvad eleverne skal have ud af hver en tekst og opgave svækker muligheden for, at eleverne kan ”opleve hjertets møde med teksterne”.

I deres handleforslag anbefaler de, at man bruger mere tid på mødet med teksternes universer ved blandt andet lægge vægt på det lektor og ph.d. Ayoe Quist Henkel kalder ”tekståbnere” og ”stemthed”, som en vej ind i det fremmedartede.

”Dette vil vi gøre ved at iscenesætte rummet med lyd/udsmykning, eller ved at tage ud af huset, og måske endda gå i nogle af forfatternes fodspor, ved at fordybe os i teksterne på et sted, der har forbindelse med enten indholdet eller forfatterens liv”. Med konkrete eksempler på tekster fra det analyserede læremiddel forslår de, at man for eksempel i arbejdet med 'Havfruens Sang' af Henrik Pontoppidan kunne tage på tur til en nærliggende sø, eller afspille lydoptagelser af en båd, der ror om natten, for at hjælpe eleverne ind i tekstens univers. Eller at man i arbejdet med 'Branden' af Herman Bang kunne tage ”både tekst og elever med på ekskursion til Christiansborg” – eller finde lydoptagelser eller video af noget stort, der brænder, som eleverne skal lytte til/se på inden eller under det første møde med teksten.