Foto: Klaus Holsting
Prisvinder har været på rutsjebanetur gennem børns læsning
Undervisningsminister Christine Antorini har i eftermiddag uddelt Lærerprofession.dk's priser for årets bedste bachelor- og PD-projekter. Førsteprisvinderne har begge arbejdet med 6.-klassebørns læsning, henholdsvis den multimodale på iPad og hyggelæsningen på skolebiblioteket.
Vindere 2014
Bacheloropgave
- Stinne Roed Sørensen: "Litteraturlæsning med nye medier",Læreruddannelsen i Aalborg ved University CollegeNordjylland
- Janni Frehr Sørensen: "Det professionelle læringsfællesskab -udviklingsorienteret teamsamarbejde", Læreruddannelsen i Aarhus vedVia University College
- Stig Haslund Jensen: "Udvikling af innovativ self-efficacy. Denindirekte betydning af kompetencemotivation og tankesæt",Læreruddannelsen på Bornholm ved Professionshøjskolen UCC
Pædagogisk Diplomprojekt
- Maya Rabjerg: "Læselyst - et brobygningsprojekt mellemfritidslæsning og læsekompetence", Via University College
- Jan Gosvig: "Herreværelset - inklusion af marginaliserede unge",Via University College
- Charlotte Kusk: "Litteratur, multimodalitet og dannelse",University College Nordjylland
It-særpris
Tina Vestergaard Pedersen: "Web 2.0 og didaktisk design idanskundervisningen", Læreruddannelsen i Silkeborg ved ViaUniversity College
Folkeskolens formidlingspris
Maya Rabjerg: "Læselyst - et brobygningsprojekt mellemfritidslæsning og læsekompetence", Via University College
Charlotte Kusk: "Litteratur, multimodalitet og dannelse",University College Nordjylland
Lærerprofession.dk's priser i 2014
Bachelorprojekter
1. prisen 10.000 kroner og et boggavekort på 4000 kr. fra HansReitzels Forlag
2. prisen 4.000 kroner og et boggavekort på 3000 kr. fraAkademisk Forlag
3. prisen 2.000 kroner og et boggavekort på 3000 kr. fraAkademisk Forlag
Diplomprojekter
1.prisen 10.000 kroner og et boggavekort på 4000 kr. fraAkademisk Forlag,
2. prisen 4.000 kroner og et boggavekort på 3000 kr. fra HansReitzels Forlag,
3. prisen 2.000 kroner og et boggavekort på 3000 kr. fra HansReitzels Forlag.
It-særpris
2 x 10.000 kroner fra forlagene Alinea, Clio Online, ConDidactog Gyldendal Uddannelse
Folkeskolenspris for fornem formidling
To weekendophold på et Sinaturhotel for to fra fagbladetFolkeskolen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Prisfest: Professionelle og fremragende projekter
Der var indstillet omkring 60 bachelorprojekter. 11 blev nomineret og til sidst tre udpeget som prisvindere. Og først, da Christine Antorini fortalte om førsteprisen fredag eftermiddag i Kompagnisalen, vidste Stinne Roed Sørensen, at hun havde vundet førsteprisen med en opgave, der kan bruges af hendes mange kolleger i danskfaget.
I et letforståeligt sprog giver hun både indsigt i og tips til, hvordan man får mest ud af iPads og tablets i undervisningen.
Stinne Roed Sørensens opgave "Litteraturlæsning med nye medier" får især ros for sit stærke analytiske greb samt den stærke teori og empiri.
Litteraturlæsning med nye medier kræver stor lærerviden
Hun betegnede både sit arbejde med læsning på ipad-bogen iTavs i en 6.-klasse på en lilleskole sidste år ved denne tid - det, der har dannet grundlag for bachelorprojektet - og sit nuværende job som lærer på Bakkehusene Skole i Bælum som en rutsjebanetur.
"Man starter stille og roligt og synes egentlig, det går meget godt, men så begynder det at være op ad bakke, og lige pludselig er der ikke nogen vej tilbage. Men man lærer nye ting undervejs - nogle gange er man i et loop, hvor man bliver lidt blind og ikke kan finde fæste. Det var derfor, jeg blev lærer - det er en rutsjebanetur, der aldrig stopper. Og hvis det ikke kildede lidt i maven, ville man jo ikke gøre det igen!"
Undervejs har hun lært, at iPad'en ikke bare er et vidundermiddel, men at lærerne er nødt til at have fokus på nogle særlige ting ved netop den multimodale læsning.
"Og det gælder ikke kun i dansk, men også i matematik, engelsk, fysik og i elevernes hverdag".
Dommer: Derfor
Sidste års vinder, Sally Dorff Hansen, sidder i dommerkomiteen, og hun er ikke i tvivl om, hvorfor det var Stinne Roed Sørensen, der fik den flotte placering.
"Hun tager en vigtig problemstilling op om, hvordan man som dansklærer didaktiserer brugen af iPads i undervisningen. I min optik er det formidlingen i opgaven, der skiller sig ud fra de to andre - og så er det muligt for andre lærere at bruge hendes materiale", siger Sally Dorff Hansen om opgaven, der findes som e-bog - lige til at hente fra lærerprofession.dk
PD om læselyst
Førsteprisen for årets bedste pædagogiske diplom-projekt gik til læsevejleder Maya Rabjerg, der har afprøvet et projekt, som skal bevare elevernes læselyst. Hun startede med at undersøge 6.-klassernes indstilling til læsning og fandt frem til, at de generelt gerne vil læse - hvis de ellers kunne få tid til det i skolen, og hvis de kunne få noget hjælp fra skolebiblioteket til at finde noget spændende at læse.
Skab koordination mellem bibliotekstime og undervisning
To weekendophold på et Sinaturhotel for to fra fagbladet Folkeskolen
Derfor har hun udviklet en anderledes bibliotekstime med såkaldte "biblioteksvenner", hvor en 6.-klasse er på biblioteket sammen med en klasse fra overbygningen. Her læser de ældste elever højt for en "ven" fra den yngre klasse. 77 procent af eleverne har fået mere lyst til at læse af projektet.
Digital immigrant
Lærerprofession.dk uddeler også en særpris på 10.000 kr. til et projekt, som diskuterer muligheder og udfordringer i at arbejde med it-støttet undervisning og digitale læremidler. Prisen gik til Tina Vestergård Pedersen fra Læreruddannelsen Silkeborg. Hun er ikke digital indfødt, men vokset op uden computere.
Læreren, ikke eleven, er didaktisk designer
"Hvordan kom I så på internettet? spurgte min datter", fortalte hun og tilføjede, at hun som digital "immigrant" kommer til nyt land og kan tillade sig at stille spørgsmål - som fx hvordan man holder fast i de faglige mål, når eleverne arbejder mere selvstændigt. Hun har undervejs fundet ud af, at lærerens stilladsering og respons er af stor betydning - for det er svært for elevene at tage ansvar for egen læring. Læreren, ikke eleven, er didaktisk designer.
Læs alle vinderprojekter og alle de andre indstillede projekter på lærerprofession.dk
Nyuddannede læreres skriftlige niveau halter