Forældrene skal blive bedre til at opdrage deres børn på en måde, så de har lettere ved at indgå i fællesskaber.
Sådan lød det for nylig, da Trivselskommissionen kom med en række anbefalinger til, hvad der skal til for, at flere børn og unge vil trives bedre.
Kommissionen havde både opfordringer til forældrene og tanker om mere karakterdannelse i skolen på menuen, og flere lærere var da også ude og sige, at skolen skal give forældrene en hjælpende hånd, hvis det skal lykkes at vende en årelang samfundstendens til øget individualisering.
Det kan lyde som en stor opgave for den enkelte lærer, der med rette kan spørge sig selv – hvordan skal jeg lige gøre det?
Det spørgsmål har foreningen Skole og Forældre forsøgt at besvare. Deres bud består af en hjemmeside og et såkaldt forældrespil: et digitalt debatspil, der kan findes på denne hjemmeside.
Ved hjælp af en qr-kode kan forældrene logge ind på spillet med deres mobiltelefoner. I hold på to-tre personer skal de sammen se nogle korte videoer og svare på en række spørgsmål under ét af fire temaer, som læreren vælger.
Temaerne er ’konflikter’, ’venskaber’, ’samarbejde og kommunikation’ og ’Sociale arrangementer’. Under sidstnævnte tema skal forældrene for eksempel tage stilling til nogle dilemmaer om blandt andet forældrebetaling og overskud til at deltage i fælles arrangementer.
”Jeg har savnet sådan noget her i årevis”
Trine Steenbuch, der er klasselærer og underviser på Bellahøj Skole i København, var i efteråret forsøgskanin på forældrespillet, hvor hun afprøvede det på forældrene i sin 2. klasse. Hun vender tommelfingeren opad til spillet.
”Jeg er vild med det. Men det tog til gengæld to timer at komme igennem, så det varede hele forældremødet, og der var ikke tid til at tale om klasserepræsentanter og den slags”, siger Trine Steenbuch.
Men at tiden går med debat og beslutninger fremfor den sædvanlige forældremødeskabelon gør hende ikke noget.
Forældreskab anno 2025 til debat
Trivselskommissionen anbefaler, at der igangsættes en offentlig debat og samtale om forældreskabet, som tager afsæt i følgende syv opfordringer:
1. Stil alderssvarende og kærlige krav til dit barn, og vær tydelig om rammer og værdier.
2. Begræns overvågningen af dit barn – børn kan langt mere, end vi tror.
3. Hav tillid til, at dit barn, i takt med sin udvikling, selv vil kunne overkomme mange udfordringer og håndtere konflikter på dets vej.
4. Inddrag og lyt til dit barn ud fra dets alder og forudsætninger – husk dog, at inddragelsen ikke må ske på bekostning af kærlige krav og tydelighed.
5. Lær og vis dit barn, hvordan alle – voksne som børn og unge – skal have blik for og tage ansvar for andre mennesker og de fællesskaber, som vi indgår i.
6. Hav fokus på selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner og ansvarsfølelse i opdragelsen – og lær dit barn, at det vil opleve perioder med nedtrykthed, uden at det er hverken er farligt eller sygeligt.
7. Husk, at du kender dit eget barn bedst, sænk skuldrene og vid, at der ikke findes en perfekt forælder, og at kærlighed, nærvær og omsorg er det vigtigste, du kan give dit barn for, at det trives.
”Jeg har altid haft det svært med forældremøder, hvor vi som lærere står og fortæller om, hvad eleverne skal lære i dansk i løbet af året. Det kan forældrene jo læse i et årsbrev eller en ugeplan i løbet af året. Når man samler så mange mennesker i samme rum, skal det være for, at vi kan tale sammen eller beslutte noget sammen”, siger læreren.
Derfor var hun også helt klar til at prøve spillet af, da hun blev præsenteret for det til et oplæg.
”Jeg har savnet sådan noget her i årevis”, siger læreren.
Forældrene tager ejerskab
Trine Steenbuch kan godt genkende Trivselskommissionens analyse af, at der er kommet et større fokus på individet, og at det indimellem går ud over klassefællesskabet.
Sådan har det været i årevis, og hun og kollegaerne har løbende forsøgt at få forældrene til at engagere sig mere i opgaven med at skabe et godt forældreskab. Og det kan forældrespillet hjælpe med, mener hun.
”Forældrespillet taler ind i en aktiv forældrerolle og giver forældrene en forståelse af, at et godt fællesskab også gavner deres barn. Det kan være lidt svært at få alle forældre med på den præmis, men det kan spillet bruges til”, siger Trine Steenbuch.
Til forældremødet i efteråret ville klasselæreren gerne sætte fokus på, at eleverne i 2.b havde en tendens til at lege meget med de samme i pauserne. Hun ønskede, at forældrene ville lave flere legeaftaler på tværs af de sædvanlige relationer udenfor skoletiden, så eleverne var mere motiverede til- og trygge ved at lege med nogle nye i skolen.
Igennem dialogerne i spillet og en styret fælles opsamling fra Trine Steenbuch, besluttede forældrene ikke alene at bibeholde de legegrupper, som de ellers havde lagt op til at droppe. De fik også lavet nogle aftaler om at skrue forventningspresset ned og hjælpe hinanden, hvis man ikke kunne overskue at afholde en legeaftale, fortæller hun.
”Der var faktisk en far, der efterfølgende gik ind og hjalp en af mødrene med at afholde en legeaftale, som hun ikke kunne overskue, på en måde, så hendes barn fik en oplevelse af, at hendes mor også havde afholdt en legeaftale”, siger hun.
De stille forældre kommer også til orde
Det kræver nok en temmelig rutineret lærer at bruge forældrespillet, vurderer Trine Steenbuch.
For der bliver sat gang i debatten, og lidt afhængigt af, hvor stor uenighed der er blandt forældrene, kan der være en del arbejde med at samle trådene og få omsat snakken til beslutninger, forklarer hun.
Til gengæld er der nogle store fordele ved, at debatten er tilrettelagt på forhånd, og at spillet driver snakken frem, oplever hun.
”At mødet bliver sat i system betyder, at jeg ikke skulle være så meget på, og jeg havde tid til at gå rundt og lytte med på samtalerne. Jeg havde nogle forældre, der var i et godt flow, og alle havde nogle gode og hyggelige samtaler i grupperne”, fortæller hun.
Spillet inddeler forældrene i grupper på to-tre stykker, og det fungerede rigtig godt. Også i den gruppe, hvor én af forældrene havde en tolk med.
”De små grupper betyder, at selv den mor, der ikke er så skarp til dansk og ellers ikke ville komme til orde, faktisk får udtrykt sig. Alle forældre kommer på banen, og ingen kan sidde og putte sig og overlade beslutningen til de andre”, siger Trine Steenbuch.
Klasselæreren er ikke bleg for at anbefale forældre-spillet til andre, og vil da også gerne bruge det en anden gang, fortæller hun.
”Forældremøder kan godt have ry for at være lidt kedelige. Det kan godt være, at forældrene kom lidt mere på arbejde, end de havde forventet. Men de kedede sig i hvert fald ikke”.
