"Værdsætter vi det, vi måler, eller måler vi det, vi værdsætter", spørger Theiss Nielsen med et citat fra Gert Biesta.

Eleverne i folkeskolens udskoling præsenteres for en medie- og samfundsdiskurs om karakterer, der åbner døre for drømmeuddannelser, og hvor vi hylder en hurtigere-stærkere-højere-kultur. Vi krediterer hinanden for målbare præstationer og flytter fokus fra dem, som falder igennem i en præstationskultur, siger Theiss Nielsen og spørger, om det er med til at skabe et for tidligt fokus på karakterer i folkeskolen. Og hvilken effekt kan det have på eleverne, hvis svaret er ja, fortsætter han i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Hjørring, Nordjylland.

Endnu et nederlag truer

Theiss Nielsen mener, at det har været en succesoplevelse for flere af de elever, han har undervist, når deres faglige præstation er blevet honoreret med karakter, som de syntes var passende. "Hvis karakteren har været højere end forventet, har det i nogle tilfælde resulteret i øget motivation og arbejdsomhed", siger han. Men har så en vigtig tilføjelse:

"Jeg har også oplevet den modsatte effekt, hvor karakteren har været endnu en bekræftelse på en faglig usikkerhed".

Nogle af de udskolingselever, han har undervist, havde svært ved at motivere sig selv, fordi de fra begyndelsen var forberedt på, at de ville møde endnu et nederlag med en lav karakter. Selvom eleverne undervejs fik hjælp og støtte fra lærere og klassekammerater, og opgaverne var differentieret, virkede det som om, de fra starten havde en forudindtaget indstilling på risiko for fiasko, fortæller han.

"Jeg har selv oplevet, hvor svær en balance der er mellem den positive og negative effekt af karakterer", siger Theiss Nielsen og fremhæver, at man som lærer må overveje, hvordan man forholder sig til karakterer. "Læreren må overveje, hvordan karakterer kan have indflydelse på læringskulturen i klassen. Forskellige indgangsvinkler til undervisningen og evalueringsværktøjer må have forskellige fordele og ulemper for læringskulturen, og det kan tænkes, at der dermed også sker et bevidst eller ubevidst til- og fravalg fra lærerens side angående karakterer", skriver han.

Hvad gør karakterer ved elever i 8.klasse?

Disse overvejelser fik Theiss Nielsen til at bruge sit bachelorprojektet på at undersøge, hvordan elever i 8. klasse påvirkes af karakterer. I problemformuleringen spørger han derfor: "Hvilken betydning har karakterbegrebet for lærerens facilitering for 8. klasseselevers identitetsdannelse i en tid med høje forventninger?"

En del af empirien har han indsamlet i en spørgeskemaundersøgelse på to tosporede skoler i Nordjylland i to forskellige kommuner. Det gav 90 elevbesvarelser. (Se spørgeskemaet og svarene side 30-34 i projektet.) For at give et nuanceret svarmateriale skulle eleverne sætte kryds på en fempunktsskala, hvor 1 betød "meget uenig", og 5 betød "meget enig". For eksempel:

"Mine forældres forventninger er store i forhold til mine præstationer i skolen" og "Karakterer har stor betydning for mig".

Men der var også spørgsmål, hvor der skulle sættes kryds ved "ja", "nej" eller "ved ikke", som så kunne følges op med en skriftlig forklaring. For eksempel: "Har du nogensinde valgt klassekammerater fra i gruppearbejde, fordi de ikke får samme karakterer som dig?" Med opfølgningen: "Hvis ja, hvornår har du gjort det?" Og: "Er du nogensinde blevet valgt fra i gruppearbejde af klassekammerater, fordi du ikke får samme karakter som dem" Med opfølgningen: "Hvis ja, hvornår har du oplevet det?"

Ud over den kvantitative undersøgelse blev både lærere og elever interviewet. (Se uddrag fra fokusgruppe-interviewene side 34-39 i projektet).

Den samlede undersøgelse viser, at eleverne motiveres til at øge arbejdsindsatsen, hvis de får gode karakterer, men de oplever også brugen af karakterer som nervepirrende.

"Frygten for ikke at indfri forældrenes forventninger kan være intimiderende, hvortil en af eleverne siger, at forældrenes fokus på trivsel i skolen giver et afslappet forhold til karakterer", skriver Theiss Nielsen i projektkonklusionen.

Elevstyrede læringssamtaler virker

"Eleverne giver i spørgeskema og interview udtryk for karakterers betydning for dem personligt, og de vil gerne undgå at gå ned i karakter. Det resulterer i et pres om at præstere, og det kan føre til fysisk ubehag og manglende lyst til at komme i skole, hvis en større opgave er udgangspunkt for en standpunktskarakter", fortæller han. En lavere karakter end forventet kan være et nederlag og kan føre til manglende motivation for faget i en periode, hvor eleven også stiller spørgsmål til egne evner.

Spørgeskemasvarene viser dog, at eleverne ikke bliver demotiveret af lavere karakterer, og det står i modsætning til, hvad forskning ellers viser. Det kan skyldes, at læreren holder både obligatoriske og frivillige "læringssamtaler" med eleverne, vurderer Theiss Nielsen.

"Eleverne nyder, at læreren tager sig tid til at snakke om karakterer, men fokusset på den faglige udvikling hos eleven er også vigtigt. Samtalen er elevstyret, og eleverne oplever, at den er givende i forhold til at komme videre med faget, hvis de har modtaget en lavere karakter", siger han.

Det er dog primært de højtpræsterende elever, der bruger de frivillige samtaler om udbyttet af skolegangen, men læreren er overbevist om, at flere obligatoriske samtaler er med til at gøre lavtpræsterende elever mere åbne for at tale om karakterer og faglig udvikling.

Eleverne har forskellige holdninger til at tale om karakterer, men i interviewet fortæller de, at det primært er de elever, der har præsteret lavt, som ikke ønsker at tale om deres egne karakterer. "Det kan tyde på, at nogle elever frygter, hvilke konsekvenser deres karakterer har på andres opfattelse af dem, og for nogle af de lavtpræsterende elever kan karakterer blive et medierende symbol", skriver Theiss Nielsen.

"Karakterer har nogle positive effekter på eleverne, hvor en succesoplevelse i et fag kan være med til at øge motivationen. Denne succesoplevelse, mener jeg, kan fordres gennem en formativ evaluering, hvor læringssamtaler kan give eleverne samme succesoplevelse. Mængden af negativ påvirkning fra karakterer er iøjnefaldende, og når eleverne giver udtryk for, at det er nervepirrende at leve op til forventningerne til karakterer, ser jeg en større risiko for nederlag og dårlige oplevelser ved at bruge karakterer. Det er derfor vigtigt, at læreren skaber et miljø, hvor eleverne, klassen og forældrene har en fælles diskurs om karakterer, som et øjebliksbillede af elevernes faglige niveau".

Læringssamtaler i løbet af skoleåret og et fokus i forældresamarbejdet på den formative evaluering er med til at dæmme op for negative effekter af karakterer, siger Theiss Nielsen.

"Jeg anerkender, at karakterer udgør en lettelse af det administrative arbejde i uddannelsessystemet, så hvis det ikke er muligt at fjerne karakterer fra folkeskolen, vil jeg ligesom Tanja Miller, der forsker i karakterer på gymnasier, anbefale, at karakterer kun bliver brugt ved folkeskolens afgangsprøver i forhold til videre uddannelse", siger han og understreger, at når man bruger læringssamtaler, kræver det overvejelser om, hvordan man aktiverer resten af klassen, mens samtalerne foregår.

Læringssamtaler vil være mindst lige så givende uden karakterer, og risikoen for, at eleverne oplever nederlag med deres faglighed, vil være minimeret, vurderer Theiss Nielsen.

"Det giver mulighed for, at eleverne vil løbe flere risici angående deres fremtidige valg, fordi de får større tiltro til egne evner".

Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver kan være nødvendige som adgangsbillet til ungdomsuddannelserne, for det vil være meget resursekrævende for uddannelsesstederne at gennemføre optagelsessamtaler med alle, mener han.

"Karakterer giver mulighed for at sammenligne os på tværs af nationer og fungerer også som adgangsgivende i uddannelseslivet. Tanja Miller har også reflekteret over karakterer i grundskolen og pointerer, at elever vil have fordel af at vente så længe som muligt med introduktion af dem", siger Theiss Nielsen.

Se hele professionsbachelorprojektet her: