Har du sat spilleregler for, hvordan Aula skal bruges som kommunikationsplatform mellem dig og klassens forældre? 

Det er en rigtig god ide, viser en ny undersøgelse fra Aula-udbyderen Kombit.

Siden Aula blev taget i brug i 2019 på landets folkeskoler, er brugertilfredsheden blevet målt, og den seneste undersøgelse viser, at den samlede brugertilfredshed fra 2023 til 2024 er steget blandt både lærere og forældre.

Den største stigning har faktisk været blandt medarbejderne på landets folkeskoler. Men selvom, der er sket en stigning, er det ikke total begejstring, men nok snarere en lunken glæde over kommunikationsplatformen. 

Den gennemsnitlige tilfredshed på landets folkeskoler er således steget fra 3.1 til 3,4 på en skala fra 1 til 5.

Sværere at svare alle

Kombits administrerende direktør Kristian Vengsgaard glæder sig for, at tilfredsheden stiger. 

Han mener, at en af grundene er, at svar-alle-funktionen er blevet ændret, så man nu bliver bedt om at tage stilling til, hvorvidt man faktisk behøver svare alle i en tråd, inden man kan svare alle.

"Vi arbejder konstant på at gøre Aula bedre for forældre, skoler og ikke mindst børnene, som det hele handler om. Siden vi sidst spurgte danskerne ind til Aula, har vi blandt andet lavet en stor ændring i ‘svar alle’-funktionen”, siger Kristian Vengsgaard i en nyhed på Kombits egen hjemmeside.

Og den ændring er en klar forbedring, mener lærer Rina Ghanoum, der underviser på en skole i Hvidovre.

”Det er mere tydeligt nu, at forældre skal forholde sig til, om det er alle forældre eller bare os lærere, de skriver til. Det gør, at der opstår færre misforståelser. Når en besked ryger ud til alle, kan der være mange holdninger til den”, siger Rina Ghanoum til Folkeskolen.

I undersøgelsen er andelen af forældre, som mener, at de modtager en passende mængde information på Aula steget fra 46 til 55 procent fra 2023 til 2024. 

Skolelederne er den brugergruppe, der i højest grad mener, at de modtager for meget information på Aula.

Principper påvirker tilfredsheden positivt

Men hvad kan lærerne bruge undersøgelsen til? Måske til at se på egen praksis når det gælder introduktionen af Aula over for forældrene. 

Undersøgelsen viser nemlig, at forældretilfredsheden stiger markant blandt de forældre, der kender skolens principper og retningslinjer for brugen af Aula.

“Det er et konkret tiltag at have retningslinjer om, hvordan man bruger Aula, som vi kan se skaber mere tilfredshed. Der er meget, vi kan gøre ved at ændre teknikken i Aula, men hvordan folk bruger Aula er afgørende”, lyder det fra Kristian Vengsgaard.

Rina Ghanoum er en af de lærere, der har haft positive erfaringer med at skabe klare spilleregler for Aula over for forældre. Hun oplevede, at tonen på Aula var hård, og at beskeder gav hende en ”ubehagelig klump i maven” og en mangel på lyst til at tjekke beskeder.

Men sidste år valgte hun at gøre noget ved det og prioriterede en tydelig og positiv kommunikation med forældrene. Hendes team valgte blandt andet at indkalde til et ekstra forældremøde, hvor dialogen på Aula blev drøftet. 

Nu forstår de, at det vi skriver kommer fra et godt sted

Det har gjort en stor forskel, fortæller hun. 

”Nu hvor vi som lærere og team har været tydeligere omkring, hvordan vi bruger Aula, og hvordan vi forventer, at forældrene bruger Aula, er tonen blevet anderledes. De forstår, at når vi skriver, så kommer det fra et godt sted, og det er ikke et angreb”, siger hun.

”Jeg er ikke længere nervøs for at åbne Aula og stå midt i en shitstorm. Der bliver skrevet i en god tone. Forældrene ved også, hvad vi forventer, når vi skriver til dem. Tidligere fik vi ikke altid en reaktion – eller en negativ reaktion. Nu får vi at vide, hvad de har snakket med barnet om, eller blot at de har modtaget beskeden, og det er meget bedre”.

Tilfredshedsundersøgelse er gennemført blandt tilfældigt udvalgte brugere af Aula. 17.491 brugere fra alle landets 98 kommuner har gennemført undersøgelsen. Du kan se undersøgelsen her.