Kun fordi en af forældrene i klassen videresendte beskeden,
opdagede Astrid Brødbæk og Gitte Sibbesen, at et forældrepar havde skrevet en
ubehagelig besked om dem som lærere til de andre forældre i klassen på Aula.
”Ledelsen gik straks ind og skrev til alle forældrene, at de
bakkede os op, og kommunens it-afdeling slettede beskeden og blokerede familiens
Aula-adgang midlertidigt”, fortæller Gitte Sibbesen.
Hun og Astrid Brødbæk er erfarne lærere og underviser på Valdemarskolen i Ringsted. De fortæller, at de havde
opbakning fra både kolleger og ledelse fra første sammenstød med de pågældende
forældre på Aula, og ledelsen påtog sig dialogen med forældrene.
Alligevel
gjorde det rigtig ondt, da forældrene gik bag deres ryg på Aula.
Af hensyn til barnet fortæller Folkeskolen ikke om indholdet af den konkrete sag. For de to lærere er
ikke vrede på forældrene eller eleven, men de oplever, at beskyldningerne på Aula
er et eksempel på en tendens.
Ikke nogens skyld
Astrid Brødbæk har 20 års erfaring som lærer. Hun oplever, at diskussioner med forældre er begyndt at fylde meget i lærernes hverdag de senere år.
Hun og Gitte Sibbesen har valgt at stå frem og
fortælle om, hvor skidt de har haft det efter et onlinesammenstød med forældre,
netop fordi det fylder så meget i lærerlivet.
”Det er ikke nogens skyld, det her. Forældre skriver ting på
Aula, som jeg aldrig tror, de ville sige i en samtale, og som jeg heller ikke
tror, de ville skrive i en gammeldags kontaktbog. Det er blevet nemt at klage
med det samme, mens man stadig er i affekt”, siger Astrid Brødbæk.
Lige nu har Valdemarskolen fire unge praktikanter i deres
første praktik i læreruddannelsen.
”Deres reaktion er jo ’det kan ikke være rigtigt’”,
fortæller Gitte Sibbesen og ærgrer sig over at være nødt til at lære
praktikanterne, at det faktisk er en stor del af jobbet.
Lærer: Vi skal være de voksne
Hun fortæller, at der næsten hver dag er lærere i skolens personalelokaler, der sidder og
hjælper hinanden med at formulere Aula-beskeder og ikke mindst svar til
forældre.
”Vi skal jo være professionelle. Men for de unge lærere er
det utrolig svært”.
De to lærere understreger, at de oplever, at ledelsen har
deres ryg. Og Astrid Brødbæk er ikke bange for at erkende, at hun somme tider får
sagt noget i klassen, hun fortryder.
”Jeg er også et menneske, og vi får alle sagt noget - eller
noget på en måde som - vi fortryder, fordi vi ikke har tid til at overveje
vores formuleringer”, siger Astrid Brødbæk.
Hun oplever, at hun og Gitte Sibbesen i fællesskab er blevet gode til at sætte klare linjer for forældrekommunikationen, når de overtager en ny klasse. Så det kun er en gang i mellem, at forældrenes affekt havner på Aula.
”Vi er nødt til – også over for forældrene – at være de
voksne, der sætter rammerne, og vi bruger meget tid i starten på at forklare og
forsvare vores pædagogik og de tanker, der ligger bag, hvad vi gør”.
Leder: Udtryk for et skred i hele samfundet
Skolens leder Nicholas Hansen er helt enig med lærerne i, at forældreklager og Aula-diskussioner fylder en
stadig større del af både arbejdstiden og den mentale kapacitet hos lærerne. Og det gælder også for ledelsen.
"Ligesom vi ser det med Instagram, Facebook osv., er det blevet mere legalt at skrive, hvad man føler i nuet. Der er heldigvis
meget få af de meget grove eksempler, men tonen er blevet værre, og
forventningerne fra forældre til skolen vokser”, siger han.
Skolelederen peger på, at det
også er udtryk for et skred i autoritetsbegrebet i hele samfundet.
”Jeg er også deltidsbrandmand, og dér oplever jeg det samme. Der er ikke længere en automatisk autoritet, når en lærer, brandmand
eller sundhedsprofessionel træder ind i rummet. Den skal man gøre sig fortjent
til”.
Stiller sig op foran de nye forældre
For Nicholas Hansen handler det også om tillid. Han savner,
at forældrene som udgangspunkt har tillid til, at de fagprofessionelle vil
børnene det bedste. Og at når de ikke ringer til forældrene, når barnet er
faldet og har slået knæet i skolegården, så er det fordi, knæet blev vasket og
fik plaster på, og barnet trøstet og tilfreds.
”I enkelte øjeblikke kan man godt ønske sig tilbage til den
røde meddelelsesbog, hvor kommunikationen var mindre omfangsrig. Men vi er
meget optaget af det her, og jeg taler om det i de fora, jeg kan.
Skolebestyrelsen har fastlagt en kommunikationsplan, som vi deler med
forældrene, og jeg stiller mig hvert år op på vores intromøde med nye forældre
i Spireperioden (forårs-sfo før børnehaveklassen, red.) og fortæller ret skarpt
om vores forventninger til forældrene, når de har valgt Valdemarskolen", siger Nicholas Hansen og tilføjer:
"Det
har vist sig at være rigtig godt at kunne henvise til, når vi en sjælden gang
havner i spidssituationer”.
Skolelederen kan også se i de målinger, der er gennemført blandt personalet som led i et professionel kapital-forløb, at forældresamarbejdet er
noget af det, der presser lærerne.
Også formanden for Ringsted-Sorø Lærerkreds Lise Vadsager oplever, at problemet vokser:
”Det her er blevet hverdag for vores medlemmer, og det rammer rigtig hårdt”, siger hun.
Hun har sammen med Astrid Brødbæk og Gitte Sibbesen talt med juristerne i Danmarks Lærerforening om
indholdet i nogle af de seneste beskeder for at vurdere, om der er tale om ulovlige injurier.
Men i samarbejde med dem har de to lærere i stedet besluttet at fortælle om deres
oplevelser til Folkeskolen i håb om at skabe opmærksomhed om, hvad man
udsættes for som lærer, når man passer sit arbejde.
DLF: Brug for en kommunikationspolitik
Der er ikke rigtig nogen lovgivning, der beskytter mod
lærere mod chikane på Aula, lyder det fra Danmarks Lærerforenings juridiske chef og advokat Camilla Bengtson.
”Der er ofte meget grove udtalelser
i forældreklagerne, men det er tit ikke groft nok eller også er udtalelserne ikke
fremsat i en bred nok kreds til at falde ind under reglerne i straffeloven", siger hun.
Camilla Bengtson fortæller, at Datatilsynet i en tidligere afgørelse har vurderet, at det ikke er omfattet af databeskyttelsesforordningen, hvis en besked alene er sendt på Aula.
"Det
betyder, at vi så kun har arbejdsmiljøreglerne at falde tilbage på, som siger,
at det er arbejdsgivers ansvar at stoppe chikane af medarbejderne”, forklarer hun.
Lærerforeningen opfordrer i stedet alle skolebestyrelser til at vedtage en kommunikationspolitik. En politik, hvor
forældre og medarbejdere i fredstid fastslår, at man ikke skal skrive på Aula,
når man er vred og ophidset. I stedet skal man bede om et møde. Danmarks
Lærerforening har lavet et forslag til en sådan kommunikationspolitik.
Straffeloven tillader ikke chikane mod offentligt ansatte
Camilla Bengtson har også oplevet gennem årene, at klagerne er blevet grovere. I de forældreklager, hun har set, bliver lærerne i forældreklager blandt andet beskyldt for, at de er skyld i elevernes mistrivsel og sågar også, at de udøver psykisk vold.
Derfor bliver hun også oftere bedt om at vurdere, om forældreklagerne er så grove, at de er i strid med straffelovens bestemmelse om chikane af offentligt ansatte.
I Ringsted prøver
alle at sende samme signaler til forældrene, fortæller skoleleder Nicholas Hansen
”Jeg siger til forældrene, at de skal henvende sig direkte
til klassens lærere. Og hvis vores skolechef får henvendelser, beder han dem om
at gå til mig som skoleleder. Der er endda nogle, der går direkte til
skoledirektøren. Hun beder dem så om at henvende sig til skolechefen".
"Vi
prøver at få dem til at vende tingene med dem, det handler om, før de klager. Det
er altså den bedste måde at løse udfordringer på”, siger han.
