Står det til 52 procent af medarbejderne i skolen, bør det ikke være muligt at modtage beskeder i Aula fra forældre efter kl. 18.

Det viser en stor undersøgelse fra Kombit, der står bag Aula, blandt forældre og medarbejdere på skoler og daginstitutioner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte det i sin åbningstale i oktober for ”fristende bare at afskaffe Aula”.

Kort tid efter meldte kommunernes it-fællesskab Kombit ud, at selskabet ville høre brugerne til deres oplevelse af den digitale kontaktbog. Resultaterne af den undersøgelse er nu klar.

De ansatte er også blevet spurgt til, hvad de ville sige til, at Aula eksempelvis blev sat i bero kl. 20. Her svarer 6 ud af 10, at det er en god ide.

39 procent af de ansatte svarer, at gerne modtager beskeder fra forældre med det samme, uanset hvornår de sendes.

Færre forældre ønsker Aula-pause

Her er reaktionerne på statsministerens tale om frihed og Aula

Kombit har fået svar fra i alt 27.000 brugere af Aula. Heraf er næsten 8.000 lærere og 1.700 fra skolepædagoger, men hovedparten forældre. Spørger man forældrene, er de mere åbne overfor at kunne modtage beskeder fra Aula om aftenen.

65 procent af forældrene modtager gerne beskeder fra medarbejdere, uanset hvornår på dagen det er – og kun hver femte forælder har et ønske om, at beskedsystemet bør sættes på pause efter kl. 18.

Lærerne og lederne synes, tonen er hårdere end forældrene

Undersøgelsen viser, at lærerne og skolelederne langt oftere oplever en hårdere tone fra forældre, end tilfældet er den anden vej.

Hele 58 procent af skolelederne svarer, at de ofte eller nogle gange oplever en ”unødvendig hård eller konfliktoptrappende tone” fra forældre på Aula. Blandt lærerne gælder det for 43 procent.

Lærerne og skolelederne svarer også, at de ofte oplever forældre, der skriver hårdt til andre forældre på Aula. 51 procent af skolelederne svarer, at de ofte eller nogle gange oplever det – 29 procent af lærerne svarer det samme.

10 beskeder i minutter om morgenen

Meget anderledes lyder det fra forældrene, når de bliver spurgt til kommunikationen fra lærere eller pædagoger. 9 procent af forældrene svarer, at de ofte eller nogle gange oplever en ”unødvendig hård eller konfliktoptrappende tone” fra lærere og pædagoger.

Forældrene oplever heller ikke, at der er en for hånd mellem forældrene på Aula. Her svarer 13 procent, at de oplever en ”unødvendig hård eller konfliktoptrappende tone”.

Det er et mindretal af skolerne, der har nedskrevne regler for brugen og tonen på skolen, viser undersøgelsen. 18 procent af lærerne og pædagogerne svarer, at de har nedskrevne regler, mens 37 procent svarer, at de ikke ved, om deres skole har den slags regler.  

Spørger man forældrene, er der endnu færre, der har kendskab til, at der skulle være nedskrevne regler for brugen og tonen. Kun otte procent af forældrene har kendskab til nedskrevne regler, mens 65 procent svarer, at de ikke ved, om der er et regelsæt på skolen. 

Alle er enige om, at der er for mange beskeder

Forældre og de ansatte på skolerne er til gengæld enige om, at der er for meget information på Aula. 

46 procent af forældrene oplever, at de får for meget eller alt for meget information gennem Aula. 51 procent af skolelederne oplever, at de får for mange beskeder, mens det gælder for 39 procent af lærerne og pædagogernee.

Aula har været beskedsystemet på landets folkeskoler siden 2019. Landets dagtilbud tog Aula i brug i vinteren 2020/2021.

Aula har i dag 900.000 daglige brugere. Brugere, som siden 2019 har brugt Aula til at oprette 85 millioner beskedtråde og lave 5,3 millioner opslag. Om morgenen på en normal skoledag bliver der sendt 10.000 beskeder i minuttet.