Skolevægring er udbredt blandt elever med autisme. Det har Landsforeningen Autisme påvist med to undersøgelser blandt forældre i de seneste år.

Skolevægring fortsat udbredt blandt inkluderede elever med autisme

Autismeforeningen: Specialskoler har fået sværere ved at rette op på skolevægring

Nu har Socialstyrelsen lavet en kortlægning af 35 sager med normaltbegavede børn og unge med autisme, som har et meget højt fravær eller slet ikke kommer i skole. Eleverne er fra 11 til 16 år, og deres sager har været behandlet af VISO, som rådgiver om specialundervisning.

Sagerne understreger, at ikke to børn og unge med autisme er ens. Derfor kan der ikke udpeges enkeltstående årsager til skolevægringen. Men lærernes specialpædagogiske forudsætninger, forældrenes mestringsstrategier og barnets specifikke udfordringer spiller ind.

"Fagpersoner på både specialskoler, i specialklasser og i den almene skole har brug for tilstrækkelig viden om barnets forudsætninger og strategier til mestring. Her er barnet selv og forældrene et vigtigt omdrejningspunkt for at få skabt en fælles forståelse af barnets udfordringer", skriver Socialstyrelsen i kortlægningen.

Angst fylder meget hos børn med autisme

Der er ikke én intervention, der passer til alle børn med autisme og skolevægring, og det har derfor stor betydning, at barnets forudsætninger er tiltrækkeligt udredt for at kunne tilpasse indsatsen til det enkelte barn, fastslår Socialstyrelsen.

At det er nødvendigt at tilpasse indsatsen hænger sammen med, at børn med autisme ofte er udfordret af yderligere diagnoser og af afledte vanskeligheder som angst, tegn på depression, spiseforstyrrelser, søvnproblemer og udadreagerende adfærd.

Især angst spiller en stor rolle, da 24 af de 35 børn i kortlægningen udviste angstsymptomer eller havde en angstdiagnose. Undersøgelsen kan dog ikke vise, om de har fået symptomerne i forbindelse med skolevægringen.

Forudsigelighed og struktur kan ikke stå alene

Der er ofte behov for mere nuanceret viden og forståelse af barnets særlige profil i samspil med omgivelserne, for skolegangen kan ikke udelukkende håndteres med for eksempel forudsigelighed, genkendelighed, struktur og social træning.

"Det har stor betydning, at de faglige miljøer i kommunerne har viden om autisme og eventuelle afledte vanskeligheder og til, hvor der findes relevante muligheder for behandling for børn med autisme, som har behandlingskrævende diagnoser og/eller afledte vanskeligheder", skriver Socialstyrelsen.

VISO-specialisterne har fokus på at kortlægge barnets kompetenceprofil og på at understøtte samarbejdet og den fælles forståelse blandt aktørerne omkring barnet, herunder fagpersoner i skole, hos myndigheder i kommunen, øvrige faggrupper, forældre og barnet selv. I de kortlagte sager har specialisterne blandt andet anbefalet, at kommunen vurderer, om skoletilbuddet er det rette for barnet.

Ofte halter samarbejdet med forældrene

Samarbejdsklimaet mellem forældre, forvaltning, og/eller skole viste sig at have større betydning for skolevægring, end det blev angivet ved henvendelsen til VISO. Her blev årsagen til fraværet ofte beskrevet som vanskeligheder hos barnet med autisme.

Mor til autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse

"Samarbejdet mellem forældre og forvaltning og/eller skole har periodisk været dårligt i knap to tredjedele af de kommunale forløb op til henvendelsen til VISO, mens en tredjedel af sagerne gennem længere tid har været kendetegnet af gennemgående dårligt samarbejde mellem personerne omkring barnet", skriver Socialstyrelsen.

Sager om elever med autisme uden skolegang lander på klagenævnets bord

VISO-specialisterne peger på, at barnet ofte ikke er blevet inddraget tilstrækkeligt i, hvordan fraværet fra skolen skal håndteres, og de understreger vigtigheden af, at skolen trækker på forældrenes viden om barnet, for eksempel strategier som fagpersoner kan have gavn af at benytte i skoleregi.

Forældre er frustrerede over skolevægringen

I de 35 sager afdækkede VISO-specialisterne 58 årsager til skolevægring. 22 af dem handlede om utilstrækkelige specialpædagogiske forudsætninger hos medarbejderne i skoletilbud og om nødvendigheden af, at forældrene har brugbare strategier i forhold til barnets specifikke udfordringer og behov.

"Specialisterne fremhæver generelt, at de ofte møder forældre, der er udfordrede og frustrerede over, at deres barn ikke trives og ikke kommer i skole. For nogle specialister betyder det, at en del af opgaven er at rådgive forældrene i at opnå bedre mestring i hverdagen", skriver Socialstyrelsen.

Forældrenes muligheder for at få viden og træning i at støtte barnet er dog meget forskellige. Derfor er forældrenes forståelse af barnets behov i forbindelse med skolegang også forskellig. I sådanne tilfælde kan VISO-specialisterne anbefale en fokuseret indsats i forhold til forældrene og samspillet i familien.

Relevant at hjælpe børnene med at styrke deres relationer

Der findes ikke meget forskning om skolevægring blandt børn med autisme. Socialstyrelsen har således ikke kunnet finde studier, som viser en direkte årsag mellem de oplevelser, børn med autisme har i relation til blandt andet ensomhed, venskaber og mobning og udvikling af skolevægring. Der er heller ikke fundet studier om, hvordan børnene i det specialiserede miljø oplever skolen og trives.

Men både afdækningen af VISO-specialisternes rådgivning og litteraturstudiet peger på, at det kan være relevant at støtte børnene i at styrke deres relationer i skolen, da børn med autisme ofte føler sig isolerede og har få venner.

Yderligere behov for viden

Intentionen med undersøgelsen har ikke været at give handleanvisninger, men at blive klogere på, hvad der fremmer og hæmmer skolevægring. Derfor er der brug for at undersøge en række områder yderligere, mener Socialstyrelsen som peger på disse områder:

• Omfanget af målgruppen og de vanskeligheder, der kendetegner børn og unge med autisme.
• Indsatser, som kan hjælpe forældre og fagprofessionelle med at identificere tidlige tegn på skolevægring.
• Indsatser, der virker, når barnet har udviklet skolevægring, og som specifikt retter sig mod børn med autisme og skolevægring.
• Praksisanvendelige modeller for samarbejde mellem involverede parter, når et barn har autisme og skolevægring - og om muligt også modeller, som kan styrke samarbejdet mellem de voksne, når barnet viser tidlige tegn på skolevægring. Dette med det formål at forebygge, at barnet får lange fraværsperioder fra skolen, da det skader barnets skolegang og trivsel.

Behovet for viden gælder både børn og unge med autisme i det inkluderende skolemiljø og i det specialiserede skolemiljø, idet skolevægring forekommer i begge miljøer, fastslår Socialstyrelsen.

Du kan læse rapporten "Børn med autisme og skolevægring" via dette link: