"Hvis vi havde kunnet præsentere forældrene for vores overvejelser om at hjemtage deres børn for et år siden, havde vi haft foråret til at afstemme vores forventninger", mener Per Zeidler, formand for udvalget for familie og institutioner i Syddjurs Kommune.

Borger foreslår Syddjurs at overtage specialskole fra nabokommunen

Beslutningen i Syddjurs Kommune om at hjemtage ti elever med autisme har fået en borger til at foreslå, at kommunen i stedet overtager den skole, eleverne går på nu og lade dem fortsætte der. Skolen ejes ganske vist af Randers Kommune, men ligger i Syddjurs.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forældrene til de ti elever i Syddjurs protesterer voldsomt mod kommunens beslutning om at flytte deres børn fra helhedsskolen Firkløverskolen, der drives af Randers Kommune, til Pindstrupskolen, som er Syddjurs Kommunes egen specialskole.

Forældre til ti elever med autisme klager til statsforvaltningen over hjemtagelse

Forældrene vil hver for sig klage til Klagenævnet for Specialundervisning og samlet til Tilsynet under Statsforvaltningen, fordi de mener, at kommunens beslutning er ulovlig.

Brug loven om virksomhedsoverdragelse

Både forældre og kommune kan blive sparet for et langstrakt sagsforløb, hvis kommunen følger et forslag fra en borger, der kalder sig en bekymret morfar.

"Løsningen kunne være at følge loven om virksomhedsoverdragelse, så Syddjurs Kommune overtager Firkløverskolens afdeling i Mørke. En skole, som ganske vist drives af Randers Kommune, men som står på en grund, der ejes af Syddjurs Kommune - klos op ad kommunens egen folkeskole, Mørke Skole", skriver Ole Kragelund i en e-mail til de to kommuner.

Hjemtagelse af elever skaber usikkerhed blandt forældre

"Da Syddjurs Kommune afviser at give forældrenes klager opsættende virkning, frygter de ti børns forældre nu, at hjemtagelsen føres ud i livet fra 1. august. Og da der er tale om børn, som ikke har nogen realistisk mulighed for at vælge en privatskole, er kommunes nye 'tilbud' i praksis en beslutning om tvangsflytning fra én specialskole til en anden specialskole", mener han.

Ingen planer om at overtage skolen

Syddjurs Kommune har ingen planer om at kontakte nabokommunen med henblik på at overtage Firkløverskolens afdeling i Mørke.

"Vi kan ikke bestemme, at Randers skal sælge skolen til os, men det kan være, at der på et tidspunkt bliver flertal i byrådet for at handle proaktivt på sagen. I de senere år har vores politik været, at vi først og fremmest sender elever til vores egen specialskole i Pindstrup. Vi har dog haft en aftale om, at de elever, som går på skoler uden for kommunen, skal have lov til at gøre sig færdige der. Men vi er presset på økonomien, så i november besluttede vi at hente elever hjem", siger Per Zeidler (Liberal Alliance), som er formand for udvalget for familie og institutioner.

De ti elever går i 1. til 5. klasse.

Skinger debat går ud over Pindstrupskolen

Kommunen har plads til de ti på skolen i Pindstrup, understreger Per Zeidler.

"Det er ikke nyt, at vi satser på vores egen skole. Det nye er, at vi ikke lader de ti elever gøre sig færdige på Firkløverskolen. Det giver noget modstand fra forældrene. Jeg har respekt for, at de kæmper for deres børn, men det har indimellem givet en skinger tone fra begge sider, også fordi vi ramlede ind i en valgkamp. Det går også ud over Pindstrupskolen, fordi det let kommer til at lyde som om, den laver et udueligt arbejde".

Forældre møder opbakning til dere protest mod hjemtagelse

Som ny udvalgsformand håber han ikke, at han løber ind en lignende sag igen.

"Drastiske ændringer bør præsenteres i så god tid, at vi kan nå at få en god dialog om det. Hvis vi havde kunnet præsentere forældrene for vores overvejelser om at hjemtage deres børn for et år siden, havde vi haft foråret til at afstemme vores forventninger. Det havde stadig givet modstand, men det havde været på en anden måde, så der måske kun var fem fremfor ti, der havde klaget", siger Per Zeidler.

Normalt at elever visiteres en gang om året

Forældrene har klaget individuelt til Klagenævnet for Specialundervisning og samlet til Tilsynet for Statsforvaltningen med henvisning til folkeskolelovens regel om, at når en elev er optaget i en skole, så har eleven ret til at fortsætte skolegangen på denne skole. Det gælder også deres børn, mener de.

Det er Per Zeidler ikke enig i.

"Det er normalt, at elever på specialskole visiteres en gang om året, og det er en kommunal opgave at beslutte, om vi vil fortsætte med et tilbud, eller om vi vil noget andet. Vi skal sørge for, at børnene får et passende tilbud, og det får de, selv om det er billigere at lade dem fortsætte på Pindstrup. Hvis vi gav forældrene vetoret, kunne vi lige så godt nedlægge kommunen, for så havde vi ingen indflydelse", siger Per Zeidler.