Det er ikke alle i klassen, der kan løse den opgave, de har fået, nogen løser den anderledes, end den er planlagt af Anders Heymuth-Clausen, som er i praktik. Mens der arbejdes stiger uroen. Vi er på Nørrebro Park Skole i København, Heymuth-Carlsen har dansk med 7.klasse, og han er i gang med et projekt om rytmer i dansk.

Da det spændende sker, bliver læreren bange

"I starten tænkte jeg, at det var, fordi opgaven var for svær eller uinteressant, indtil jeg, efter at forløbet var overstået, så et mønster i to notater i min logbog", fortæller han. Der nogle drenge, der har gang i noget:

   Logbog 30.01.15: "Jo rejser sig op og går over til Ah. De griner. Ah      viser noget på sin skærm Jo klapper ham på skulderen. An rejser sig      også op og går hen til Ah, han kigger på skærmen, og der lyder et:      "Ja, helt sikkert!"

   Logbog 02.02.15: "Jo råber til Ah: "Du ska li' hør' min rap!" Ah er        ikke den eneste, der reagerer, hele Jos bord forlader deres pladser, og    Ah kommer selvfølgelig også over. Stemningen bliver hurtigt                forstyrrende".

"Det sidste, jeg havde skrevet i logbogen, var ordet 'forstyrrende'. Det sjove er, at jeg først på afstand kan se, at det, der faktisk skete i begge situationer, kunne være et tegn på nøjagtig det spørgsmål, der startede ideen til min undersøgelse", fortæller Anders Heymuth-Clausen.

Ideen var at finde en måde, så drengene kunne gå til danskfaget med bare en snert af den vedholdenhed og lyst, de viser, når de efter skoletid dag ud og dag ind gider stå i timevis og træne med en bold for at blive bedre til at score. Man da begejstringen i dansktimen så pludselig melder sig med uro mellem drengene, bliver læreren bange!

"Jeg havde jo håbet, at den rytmiske skriveproces ville udløse netop den energi, men, da det sker, skræmmer den mig.  Jeg ser dem som forstyrrende. Jeg er bange for, at hvis jeg ikke stopper drengenes sammenkomst, vil de forstyrre de andre i klassen. Det paradoksale er, at de i situationen faktisk på eget initiativ indtager den kollektive form, som teorien om rytmens egenskaber argumenterer for, at rytmisk beskæftigelse understøtter og træner. De samler sig i en gruppe for at interagere og dele deres produktioner mundtligt", siger Anders Heymuth-Carlsen.

Kan rytme støtte de svage elever?

Kan man argumentere for, at en rytmisk orienteret tilgang til danskfaget kan understøtte læring i almindelighed og fagligt svage i særdeleshed, spørger han i problemformuleringen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen Zahle ved UCC

I faget dansk kan vi træne og udvikle vores analyse og fortolkningsapparat til at bearbejde alt lige fra folkeviser og gamle kvad til tekster på internettet, politiske taler, reklamer og så videre. Fra bøger til billeder og video og fra etik, moral, psykologi og til historie, siger han. Danskfaget omfavner det hele og giver os gennem dets analyse og fortolkningsværktøjer mulighed for at navigere i det moderne globale samfund.

En basal forudsætning kan være rytme

Men hvad er det helt konkret, vi skal på jagt efter? Hvad er det, der ligger neden under alle danskfagets aspekter, som en grundforudsætning der kun sjældent nævnes eller fokuseres på, spørger han. Og svarer selv: En af de helt basale forudsætninger kan være rytme. Hvis man ikke har forståelse for rytme, kan man ikke læse, skrive og tale - og ikke forstå det, man lytter til.

Kan hele vores grundlæggende sanseapparat være bygget op om en helt basal menneskelig egenskab? Kan arbejdet med rytmer måske skabe et bedre grundlag for læring og dermed for at klare sig bedre som læser, skriver, fortolker og taler? "Kunne man tænke sig, at man med en rytmisk tilgang til danskfagets indirekte kunne styrke alle de danskfaglige discipliner ved at bygge op fra bunden så at sige, ved at arbejde med det element, der binder alle aspekter sammen på kryds og tværs? Og kunne denne tilgang have en understøttende effekt på nogle af de elever, der af den ene eller anden grund har svært ved forskellige dele af faget, spørger Anders Heymuth-Carlsen.

Fra neuroforsker over filosof og politolog til rappere

Med afsæt hos neuroforsker Daniel J. Levitin undersøger han rytme og tonale egenskaber og deres påvirkning på mennesket. Derefter ser han på, hvordan disse egenskaber kan omsættes til et rytmisk orienteret undervisningsforløb, og i den proces forholde han sig til skolens opgave i samfundet. Her ser han på folkeskolelovens formålsparagraf og den aftaletekst, som partierne bag folkeskolereformen enedes om. Og den prisme, han ser det igennem, dannes af filosoffen Peter Kemps teori om verdensborgeren og skolen i det globale samfund, politologen Ove K. Pedersens beskrivelse af konkurrencestaten, fremtidsforskeren Jesper Bo Jensens ideer om fremtidens samfund og skole og læringsforsker Knud Illeris' forslag til et såkaldt bæredygtigt alternativ til konkurrencestaten. "Derigennem vil skolens opgaver blive sat i relief, og jeg vil kunne begynde at forberede konstruktionen af mit forløb", skriver Anders Heymuth-Carlsen. Ved hjælp af teori af lektor, ph.d., cand.mag. Tina Høegh undersøger han, hvordan man kan omsætte rytmiske egenskaber til et undervisningsforløb i dansk. Viden om rytmisk orienterede skriveprocesser indsamler han ved at interviewe rapperne Per Vers og Trepac.

Har musikken skabt Homo Sapiens?

Forskere mener, at musik har været den aktivitet, der forberedte vores forfædre til at kommunikere ved hjælp af tale, og at de i den sammenhæng har udviklet den kognitive fleksibilitet, som har været nødvendig for at man kunne udvikle sig til det stadium, som man i dag beskriver som Homo Sapiens, refererer Heymuth-Carlsen. "Det interessante er, at rytme og tonalitet ikke kun menes at have haft en enkelt funktion, men at det fungere som en slags bindeled mellem flere forskellige funktioner".

Når en tekst læses op, kan den få forskellig betydning hos modtageren alt efter oplæserens brug af toner. Og det er ikke kun ved oplæsning, at tonalitet har betydning. I vores hverdagssprog kan misforståelser opstå på grund af forskellig brug af toneleje, og forskellig opfattelse af toner og information kan lægges mellem linjerne i en samtale alt afhængigt af forskellig brug af tonalitet. Tag bare et eksempel som ironi. Hvis du ikke forstår eller kan høre den bestemte tonalitet, der bruges, er du ikke i stand til at forstå ironien, da sætningskonstruktionen i sig selv ikke understøtter det ironiske budskab. Nærmere betegnet, påvirker toner hjernens følelsesapparat, nærmere bestemt delene i cerebellum, nucleus accumbens og amygdala.

Bevæget af musik

Hvis dans i fortidens jæger-samlersamfund har set bare lidt ud som de danse, man kan observere i moderne jæger-samlersamfund, ville den typisk trækker ud i mange timer, og det kræver stor udholdenhed. Stammedanse består oftest af rytmisk gentagne, høje knæløft, tramp og hop, og det er bevægelser, der sætter benmusklerne, som er den mest energiforbrugende muskelgruppe, i gang. Samtidig viser den rytmiske dans balance og adræthed, og det er ikke tilfældigt, at man ikke snubler over sine egne fødder, når man bevæger sig. "Rytmen har simpelthen været forbundet med opvisning af intensiv bevægelse og fitness". Derfor giver det også god mening, at mange mennesker bogstaveligt talt føler sig bevæget af musik. "I næsten alle tilfælde viser vores forfædres musik sig at være rytmisk tung. Derudover kræver det at bevæge sig til rytme et bestemt mentalt fokus; det vil sige, at en god rytmisk forståelse viser mental fitness. En dansers evner til at improvisere til rytmen, eller endnu bedre kreere rytmen og bevæge sig rytmisk til den, måske endda synge toner til den, ville indikere et kreativt og kognitiv fleksibelt individ, og det ville sende signaler om dennes snedighed og strategisk forståelse i jagtsituationer", refererer han Levitin. "I dag ville vi beskrive det som kreativitet. Det, at være i stand til at forbinde forskellige elementer på en sådan måde, at et tredje nyt element opstår".

Ord stimulerer

"Moderne musik indeholder både rytmiske elementer, der stimulerer cerebellum, melodiske elementer, der stimulerer cerebral cortex, plus et ekstra element som er blevet udviklet blandt andet på baggrund af rytmisk og tonal aktivitet for mere end 50.000 år siden - ordet. Ordet stimulerer ligesom tonaliteten cerebral cortex. Der sker en såkaldt brodannelse mellem de forskellige hjernedele, som resulterer i synkron frigivelse af en bred neural energi. Vi aktiveres fysisk, mentalt og følelsesmæssigt på samme tid. Vi motiveres, inspireres og bevæges både metaforisk og fysisk i en udsøgt forening af tid (rytme) og musisk rum (toner og melodi). Eksempler på musik der bærer udpræget præg af denne kombination af de tre elementer rytme, tonalitet og ord er rock, metal og hiphop".

Fælles oplæsning støtter den svage læser

Forskning har vist, at mennesker (plus primater og nogle fugle) har nogle såkaldte spejlneuroner. Det spændende ved dem er, at de både aktiveres, når et menneske udfører en handling, og når et menneske observerer en anden, der udfører en handling. Spejlneuronerne skal sandsynligvis forberede og træne organismen til at udføre en bevægelse, den ikke har gjort før.  Spejlneuroner er interessante i rytmisk, tonal og undervisningssammenhæng, fordi man har fundet dem i Brocas center i hjernens frontallap, som er tæt forbundet med og involveret i at tale og i at lære at tale. Viden om disse neuroners funktion kan være relevant i forhold til, hvordan man tænker læring, mener Anders Heymuth-Carlsen. "Det peger på vigtigheden af, at eleven får mulighed for at efterligne eksempler, modeller eller andre mennesker i sit læringsforløb", og i bachelorprojektets undervisningsforløb i 7.klasse viste det sig også, at fælles læsning understøttede den usikre eller svage læsers motivation og læring. "Rytmes funktion som et mellemmenneskeligt bånd, der understøtter og synkroniserer samhørighed og social bevidsthed, gør rytme til et relevant værktøj i undervisnings- og dannelsessammenhæng. Det interessante er, at rytmen besidder mange af disse implicitte egenskaber. Det betyder, at vi ikke behøver at snakke eksplicit om alt, for eksempel at vi skal lytte til hinanden, når vi snakker. Vores interesse vækkes naturligt af den rytmiske eller tonale fremførelse. I mit interview med eleverne J og H spurgte jeg, om det ville være en god ide at arbejde med mindre tekstmængder, men derimod arbejde mere på at give teksten liv og stemning. J svarede: "Mjah, jeg tror, folk vill ogs' høre mere efter, i stedet for man bar' sidder og læser op fra en tekst". Jeg tror, J har ret", siger Anders Heymuth-Carlsen. Forskellen på oplæsning og god oplæsning er livet, og det gør forskellen på, om man lytter eller ej,

"I forhold til folkeskolelovens formålsparagraf 1, stykke 2 har min undersøgelse af en rytmisk og tonal tilgang til danskundervisningen givet mig flere relevante erfaringer", fortsætter han. "Nogle egenskaber motiverer og inspirerer til fordybelse og virkelyst, andre træner lyttefærdigheder og social bevidsthed". Det spiller en rolle for personlig og kollektiv forståelse og erkendelse. Aktivering og sammenkoblingen af de forskellige elementer rytme, toner og ord stimulerer både fysiske og kognitive processer, og der kan ses eksempler på det i undervisningsforløbet, hvor elever for eksempel forbinder fysiske erfaringer i fortolkning af "Gaden" og i eleven H's fremførelse. "Med den rytmiske tilgangs fokus på det hermeneutiske arbejde med sprogets mange virkemidler trænes evner, som er vigtige i mødet med nye sprog og kulturer. Da den rytmiske tilgang blot er en metode, er den åben for alle tænkelige emner og kan dermed understøtte Peter Kemps ønske om at skolen beskæftiger sig med globale problemstillinger fra et danskfagligt perspektiv", hedder det i bachelorprojektets konklusion. "Den rytmiske tilgang til danskundervisningen viser sig anvendelig i skrive-, læse-, analyse-, fortolknings-, litteraturhistoriske og sociale sammenhænge. Derudover trænes kreative egenskaber gennem det hyppige arbejde med og stillingtagen til forskellige modaliteters funktioner og udtryk i forhold til hinanden".

Fremføreren, tilhøreren, værket og kunstneren

Heymuth-Carlsen fremhæver, at det er inspiration fra Tina Høeghs ph.d.-afhandling "Poetisk Pædagogik", der har gjort det muligt, at give den rytmiske tilgang ramme og form i undervisningsforløbet. "Ved at inddrage de fire roller, fremføreren, tilhøreren, værket og kunstneren, i min tænkning og konstruktion af forløbet blev det muligt at få overblik og planlægge, hvornår man arbejdede på hvad, og forløbet har på baggrund af "Poetisk Pædagogik" fået en overskuelig struktur". Ved at hænge forløbet op på de fire roller blev det pludselig lettere at definere, hvor det rytmiske havde en danskfaglig funktion, og hvor det havde en almendidaktisk eller dannelsesorienteret funktion, siger han.

Skuffet forforståelse og kollektiv forventningsglæde

I analysen af sit undervisningsforløb oplever han gode egenskaber ved metoden, men også en faldgrube i forløbet. "Faldgruben var, at jeg kom til at sige ordet 'rap'. Det skabte det fænomen, som jeg ender med at kalde for den 'skuffede forforståelse'. Elevernes idé om, hvordan raptekster skulle skrives og lyde, gav bagslag på flere måder. Nogle elever var så fasttømrede i deres idé om, hvad der skulle ske, at deres egen forforståelse endte med at spænde ben for deres skriveproces.

Men metoden viser sin værdi som underlægnings/arbejdsmusik, der samtidig markerer start og stop på arbejdstid, fortæller Anders Heymuth-Carlsen. Ved en oplæsning af en liste med brainstorm-ord gik der nærmest et sus gennem klassen, da eleverne hørte hinanden læse op til et beat. Der spredte sig noget, der minder om kollektiv forventningsglæde, og eleverne sad ligefrem og hoppede på stolene for, at det skulle blive deres tur.

Den intensitet var dog ikke gennemgående for hele forløbet, men elevernes opmærksomhed og respekt over for hinanden virkede til at udvikle sig undervejs. "Jo længere hen, man kommer i forløbet, desto bedre bliver de til at lytte til hinanden. De begynder endda at komme med input i forlængelse af hinandens udsagn. Flere af de elever, der har det svært med læsning og skrivning, deltager nu og byder ofte ind med input og fortolkningsforslag. Den ofte fænomenologiske fortolkningsdiskussion af modaliteters virkemidler og udtryk giver mulighed for at deltage i undervisningen - uden at være den bedste skriver eller læser".

Gruppeoplæsning inkluderer

På samme måde havde gruppelæsningen en inkluderende funktion, så en elev, der havde det ekstremt svært fagligt, endte med at kunne deltage i analyse- og fortolkningsarbejdet, siger Anders Heymuth-Clausen og fortæller, at hans interview med Per Vers og TrePac under konstruktionen af forløbet flere gange fik betydning for hans valg. Det gjaldt for eksempel inddragelse af en litteraturhistorisk tekst med tilhørende nutidig fortolkning som modeltekst, opstilling af skriveprocesser og hjælp og benspænd i elevernes afsluttende produktion af egne tekster. "Den gradvise introduktion til rytmiske elementer, litterære som auditive, og den tilbagevendende interaktion og fremførelse af mindre produkter og dertil forberedt lytning resulterede i, at H - der havde rygsækken fuld af nederlag, hvad angår skrivning og læsning - fik en succesoplevelse ved at kunne fremføre sin tekst for klassen, som nærmest virkede stolt over H's indsats og resultat".

"På baggrund af de tegn på læring, som analysen viser, og sammenklangen mellem den rytmiske tilgang og den danskfaglig praksis, mener jeg, at man kan argumentere for en rytmisk tilgang til danskundervisningen", skriver Anders Heymuth-Carlsen i sin konklusion. "Bygget op omkring Tina Høeghs 'Poetiske Pædagogik' kan den rytmiske tilgang understøtte elevernes læring og dannelse i almindelighed.

Hvad angår fagligt svage elever, virker den rytmiske tilgang til at understøtte dem på områderne lytning, læsning, motivation, inspiration og fortolkning af modaliteter på baggrund af lytning og erfaringer". Ved læsning oplevede han en markant understøttende effekt ved den rytmiske gruppelæsning, men konceptet er svært at overføre til skrivning, hvor den rytmiske tilgang kom til kort hos elever, der havde meget svært ved at skrive. "Jeg agerede sekretær i to tilfælde, hvor elevernes skrivekundskaber nærmest ikke eksisterede. Eleven dikterede så indholdet, og jeg skrev det ned. Det kan give eleven et produkt og en følelse af at være med i fællesskabet og den endelige "digtsamling", men det gør ikke eleven bedre til at skrive".

Da det skete, skræmte det mig

"En anden problematik, der viste sig, var paradokset mellem skolens rammer og den energi, som opstod i nogle af drengene under den rytmiske skriveproces. Denne energi havde jeg egentlig håbet på, at metoden ville udløse, men da det skete skræmte den mig", fortæller Anders Heymuth-Carlsen. Hvordan, der kan skabes rammer for den energi, vil han nu overveje for at forbedre metoden.  "I interviewet med eleverne J og H udviklede der sig en ny idé, som kunne give drengene muligheden for at dele deres energi og entusiasme med hinanden i processen. Man ville arbejde på produktion af hver sin tekst, men to og to om forberedelse og fremføring. På den måde vil man kunne dele energien på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til skolens rammer.

Potentialet i den rytmiske tilgang er på ingen måde udforsket til bunds, men jeg mener, at man på baggrund af analysen og den samlede opgave finder tilstrækkeligt med argumenter for at arbejde videre på at udvikle metoden: Rytmer i dansk"

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Rytmer i Dansk - En Rytmisk Tilgang Til Danskfaglig Læring