Lærer Johnny Pedersen blev bortvist fra sit job på baggrund af nogle 5.-klassepigers anklager imod ham. To et halvt år efter har han fået rettens ord for,  at bortvisningen var uberettiget. Lærere og pædagogers retssikkerhed i sager om overgreb mod børn meget dårlig, mener juraprofessor Eva Smith.

"Mange kommuner har kun barnets tarv for øje. Det er mærkeligt, for hvis det handler om en medarbejder, der har været ansat i kommunen i mange år, så bør arbejdsgiveren også have øje for ham. Det er meget ulykkeligt. Det er et dilemma, for det er meget svært at have både barnets tarv for øje og samtidig medarbejderens", siger Eva Smith, der er professor emerita ved Københavns Universitet.

Alle har pligt til at underrette kommunen, hvis der er bekymring for et barns trivsel. Lærere har en skærpet underretningspligt. I 2013 vedtog Folketinget overgrebspakken, som blandt andet betyder, at børn altid skal høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb.

Sidste år blev underretningspligten skærpet, da Folketinget vedtog, at blandt andre skoleledere kan komme i fængsel, hvis de ikke underretter om børn, der mistrives. Antallet af underretninger vedrørende skolebørn er fra 2015 til 2018 steget med 28 procent.

»Jeg kommer aldrig til at arbejde med børn igen«

Kommuner handler i panik

Men det øgede fokus på børns tarv bør ikke betyde, at medarbejderes retssikkerhed sættes på spil. Eva Smith mener, at det er vigtigt, at kommuner ikke reagerer i panik, når der kommer underretninger og bortviser mistænkte medarbejdere, før sagerne er undersøgt. Påståede anklager kan nemlig have meget store personlige konsekvenser.

"Det er meget vigtigt, at alle er opmærksomme på, at der er et andet menneske i den anden ende. Og at man i hvert fald ikke tager for drastiske virkemidler i brug. Selvfølgelig skal en mistænkt medarbejder ikke være på skolen, mens en sag undersøges, men man behøver ikke bortvise med det samme. Det sker, fordi skolerne bliver forskrækkede", siger hun.

Utrygge lærere ønsker retningslinjer  

Svært at blive 'renset'

Et andet problem i sådanne sager er, at det er meget svært for den mistænkte lærer at blive renset for anklagerne.

"Problemet er, at hvis politiet siger, at vi ikke kan finde tilstrækkeligt med beviser, så lægger de sagen ned", siger Eva Smith. Det er ingen frifindelse, forklarer hun, blot udtryk for, at der ikke har kunnet rejses en sag. "Men det betyder jo også, at det er ikke givet, at du ikke har gjort det", siger hun.

Juraprofessor peger på, at en sag kan køre så langt, at en lærer kan føle sig mere renset, hvis der faktisk sker en bortvisning, og bortvisningen ender i en sag.

"På den måde kan en bortvisning faktisk betyde, at du får en stærkere sag. Får så får du rettens ord for, at bortvisningen var uberettiget. Du får erstatning og kan komme et skridt videre", siger Eva Smith.

Leder: Uskyldigt anklaget