Lærere, som underviser STU-elever på en skole, der allerede er dækket af en overenskomst under Lærernes Centralorganisation, LC, vil fremover per automatik være omfattet af den overenskomst, der i øvrigt gælder på skolen. Det har LC og KL aftalt i det nye lærerforlig.

Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen

"Det er et fremskridt, at det bliver præciseret, at lærere, der underviser STU-elever, skal være omfattet af samme overenskomst som skolens øvrige lærere. I praksis får det ganske vist ikke den store betydning, fordi STU-lærerne i vidt omfang kommer fra specialundervisningen for voksne og har beholdt deres lønvilkår derfra. Men der ligger en psykologisk effekt i, at det er lærernes overenskomst, der gælder, også selv om en underviser ikke har en læreruddannelse", siger Jens Skovmand fra hovedstyrelsen i DLF og medlem af overenskomstudvalget.

Kontraktansatte får bedre vilkår

Nogle STU-lærere vil dog opleve en væsentlig forskel, mener han.

"Enkelte steder har man lavet kontraktansættelser, og som jeg har hørt det, er vilkårene ringere end i lærernes overenskomst. For dem vil aftalen betyde en fremgang", siger Jens Skovmand.

Aftalen betyder også, at lærerkredsene i DLF ikke længere behøver lave opsøgende arbejde for at sikre, at STU-lærere er omfattet af en lokalaftale.

Andre kommunale institutioner med STU skal undersøges

KL og LC vil i den kommende overenskomstperiode undersøge, om der er behov for at overenskomstdække andre kommunale institutioner, som underviser STU-elever.

"Vi mener, at der findes andre offentlige institutioner, som udbyder STU. Det har KL ikke umiddelbart kendskab til, men vi er enige om at afdække omfanget, og hvilke institutioner det drejer sig om. Det kan for eksempel være beskyttede værksteder og andre dagforanstaltninger. Det er vigtigt for os, at de kommunale institutioner kan tilbyde ensartede ansættelsesvilkår, og at det er lærernes vilkår, der gælder", siger Jens Skovmand.

Hvis afdækningen viser, at der er behov for at overenskomstdække andre former for kommunale institutioner, er KL og LC enige om at se på det. Enten kan de lave en aftale på området i løbet af den kommende overenskomstperiode, eller LC kan rejse det som et krav til de næste overenskomstforhandlinger.

Efterlyser analyse af private udbydere

Selv om KL kun kan forhandle på vegne af kommunerne, havde Jens Skovmand gerne set, at forliget om lærernes løn- og arbejdsvilkår også havde indeholdt en aftale om private udbydere af STU.

"De private udbydere hører under Uddannelsesforbundet, men ikke alle er overenskomstdækket, og da de konkurrerer om eleverne med de skoler, vores medlemmer er ansat på, ville det have været godt med en bred overenskomst på området. Men det var KL ikke indstillet på", siger Jens Skovmand.

Alternativet er, at kommunerne stiller krav til de private udbydere, når de køber pladser hos dem, mener han.

"Når kommuner indgår driftsaftaler, bør det være med overenskomstdækkede udbydere. Der er i det hele taget tale om et gråzoneområde, som bør undersøges nærmere: Hvad stilles der af krav og forventninger til de private udbydere, og hvad er kvaliteten af deres tilbud? Det savner jeg en analyse af", siger Jens Skovmand.