”Hvordan ændrer undervisningspraksis sig fra natur/teknologi i 6.klasse til biologi i 7.klasse?” 

”På hvilke måder samarbejder naturfagslærerne på langs for at facilitere overgangen fra 6. til 7.klasse?” 

Sådan lyder to af undersøgelsesspørgsmålene i Lise Camilla Nathan Wandall og Signe Mjelva Østergaards bachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. 

I en verden med enorme udfordringer, som skal tackles af de kommende generationer, er der brug for grundlæggende dannelse i naturvidenskaben og dens metoder, samt at flere unge vælger en videnskabelig karriere.

Vejen til en naturvidenskabelig uddannelse går gennem folkeskolen og gymnasiet, men hvor eleverne ofte har en høj grad af motivation for naturfag i de små klasser, falder motivationen gennem skolegangen – især i alderen 9-16 år. 

Og når motivationen først er mistet, er det svært at skabe den igen, skriver de. 

Mellem 6. og 7.klasse sker et markant skifte i naturfag - fra natur/teknologi til tre selvstændige fag med mere monofaglighed, et væld af nye fagbegreber og et højere abstraktionsniveau. 

I projektet sætter Camilla Wandall og Signe Mjelva derfor spot på, hvad overgangen og omstruktureringen af fagene kan betyde for elevernes motivation. I deres problemformulering spørger de:

”Hvilken betydning har naturfagslærernes samarbejde og undervisningspraksis for lærere og elevers oplevelse af sammenhæng mellem natur/teknologi og biologi, og hvordan påvirker det elevers motivation for naturfag?” 

Mangel på samarbejde 

Camilla Wandall og Signe Mjelva henviser til flere undersøgelser og rapporter fra tænketanken DEA og Danmarks Evalueringsinstitut og har i deres egne praktikker i natur/teknologi og biologi oplevet, at der mangler samarbejde mellem undervisningen på mellemtrinnet og udskolingen. 

”Det undrede os, fordi det virker så oplagt rigtigt, at biologi skal bygge ovenpå de erfaringer, eleverne har med sig fra natur/teknologi”, skriver de. 

I projektet læner de sig op ad en individfokuseret forståelse af motivation fra den canadiske psykolog Albert Banduras teori om mestringsforventninger, og de henviser til de norske professorer i psykologi og specialpædagogik, Einar M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik, der understreger, at det er særdeles vigtigt, at lærere går frem i et tempo, som gør, at eleverne opnår positive mestringserfaringer.

For ved gode forventninger til mestring vil eleverne yde en stor indsats, være engagerede og udholdende, når de møder modgang. Omvendt vil elever, der i begyndelsen af en læringsproces oplever mangel på mestring, hurtigere opgive at lære det nye stof og derfor miste motivationen, skriver de. 

Camilla Wandall og Signe Mjelva refererer også til Edward L. Deci og Richard M. Ryans selvbestemmelsesteori, hvor motivation betragtes som en iboende egenskab, som styrkes, når betingelser for kompetence, selvbestemmelse og samhørighed, er opfyldt. 

Nødvendigt med gode overgange

Deres dataindsamling henter de fra en spørgeskemaundersøgelse, de har gennemført i en 6. og en 7.klasse på samme skole og fokusgruppeinterview med fire elever fra de to klasser. Derudover har de interviewet lærere fra biologi, natur/teknologi og skolens naturfagsvejleder. 

Camilla Wandall og Signe Mjelva har tre temaer; undervisningspraksis, samarbejde på langs af fagene og elevernes motivation for naturfag. 

Eleverne sad to og to med sedler og rangerede undervisningsformer som ”Gruppearbejde”, ”Læreroplæg”, ”Skrive fagtekster” og ”Tage på felttur” i to forskellige bunker. Dels i forhold til, hvad eleverne selv foretrækker, og dels i forhold til, hvad de rent faktisk oplever i undervisningen. 

På begge klassetrin er der stor diskrepans mellem det, eleverne bedst kan lide, og det de møder i undervisningen. De er ikke ret glade for at læse og skrive fagtekster. Læreroplæg er heller ikke højt rangeret, i hvert fald ikke hvis de varer i lang tid. Og alle grupper er nogenlunde enige om, at de læser og skriver mange fagtekster og har mange læreroplæg.

Deres undersøgelse viser, at motivationen allerede mangler fra 6.klasse, og at både fagsprog og undervisningspraksis skifter fra mellemtrin til udskoling. 

Hvor eleverne på mellemtrinnet er vant til at lave mange kreative ting og meget ”hands on”, handler det i udskolingen mere om at høre på læreren og tage noter. 

For at skabe en god overgang fra natur/teknologi til biologi er det derfor essentielt, at lærerne arbejder sammen. For ”et manglende samarbejde på langs af overgangen kan have konsekvenser for elevernes forståelse og motivation for at fordybe sig i naturfagene i udskolingen”, skriver de. 

Blød kanterne op 

Camilla Wandall og Signe Mjelva foreslår, at eleverne i 6.klasse laver et afsluttende projekt med en udstilling og en portfolio, hvor de kan vise både forældre, elever i 5.klasser og naturfagslærere i udskolingen, hvad de har arbejdet med i natur/teknologi. 

Det ville give udskolingslærerne en viden, der giver dem mulighed for at gå videre ad samme spor i 7.klasse. 

Derudover foreslår de en digital platform, som alle skolens naturfagslærere kan tilgå, hvor elevprodukter fra natur/teknologi bliver lagt op, efterhånden som de produceres, så udskolingslærere også herfra kan koble tilbage til tidligere viden og erfaring. 

Skal der for alvor gøres noget ved den dalende motivation, skal naturfagslærere på både mellemtrin og udskoling ”bløde kanterne op”. 

”Natur/teknologi skal tænke i, at eleverne bliver nudget til at ’stå på tæer’ og være lidt mere selvstændige, når de arbejder med projekter, og at de får styr på basale fagbegreber. Omvendt skal udskolingslærerne gå lidt længere ned i knæ og tænke på, hvordan de kan gøre overgangen mindre hård ved at give tingene mere tid, introducere og massere nye fagbegreber grundigt, og støtte elevernes forståelse af, hvad de nu forventes at gøre”, skriver Lise Camilla Nathan Wandall og Signe Mjelva Østergaard i konklusionen. 

I forhold til deres fremtidige virke som henholdsvis natur/teknologi- og biologilærer har de fået en dybere forståelse for, hvor vigtigt et godt samarbejde mellem naturfagslærerne er. 

”End ikke på læreruddannelsen er der lagt vægt på samarbejde på langs af naturfagene. Så det er ikke så mærkeligt, at man på skolerne ikke har tradition for at arbejde tæt sammen om naturfagsovergangen”, skriver de.