For mange børn på for lidt plads, faglokaler som er
inddraget til almindelige klasselokaler og en økonomi, der er så ringe, at en
stor del af personalet hverken er lærere eller pædagoger. Ifølge
skolebestyrelsen står det så alvorligt til på Enghaveskolen i Odense, at den nu
har klaget til Ankestyrelsen over Odense Kommune.
”Det er skolebestyrelsens klare overbevisning, at de vilkår,
Odense Kommune stiller til rådighed for børnene, personalet og ledelsen er
deciderede uansvarlige”, skriver skolebestyrelsen i klagen.
Derudover har bestyrelsen afvist at acceptere kommunens
budget for skolen, som underviser elever med gennemgribende
udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme.
Klagen skyldes en proces, som har stået på i lang tid,
fortæller skolebestyrelsesformand Jens Peter Henriksen.
”I de fem år, jeg har været formand, har vi haft for mange
børn på alt for lidt plads. Vi har en alt for dårlig økonomi, og fagligheden er
også ringe, for der er for få lærere til eleverne, så de kan ikke få den
undervisning, de skal have. Det er der ikke resurser til”, siger han og peger
på, at der er sket en markant nedgang i antallet af lærere.
Kommunen opfylder ikke folkeskoleloven
Enghaveskolen har oplevet en markant tilgang af elever i
flere år. For at få plads til alle har skolen inddraget faglokaler. Det betyder,
at skolen gennem de seneste fire et halvt år ikke har haft faglokaler til
kreative fag, anfægter skolebestyrelsen og fremhæver, at netop lokaler til
kreative fag er det, eleverne har mest brug for.
”Faglokalerne er blevet inddraget til almindelige
klasselokaler, fordi skolen mangler plads. Skolen er bygget til omkring 110
elever, men nu er der cirka 160. Det er vel at mærke elever, som kræver
betydeligt mere plads end elever på en almindelig folkeskole, blandt andet
fordi mange af dem får en til en-undervisning”.
Jens Peter Henriksen mener ikke, at Odense Kommune opfylder
kravene i folkeskoleloven, når skolen mangler faglokaler.
”Jeg ville gerne høre, hvordan forældrene på en almindelig
folkeskole ville reagere, hvis man fjernede alle faglokaler. Det sker kun hos
os, fordi kommunen betragter vores børn som andenrangselever, og fordi mange
forældre er så hårdt spændt for med deres børn, at de ikke har resurser til at
råbe op. Derfor må vi i skolebestyrelsen gøre det”.
Snævre forhold giver et dårligt arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet stillede efter et uanmeldt besøg på
Enghaveskolen i september sidste år kommunen et påbud i udsigt, hvis den ikke laver
en plan for, hvordan den vil afhjælpe støjgener. Arbejdstilsynet har aftalt med
kommunen, at planen skal være klar senest i midten af marts i år.
”Vi har alt for stort sygefravær. Det har vi talt om på
mange skolebestyrelsesmøder. For mig at se hænger det sammen med, at
medarbejderne presses sammen med børnene på for få kvadratmeter”, siger Jens
Peter Henriksen.
Kommunen har afsat 22,5 millioner kroner til en udvidelse af
Enghaveskolen. Ifølge kommunen rækker det til at bygge 500 kvadratmeter, men
det slår ikke til, vurderer skolebestyrelsen, som har haft en arkitekt til at
se på sagen. Arkitekten mener, at skolen for de samme penge kan udvides med
1.000 kvadratmeter, hvis man bygger i to etager.
”Det afviser kommunen, fordi der ligger en gammel byplanvedtægt
om, at der kun må bygges i en etage. Men skolen har Tietgenskolen med seks
etager og også Provstegårdskolen og et plejehjem i flere etager som naboer, så
der bør kunne søges dispensation. Det kan vi ikke komme igennem med, for vi kan
ikke få en ordentlig dialog. Derfor har vi klaget til Ankestyrelsen. Vi gør det
for at komme til orde”, siger Jens Peter Henriksen, som er tidligere advokat
med møderet for Højesteret.
Kommune har også en plan om, at der skal optages færre
elever på Enghaveskolen i de kommende år. I stedet skal der oprettes tilbud på
andre skoler. Det er heller ikke en holdbar løsning, mener skolebestyrelsen.
”Man skiller skolen ad, for der skal følge personale med
eleverne,” siger Jens Peter Henriksen.
Nye toner om prioriteringer fra rådmanden
Børn- og ungerådmand Susanne Crawley (Radikale Venstre) har normalt
den tilgang, at folkeskolen i Odense skal løftes på én gang, men den holdning
er hun klar til at bryde med, da der med en krise på vej og krig i Ukraine
næppe kommer flere penge til de kommunale budgetter i de kommende år.
”Vi er måske kommet dertil, at hvis man ikke kan løfte hele
folkeskoleområdet på én gang, så må man måske løfte de områder, hvor de sårbare
børn er. Det er nok der, jeg står nu”, siger hun til Fyens Stiftstidende.
Det er nye toner fra rådmanden, konstaterer Jens Peter
Henriksen.
”Vi savner, at Odense Kommune tager problemet alvorligt og
laver en strategi for, hvilke vilkår den vil stille til rådighed for børn med
særlige behov. Dem kommer der flere og flere af, og de har krav på ordentlige
forhold”, siger skolebestyrelsesformanden.
Han peger på, at Aarhus Kommune er tæt på at være færdig med
at bygge en nedlagt folkeskole om, så den nedslidte Stensagerskolen kan flytte
i tidssvarende rammer.
”Politikerne i Aarhus har truffet en beslutning om, at den
nye skole skal kunne holde et stykke ud i fremtiden. På samme måde efterlyser
vi en diskussion og en plan for, hvad Odense Kommune vil med Enghaveskolens
elever”, siger Jens Peter Henriksen.
