"Lockouten sætter børn med autisme i en rigtig skidt situation", siger centerlederen ved Center for Autisme, Marianne Tankred Luckow.
Lasse Remmer
Ekspert: De autistiske elever risikerer at skulle starte forfra
Der er 10.000 elever i folkeskolen med autisme. For dem er den omskiftelige situation, som lockouten tvinger dem i, et mareridt. Og det stopper ikke nødvendigvis, når lærerne kommer tilbage på arbejde. Konflikten kan få følger for mange autisters trivsel i folkeskolen, siger centerlederen ved Center for Autisme.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvorfor er skolen helt anderledes end normalt? Det kan være svært for os voksne at forstå, hvordan situationen er endt i lockout. For eleverne kan problemstillingen være diffus, og for nogle elever med en autisme-diagnose er det direkte uforståeligt. Og det - fortæller psykolog og centerleder ved Center for Autisme, Marianne Tankred Luckow - er ekstremt problematisk.
"Alle de ting, der ellers kører, kan blive påvirket, når de kommer tilbage i skole igen. Det som de her børn har stolet på fungerede, fungerer pludselig ikke, og ingen kan forklare dem hvorfor. Når eleverne kommer tilbage i skolen igen, kan de være utrygge og mindre samarbejdsvillige, fordi de prøver at passe på sig selv. Nogle børn kan blive udadreagerende, udøve selvskade og der kan være ændringer i de søvnmønstre og spisevaner, der er meget vigtige for børn med autisme", siger centerleder Marianne Tankred Luckow.
Elev med autisme: jeg er fanget i en lockout-krig
Der er omkring 10.000 elever med diagnosen autisme i folkeskolen. Hvis de går i specialklasser eller er inkluderede i almindelige folkeskoleklasser skal møde op i skole, hvis de har ikke-konfliktede lærere. Børn med autisme er forskellige som alle andre børn, og der findes flere grader af diagnosen. Derfor er børnenes reaktioner også individuelle. Grundlæggende har alle børn med autisme dog et behov for struktur og tryghed, som kan være svær at genoprette, når deres normale skolegang starter igen.
En ændring om dagen Marianne Tankred Luckow fortæller, at det kræver både tid og tillid at rette op på de skader, lockouten forårsager børn med autisme.
"Børn med autisme kan som tommelfingerregel kun klare en ændring om dagen i deres rutiner, ellers er det for meget at kapere for dem. Derfor er det et meget voldsomt puf for elever med autisme, nu hvor den almindelige skoledag bliver taget væk fra dem. Når de skal vende tilbage til skolen igen, laver man endnu en gang om på deres rutiner, og derfor er det en dobbelteffekt for børn med autisme. Først laver man laver nye rammer, og så skal de nye rammer laves om igen. Det betyder, at man nærmest skal indkøre eleverne forfra i skolen, når lockouten er slut", siger centerleder og psykolog Marianne Tankred Luckow.
Tilstræb normalitet under konflikt Fordi elever med diagnoser såsom autisme, ikke er omfattet af nødberedskab eller særlig hjælp under lockouten, er det de ikke-konfliktede lærere, som har ansvaret for at håndtere dem, hvis eleverne har timer på skolen. Marianne Tankred Luckow opfordrer lærerne til så vidt muligt at tage hensyn til elevernes sædvanlige rutiner.
Lockouten skaber problemer for autistiske børn
"Det bedste lærerne kan gøre for de elever med autisme, der lige nu er i skole, er at forsøge at genskabe den hverdag eleverne er vant til samt bruge de systemer, der allerede er opbygget. Det er noget af en opgave, hvis det ikke er lærere, der har kendskab til området. Det her er synd for alle", siger Marianne Tankred Luckow.
24 elever fra specialklasser er omfattet af nødberedskab