Syddjurs Kommune har i øjeblikket 70 elever, der får specialundervisning på primært to skoler i to andre kommuner. Hertil kommer 35 elever, som er visiteret til kostskoler og sociale opholdssteder med interne skoler.

Nu har politikerne lavet et budgetforlig, som betyder, at der skal spares 2,4 millioner kroner ved til næste skoleår at hente cirka 20 elever hjem til kommunens egne tilbud. De følgende år skal den årlige besparelse være noget større.

Mor til multihandicappet føler sig ikke sikker

Manøvren har skabt usikkerhed blandt forældre. Mia Møller Roesen fra Ebeltoft skrev i sidste uge et åbent brev til politikerne, hvori hun udtrykker sin bekymring for sin datter, som er født med en misdannelse på hjernen, der gør hende både fysisk og psykisk udviklingshæmmet. Hun er hyperaktiv, har atypisk autisme og har brug for voksenopsyn konstant, fordi hun enten er til fare for andre eller for sig selv.

Den 13-årige pige går i 6. klasse på Djurslandsskolen, der ligger i Norddjurs Kommune og er den eneste specialskole for multiple børn på Jyllands næse. Her går hun i klasse med to-tre andre elever, som er ret skærmet fra den øvrige skole, og hun er dybt afhængig af, at hendes hverdag er lagt i faste rutiner, for ellers reagerer hun med angst og selvskadende, isolerende adfærd.

"Jeg har fået svar fra et byrådsmedlem, som siger, at min datter er for dårlig til at blive hentet hjem, mens en anden svarer, at det er muligt, hun vil passe ind på en af kommunens egne to specialskoler. Jeg tror nu ikke, de flytter hende, for ingen af skolerne har resurser til at magte hende, men på den anden side siger politikerne samstemmende, at økonomien bestemmer, så jeg kan ikke vide mig sikker", siger Mia Møller Roesen til folkeskolen.dk.

Kommunen har udvidet sin egen kapacitet

Strategien har de seneste fire-fem år været at vende strømmen af elever ud af kommunen, fortæller skolechef Marit Aasland fra Syddjurs Kommune.

"Vi har stort set stoppet al visitation ud af kommunen. I stedet har vi bygget til og udvidet elevallet på vores to egne specialskoler, og vi har oprettet specialklasser i folkeskolen, så vi vurderer, at vi selv kan tilbyde specialundervisning til flere børn fra næste skoleår. Men hvilke elever, vi henter hjem, skal vi først til at undersøge sammen med PPR som en del af den årlige revisitation".

Skolechefen kan dog berolige Mia Møller Roesen med, at elever med svære fysiske og psykiske vanskeligheder fortsat skal undervises på udenbys skoler.

"Vi har et fornuftigt samarbejde med andre kommuner omkring de børn, og det fortsætter vi med, da vi ikke selv har et tilbud til dem", siger Marit Aasland.

I demokratiets ånd at forældre skriver til politikerne

Det er naturligt, at forældre reagerer, når der sker omvæltninger, mener skolechefen.

"Det ville vi andre også gøre, hvis det var vores børn, det handlede om. Hvis man oplever, at et tilbud fungerer, er det træls at blive udsat for forandringer, og vi er godt klar over, at et skoleskift kan være traumatisk for disse børn", siger Marit Aasland.

Budgetforliget bliver først endeligt vedtaget på byrådsmødet i dag, og Marit Aaslund kalder det i demokratiets ånd, at forældre forsøger at påvirke politikerne gennem læserbreve. Hun havde derfor forberedt politikerne på, at der ville komme reaktioner fra bekymrede forældre.

"Forældrene har stadig mulighed for at få den beslutning, vi træffer om deres barn, vurderet af klagenævnet, som vi selvfølgelig retter os efter. Men jeg vil gerne understrege, at besparelsen kun er en brøkdel af de penge, vi bruger på specialundervisning, og først og fremmest hentes på de følgeudgifter, vi har ved at have eleverne på skoler i andre kommuner. Vi vil stadig bruge mange penge på at undervise dem hos os selv", siger skolechefen.

En del af besparelsen skyldes, at den ældste årgang går ud af de udenbys skoler, mens der så vidt muligt ikke bliver tilført elever nedefra.

"Øvelsen bliver i høj grad at beholde nye børn med særlige behov i vores eget regi, og så vil jeg lægge op til, at vi lader eleverne i 7., 8 og 9. klasse gøre sig færdige på deres nuværende skoler", siger Marit Aasland.

Kommunen burde have informeret forældrene bedre

Mia Møller Roesen kunne godt have tænkt sig, at kommunen havde været bedre til at informere om, hvad den politiske aftale rent faktisk går ud på.

"Jeg hørte om beslutningen sidste onsdag i en mail fra et medlem af skolebestyrelsen på Djurslandsskolen, men jeg er ikke blevet kontaktet af PPR i forhold til, om mit barn skal flyttes eller ej. Jeg forsøgte straks at få fat i sagsbehandleren, men kommunen holder lukket om onsdagen, så jeg blev kastet ud i uvished", fortæller Mia Møller Roesen og understreger, at hun ikke er den eneste forælder, som er bekymret.

Ifølge skolechefen er det ikke muligt for kommunen at inddrage de enkelte forældre, før politikerne nikker jer til budgetaftalen på byrådsmødet i dag.

"Men hvis de læser beskrivelsen i budgetaftalen, er det tydeligt, at vi kun vil hente omkring 20 elever hjem til vores egne tilbud", siger Marit Aasland.