Elever med særlige udfordringer skal inkluderes i den almene folkeskole på lige fod med andre, hvis det vurderes, at de har brug for mindre end ni timers støtte, står der i loven.

Men elevernes forskelligheder forsvinder ikke af at de bliver formelt inkluderet, og på skolerne kæmper man hver dag med at udvikle miljøer, hvor elever med behov for støtte bliver reelt inkluderet i undervisningen og klassefællesskabet, skriver Merete Kristensen og Caroline Smith Rosengaard i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring ved Professionshøjskolen UCN.

Samarbejde mellem professionelle

Mange steder er man begyndt at integrere samarbejdsmetoden co-teaching, så man kan bruge specialpædagogikkens viden og kompetencer i almen undervisning, fortæller de.

"Tanken er, at elevernes forskellige forudsætninger skal ses som en mulighed for at gøre sig nye didaktiske overvejelser, i stedet for at se elevernes forskellige forudsætninger som et problem", skriver Merete Kristensen og Caroline Rosengaard i deres projekt, hvor de i problemformuleringen spørger, hvordan co-teaching kan bidrage til at kvalificere og udvikle undervisning med særligt fokus på den begyndende læse- og skriveundervisning, så elevernes behov og forudsætninger tilgodeses med henblik på, at deres faglighed udvikles.

Hvis der i en klasse med 28 elever er to, hvis forudsætninger afviger fra majoriteten, vil man som lærer oftest per automatik planlægge undervisningen ud fra flertallet, og dermed vil undervisningen ikke blive tilpasset alle elevers forskellige forudsætninger og behov. Det betyder, at alle ikke har samme vilkår for at blive en del af det faglige fællesskab, skriver Merete Kristensen og Caroline Rosengaard.

De undrer sig over, om lærere bevidst vælger at undervise ud fra klassens majoritet, eller om valget skyldes manglende redskaber og viden. Men, tilføjer de, forskning tyder på, at lærerne mangler redskaber og resurser til at klare inklusionsudfordringen.

"Vi har valgt teori og forskning om co-teaching, læsning og opdagende skrivning for at belyse vores problemformulering. Derved kobler vi det almenpædagogiske og det fagdidaktiske, da vi gerne vil undersøge, hvordan co-teaching kan være med til at bidrage i danskfaget i forbindelse med elevernes læse- og skriveudvikling", skriver de.

Planlæg, gennemfør og evaluer sammen

Co-teaching er en metode, hvor to (eller flere) professionelle planlægger, gennemfører og evaluerer et forløb sammen. Den almene lærer har fagfaglige kompetencer, og den anden professionelle skal kunne bidrage med supplerende specialpædagogiske kompetencer.

Forskellige opmærksomhedspunkter skal være i fokus for at få udbytte af co-teaching. De professionelle skal blandt andet indgå som ligeværdige parter både i samarbejdet, i selve undervisningen og i interaktionen med eleverne, skriver Merete Kristensen og Caroline Rosengaard og understreger, at speciallæreren ikke kun skal tage sig af elever med specielle behov, det er lige så meget den almene læreres ansvar. Det er med andre ord vigtigt, at de to parter ikke betegner eleverne som "mine" og "dine".

I co-teaching arbejder man med forskellige tilgange til undervisningen, skriver de med henvisning til Andy Højholdt, der har beskrevet seks forskellige tilgange: én underviser og én assisterer, én underviser og én observerer, stationsundervisning, team-teaching, parallelundervisning og alternativ undervisning

Merete Kristensen og Caroline Rosengaard ville gerne have observeret undervisning, men det kunne ikke lade sig gøre, fortæller de.

For at se på bredden, har de gennemført en spørgeskemaundersøgelse, og for at gå i dybden har de interviewet en folkeskolelærer.

Når man vil gennemføre co-teaching, er der nogle overordnede punkter, der skal være opmærksomme på, for at det kan fungere optimalt, sige Merete Kristensen og Caroline Rosengaard efter at have analyseret de indsamlede oplysninger:

Først og fremmest skal der overvejes, hvilken specialpædagogisk resurse, der er hensigtsmæssig at inddrage ud fra de behov og udfordringer, læreren står med, skriver de og peger på muligheden for at have en speciallærer som co-teacher, da de både har "didaktisk og specialiseret viden".

"Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis man for eksempel har en klasse, som vores informant, der fortæller, at hun har flere elever med ADHD".  At inddrage en speciallærer på almenskolen, kan kræve samarbejde med kommunen, da der skal omorganiseres, så speciallæreren for eksempel får mulighed for både at være på specialskolen og at være en del af tiden på en almen skole. "Speciallæreren kan bidrage med en specialpædagogisk viden, som den almene lærer ikke besidder. På den måde kan de sammen udvikle og forbedre undervisningen og derved støtte eleverne i deres læring og udvikling".

Lederen skal følge og bør vælge

Der er samtidig vigtigt, at skoleledelsen har et bredt kendskab til co-teaching, så lederne ved, hvad det kræver fra deres side for at få co-teaching til at fungere. Ledelsen skal sørge for at de to professionelle kan forberede og evaluere undervisningen sammen, da det ellers mest kommer til at fungere som en støtteordning og kan forveksles med to-lærer-ordning, siger de.

Når en skole skal i gang med co-teaching, er det en fordel, at ledelsen vælger personale, der gerne vil deltage i at afprøve den nye samarbejdsmetode, og for at hjælpe personalet på vej, er det vigtigt at ledelsen sørger for, at de involverede har den nødvendige viden om co-teaching, og at de har kendskab til de forskellige tilganges fordele og ulemper, skriver Merete Kristensen og Caroline Rosengaard.

Med afsæt fra teori, forskning og empirien opstiller de derefter en række konkrete handlingsforslag. Se side 28-32 i projektet.

Eleverne har bedre muligheder for at udvikle deres læsekompetencer, hvis der er flere voksne til stede, som kan støtte eleverne, siger de i projektkonklusionen.

"Hertil kan co-teaching bidrage, da der indgår en ekstra resurseperson i undervisningen. Der skal dog overvejes ud fra de udfordringer, man som almenlærer oplever, hvilken resurseperson, man vælger at inddrage", skriver de.

Læsevejlederen kan bidrage til det faglige indhold, hvor en inklusionsvejleder kan give læreren nogle redskaber og input i forhold til elevernes forudsætninger og behov. Man skal derfor nøje overveje, hvad man vil opnå med samarbejdet.

Co-teaching kan give større mulighed for at bruge den syntetiske lydmetode, siger deres informant.

"Ud fra analysen kan det desuden konkluderes, at tilgangen stationsundervisning (se beskrivelsen i projektet, TT), giver de professionelle bedre forudsætninger til at undervisningsdifferentiere, da der er færre elever per voksen ved stationerne. Det giver anledning til, at de professionelle kan skærpe opmærksomheden på hver enkelt elevs behov og forudsætninger, så disse tilgodeses og kan blive integreret i den fremadrettede undervisning og herved få skabt et inkluderende læringsmiljø. Ved at undervisningen tilpasses til elevernes faglige niveau, og der tages hensyn til deres behov og forudsætninger, giver det mulighed for at skabe en tættere lærer/elev-relation".

Børneskrivning motiverer og giver tryghed

Børneskrivning virker positivt på elevernes udvikling af deres skrivekompetencer. Inden eleverne blev præsenteret for børneskrivning, var de ikke trygge ved at skrive, men bagefter oplevede læreren, at eleverne blev mere selvstændige skrivere, og at de var motiverede for at udvikle deres skriftsprogskompetencer. Eleverne fik dermed også et indblik i, at skrivning er et redskab til kommunikation, siger Merete Kristensen og Caroline Rosengaard.

Co-teaching giver mere tid til hver enkelt elev og giver læreren mulighed for at støtte eleverne, så de kan arbejde inden for deres zone for nærmeste udvikling, skriver de i konklusionen.

"Co-teaching giver større mulighed for at tilgodese hver enkelt elevs behov og forudsætninger med henblik på at udvikle deres faglige niveau. Endvidere kan co-teaching være god støtte i arbejdet med opdagende skrivning, hvor eleverne ikke skal presses til at høre flere lyde, end de er parate til. Ved at co-teaching støtter op om elevernes skriftsprogstilegnelse, vil dette også bidrage til elevernes læseudvikling, da skrivning kan være en vej ind i læsningen".

I projektet havde Merete Kristensen og Caroline Rosengaard fokus på at koble co-teaching med læsning og skrivning, og det tyder på, at det i høj grad har noget med hinanden at gøre, da det almenpædagogiske og det fagdidaktiske ikke kan skilles ad, siger de.

Co-teaching kræver omstillingsparathed, da det både berører ledelsen, lærerne og eleverne, og de to professionelle skal planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen sammen. "Ud fra vores handlingsforslag kan der konkluderes, at ledelsen har en væsentlig rolle i implementeringen af co-teaching", skriver Merete Kristensen og Caroline Smith Rosengaard.

Se hele projektet her: