Hvordan bliver vi bedre til at hjælpe mennesker med autisme? Det er hovedspørgsmålet, når 600 mennesker i dag mødes til autismespektrumdag på UCN Hjørring. Blandt deltagere er lærere fra både specialskoler, specialklasser og almenklasser. Alene Hjørringskolen, som omfatter alle specialklasser i Hjørring Kommune, har bestilt 100 billetter.

"Der er et meget stort behov for at forstå mennesker med autisme. Både blandt forældre, pårørende, lærere og pædagoger. Ja, selv jobcentret ringer til os", siger Svend Erik Sørensen, der er forstander for Opholdsstedet Broager i Tornby ved Hirtshals og initiativtager til den nordjyske autismedag.

Han blev uddannet fra Hjørring Seminarium i 2000. Dengang efterlyste de studerende viden om specialpædagogik. Det gør de stadig, oplever Svend Erik Sørensen. Det gav ham ideen til at holde en autismedag.

"Fagfolk efterlyser både viden om autisme og værktøjer til, hvordan de hjælper mennesker med autisme. Det skyldes, at det er så svært at forstå, hvordan mennesker med autisme tænker", siger Svend Erik Sørensen og peger på, at de tænker meget konkret.

"Hvis man hører en vittighed og siger, at den er så sjov, at man er ved at falde om af grin, tør et barn med autisme ikke fortælle vittigheden, for så risikerer mor at falde død om. Den slags skal man tage højde for, når man taler med mennesker med autisme".

Fastholdelse kommer ind, når fagligheden slipper op

Opholdsstedet Broager blev etableret i 2003 og har specialiseret sig i børn og unge med autisme. Opholdsstedet har plads til otte unge fra 11 til 18 år og arbejder ud fra psykologen og forfatteren Bo Hejlskovs teorier om konflikthåndtering og low arousal. Eller ro-givende pædagogik, som det omtales på dansk.

"I de 16 år vi har eksisteret, har vi aldrig haft en fastholdelse. Fastholdelse kommer ind, når fagligheden slipper op, men vi nedtrapper altid en konflikt. Det kan vi gøre, fordi alle arbejder ud fra beskrivelser af, hvordan den enkelte unge skal behandles i løbet af dagen", siger Svend Erik Sørensen.

Opholdet fører også dagbog om de unge.

"En dagbog er et vigtigt værktøj, fordi vi kan følge med i, hvad der er blevet sagt og gjort. Hvis vi for eksempel kan se, at en ung er stresset, kan det være på grund af noget, som skete tre dage tilbage. Vi har brug for at se det hele billede for at kunne hjælpe den unge", siger forstanderen.

Autismedagen skal være en årlig begivenhed

To gange i løbet af autismedagen på UCN Hjørring holder svenske Bo Hejlskov Elvén foredrag om konflikthåndtering og om sin low arousal-strategi, som han introducerede i 2006. Han har siden rådgivet personale indenfor social-, psykiatri- og skoleområdet både i Sverige og internationalt i metoden.

Indimellem er der paneldebat med blandt andre Bo Hejlskov og projektleder Morten Wulf fra Klar til Start, der hjælper unge med autisme i job.

Herudover byder dagen på udstillingen 'Det gode liv med autisme', der består af workshopper og stande, hvor både forældre, studerende og fagfolk kan dele viden, erfaringer og ideer om og med mennesker med autisme.

"At autister ser og forstår verden på en fundamental anden måde end alle andre stiller krav om, at vi tilegner os viden og erfaring, for det er meget svært at hjælpe mennesker med autisme, hvis vi kun ser tingene fra vores egen neuro-typiske tilgang", siger Svend Erik Sørensen.  

Autismedagen er blevet til i et samarbejde mellem Opholdsstedet Broager, UCN Hjørring og Landsforeningen Autisme, Kreds Nordjylland. Det er meningen, at arrangementet skal afholdes hvert år. I 2020 bliver det den 2. april, som er verdens autismedag.