Siden inklusionsloven trådte i kraft i 2012 har Landsforeningen Autisme spurgt forældre, hvordan deres børn med autisme trives i skolen. I år har 1.139 forældre bevaret undersøgelsen, og resultatet gentager tendensen fra de seneste år, nemlig at flere og flere autistiske børn bliver væk fra skole i længere perioder.

Skolevægring fortsat udbredt blandt inkluderede elever med autisme

I år drejer det sig om 35 procent af eleverne mod 32 procent i 2017. Værst står det til i almene klasser, specialklasser og på privatskoler, hvor 37 procent svarer, at deres barn ikke kommer i skole fra flere dage op til flere år.

På specialskoler siger 26 procent, at deres barn har skolevægring.

Uden hjælp udstødes børn med autisme fra fællesskabet

For børn med autisme bunder skolevægring ofte i, at de ikke kan få relationerne i skolen til at fungere. De har for eksempel problemer med at forstå det, andre siger, og med at tolke andres adfærd.

"Børnene har brug for hjælp til at skabe kontakt til andre børn. Ellers udstødes de fra fællesskabet, isolerer sig og bliver ensomme", siger Heidi Thamestrup.

Når flere har fået skolevægring, er det udtryk for, at børnene har overkompenseret for længe, tilføjer hun. For pludselig kan de ikke længere klare at gå i skole.

Vi har forældre, som søger om støtte til deres barn, og det bakker klasselæreren op om, men i det øjeblik der skal betales, kan det ikke lade sig gøre", siger landsformanden.

Mest kede af det i almenskolen og i specialklasser

Børn med autisme er generelt kede af skolen. 41 procent af forældrene siger således, at deres barn er negativ over og ked af skolen. Kun 36 procent er positive, mens 23 procent er neutrale.

Rigtig mange elever med autisme er kede af at gå i skole

Det gælder især børn med autisme i almenskolen, specialklasser og privatskoler. Her svarer tæt på halvdelen, 49 procent, at deres barn er ked af skolen, og kun 28 procent er glade.

På specialskoler ser det markant anderledes ud. Her er 25 procent af børnene er negative over deres skoledag, mens over halvdelen, 53 procent, er glade for skolen.

Heidi Thamestrup forklarer forskellen på specialskoler og specialklasser på almenskoler med disse ord:

Autismeforeningen: Specialskoler har fået sværere ved at rette op på skolevægring

"Vi har forældre, som er lykkelige over, at deres barn endelig må komme i en specialklasse på almenskolen. I hvert fald til at begynde med, for mange oplever, at specialklasserne ikke bliver prioriteret. Eleverne sidder ofte i lokaler, som ikke egner sig til undervisning, skolerne blander flere handicapgrupper med hinanden, og personalet har ikke nok viden om autisme", siger Heidi Thamestrup.

Dårlig trivsel har store konsekvenser for børnene

I folkeskolen er der sket en tydelig stigning i antallet af børn, der er kede af skolen, i forhold til samme undersøgelse i 2017. Dengang var 43 procent af børnene negative mod de 49 procent i dag.

Klagenævnet efterlyser viden om eleven i sager med skolevægring

Den dårlige trivsel har store konsekvenser for børnene. Flere forældre oplever, at deres børn får mavesmerter, kvalme, stress, angst og selvskadende adfærd. Når deres trivselsbarometer er helt i bund, stopper de med at gå i skole.

Det er tydeligt i flere af kommentarerne.

"Hun har givet op. Har ikke lyst til at komme i skole. Har lyst til at skrige af sine lærere og slå på dem i klassen, som er træls ved hende", skriver en mor til en 14-årig pige.

Juraen halter omkring inkludrede  elever med skolevægring

Og en anden:

"Mit barn er indlagt på børnepsyk på grund af stress og angst. Vi ved nu, at hun har kæmpet for længe med at prøve at følge med i skolen og passe ind. Opdagede for sent, hvor hårdt hun har kæmpet. Hun virkede glad for skolen", lyder det fra en mor til en pige på 11 år.'

Børnene har brug for lærere med tid til relationer

Hvis situationen skal ændres, skal kommunerne investere i skolerne, så lærerne får meget mere tid, til at skabe gode relationer til det enkelte barn, mener autismeforeningen. Desuden skal børn med autisme og svære sanseforstyrrelser ikke forholde sig til 30 andre børn. De har brug for oaser, hvor de kan sidde i fred, når det bliver for svært at være en del af skolens sociale multirum.

"Når inklusionen går godt for et barn med autisme, skyldes det ofte, at barnet møder en ildsjæl, som har sat sig ind i, hvad autisme er, og som gør en lille smule ekstra for at danne relationer med barnet. Der skal ikke så meget til for, at barnet føler sig anerkendt. Det kan være et 'jeg glæder mig, til vi skal være sammen i morgen - så skal vi regne det der svære matematikstykke ud'. Men det kan være svært at nå for en lærer med mange elever i klassen", siger Heidi Thamestrup.

Endnu har ingen villet støtte et forebyggelsesprojekt

Landsformanden tvivler på, at kommunerne vil foretage de nødvendige investeringer. Tværtimod ser hun en tendens til, at de i stedet for at se på rammerne i skolen giver forældrene skylden for, at børnene ikke kommer i skole.

Nyt projekt skal gøre op med autisters mistrivsel i skolen

Sidste år lykkedes det dog autismeforeningen at samle fem kommuner til et pilotprojekt om, hvordan man kan forebygge skolevægring blandt elever med autisme. Projektet skulle tage udgangspunkt i, at fagpersoner skal have specifik viden om elever med autisme, og at der er brug for at anlægge et socialt syn på, hvordan man i samarbejde med familien kan skabe velfungerende, inkluderende læringsmiljøer for eleverne.

Det skulle munde ud i en forebyggelsesguide, men endnu er det ikke lykkedes, at få nogle til at bevilge penge til pilotprojektet.

Kortlægning: Skolevægring blandt elever med autisme skal bekæmpes i samarbejde

"Som forening lever vi af tips- og lottemidler og midler fra satspuljen, men selv om vi har søgt to gange, er vi ikke blevet trukket ud. Vi har ikke skrinlagt projektet og søger fortsat penge til det, for når vi kan få fem kommuner til at deltage, giver det en tro på projektet", siger Heidi Thamestrup.  

Markant forskel i skoleformernes viden om autisme

Når der er forskel på, hvordan elever med autisme trives i folkeskoler og op specialskoler, kan det hænge sammen med, at der også er forskel på, hvor meget de to skoleformer kender til autisme.

Mens syv ud af ti forældre til børn i folkeskolen eller på privatskole oplever, at der mangler viden om autisme blandt lærere og ledelse, er det kun hver fjerde med børn på en specialskole.

"Der er stadig markant forskel på den faglige og specialiserede viden, som de har i folkeskolen og på specialskoler. Autisme er en kompleks neurologisk udviklingsforstyrrelse, og det kræver viden for at sikre de rette rammer og støtte til eleverne", skriver autismeforeningen i undersøgelsen.

Alligevel fortæller mange forældre, at de møder gode lærere og pædagoger i alle skoletilbud.

"Der er umiddelbart ikke nok viden om autisme, men jeg oplever stor vilje hos lærerne og pædagogerne til at undersøge og sætte sig ind i det og lytte til os forældre," skriver en far til dreng på syv år.