Ansatte udsættes dagligt for vold og en dagligdag så hektisk, at den ofte er uden pauser, fordi dagene handler om den ene ”brandslukning” efter den anden, og hvor de ansatte konstant skal vælge mellem ”to onder”.

To kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet har i oktober dokumenteret et så alvorligt arbejdsmiljø på specialskolen Enghaveskolen i Odense Kommune, at det ”akut forringer de ansattes sikkerhed og sundhed”.

Helt usædvanligt har besøgene ført til hele to strakspåbud, der er en af tilsynets mest alvorlige reaktionsmuligheder. Strakspåbud gives, når Arbejdstilsynet oplever vilkår og udfordringer, at der er så grelle, at tilsynet kræver, at de skal løses med det samme.

Folkeskolen har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets påbud, og her kan man blandt andet læse, at de ansatte har så svært ved at nå at holde pauser i løbet af dagen, at de har svært ved at nå at gå på toilettet.

Skolen er en heldagsskole for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, de fleste med autisme. Af Arbejdstilsynets rapport fremgår det, at ”den aktuelle elevgruppe er ekstremt kompleks og støttekrævende”.

Mange elever kræver konstant opsyn, og der er flere eksempler på, at elever, der har været uden opsyn i kort tid, har forsøgt at stikke af eller har slået eller bidt andre elever.

Det fremgår også, at ansatte oplever at være i ”konstant alarmberedskab” og har svært ved at sove om natten, og nogle har hamrende hjerte og hurtig vejrtrækning på vej hjem i bilen.

Leder kan ikke garantere de ansattes sikkerhed

Både skolens leder og lærernes tillidsrepræsentant anerkender Arbejdstilsynets vurdering. 

Men begge slår fast, at skolens situation er så kritisk, at de ikke uden massiv hjælp fra Odense Kommune kan efterkomme de to strakspåbud.

”Det lader sig ikke gøre, at vi kan leve op til arbejdsmiljøloven med de krav, tilsynet kræver. Det fordrer langt mere personale for, at vi kan garantere for elevernes trivsel og de ansattes sikkerhed”, siger skoleleder Jørgen Schoop.

Hvis ikke Arbejdstilsynets påbud efterleves, kan tilsynet udstede bøder, indtil tilsynet vurderer, at skolen igen lever op til arbejdsmiljøloven.

Har fået lov til ansætte flere hænder midlertidigt

Jørgen Schoop fortæller, at han i maj var til møde med Børn- og Ungeforvaltningen om skolens pressede økonomi og konsekvenserne for børnenes og personalets sikkerhed.

Han fortæller, at meldingen fra forvaltningen var, at man ikke kunne afhjælpe forholdene på skolen. Efter Arbejdstilsynets påbud har han nu fået lov at ansætte midlertidigt personale.

”Jeg har fået lov til at ansætte nogle flere vikarer i den kommende tid. Men det tager jo et godt stykke tid at få nye mennesker kørt ind, og jeg kan ikke bare tage nogle '4.g'ere' ind fra gaden. Vi har brug for at få kompetente folk ind, helst specialuddannede, da der jo ikke er tale om en midlertidig udfordring”, siger han.

Af de to strakspåbud fremgår det, at de ansatte især inden for de seneste to år har følt sig ”tiltagende mere belastede af højt arbejdspres og kompleksitet i opgaverne”. Og at belastningsniveauet endda er ”markant øget” i dette skoleår.

Har I været gode nok til at råbe op?

”Der er såvel i MED-udvalgs- som i bestyrelsesregi blevet råbt meget markant og massivt op i alle vores budgethøringssvar til kommunen siden 2019, men det har været uden effekt. Samtidig har vi jo også forsøgt at løse det inden for de givne rammer. Vi har ikke haft noget alternativ. Det har været ekstremt slidsomt med belastningsreaktioner hos personalet som konsekvens”, siger han.

Jørgen Schoop fortæller, at udfordringerne især skyldes, at skolen de senere år har fået elever med markant større udfordringer.

”Vi har fået rigtigt mange børn, som kræver konstant opsyn og massiv støtte. For ellers kan barnet være til skade for sig selv, de andre elever eller personalet”, fortæller Jørgen Schoop.

Skolen står derfor i en situation, hvor det langt fra er pædagogikken, der styrer fordelingen af personalet.

”Vi bliver nødsaget til at efterlade elever uden opsyn, og det har også følgevirkninger. Det er fx elever, der har massiv brug for sprogstøtte i form af alternativ supplerende kommunikation, fordi de ikke har et almindeligt sprog”.

Ser du det så som en hjælp, at Arbejdstilsynet nu har konstateret, hvor grelt det står til?

”Jeg vil sige det på den måde, at Arbejdstilsynet har konstateret det, vi har forsøgt at fortælle i mange år. Vi bliver bekræftet i, at vi har ret i det, vi har sagt”, siger han.

TR: En anerkendelse af det, vi har forsøgt at råbe op om

Lærernes tillidsrepræsentant Simone Lægteskov håber, at de to strakspåbud bliver anledningen til, at skolen får den hjælp, de har brug for.

”Jeg oplever i hvert fald, at påbuddene er anerkendelse af det, vi har forsøgt at råbe op omm - en anerkendelse, som jeg ikke har set før”, siger hun.

For Simone Lægteskov står det helt klart, at  skolen ikke vil kunne leve op til Arbejdstilsynets påbud, hvis ikke der bliver ansat både flere lærere og pædagoger.

Hun glæder sig over, at det nu stort på hvidt er blevet konstateret, at arbejdsmiljøet er sundhedsskadeligt for lærerne, men hun fortæller, at det har været en hård oplevelse for lærerne at læse tilsynets påbud.

”Det gør ondt at læse om sin egen arbejdsplads på den måde, så de er rystede. Men de har også en forhåbning om, at der nu bliver taget hånd om os på en eller anden måde”.

Lokal lærerformand: ”Det her er langt udover det sædvanlige”

Formand for lærerne i Odense Charlotte Holm fortæller, at hun er ”stærkt kritisk” over for Odense Kommunes manglende handling på skolens tydelige opråb gennem årene.

”Det her er langt ud over det sædvanlige. Det er uhørt, hvad lærerne bliver udsat for, når de går på arbejde. Vi har også fået fortalt flere supplerende fortællinger, da vi deltog på et faglig klub-møde på skolen. Lærerne får lussinger, og deres arbejdsdag er total uforudsigelig, når de møder ind”.

Ifølge hende havde det allerede haft massive konsekvenser at få et strakspåbud, hvis ikke der lige var tale om en skole.

”Det er ulovligt, hvad der foregår. Havde det været en fabrik, havde man lukket den, ind til der var en løsning. Vi ved også, at lærernes familier er bekymrede over, at de går på et arbejde, hvor de bliver syge. Der er brug for handling, og det skal være nu”.

Forvaltning: For tidligt at sige, om det handler om resurser

Folkeskolen ville gerne have interviewet skolechef Nikolaj Juul Jørgensen om situationen på Enghaveskolen. Presseafdelingen i børn- og ungeforvaltningen oplyser imidlertid, at han  afventer, at Arbejdstilsynet har vurderet, om Enghaveskolen kan efterkomme de to strakspåbud.

Presseafdelingen henviser i stedet til kommentarer, som skolechefen har givet til Fyens Stiftstidende 29. oktober.

Her fortæller han, at forvaltningen har sat afviklingen af skolens underskud i omegnen af fire millioner kroner i bero, og at man har bedt kommunens psykologer og ergo- og fysioterapeuter om at "rykke tættere på" medarbejderne og børnene.

Skolechefen er imidlertid ikke enig i, at det er tydeligt, at der mangler personale på skolen.

”Det ved jeg ikke, om jeg ser endnu. Men jeg ser åbenlyst en skole, som er udfordret”, lød det til Fyens Stiftstidende.