»Det er rart at vide, at ens chef har ens ryg«, siger kredsformand i Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson. Hun har siden en sag i Greve om en lærer, der blev uberettiget bortvist efter beskyldninger om at have krammet piger i 5. klasse på upassende måder, kæmpet for, at Greve får en vejledning i, hvordan anklager mod medarbejdere behandles.

»Jeg kommer aldrig til at arbejde med børn igen«

Tina Beck-Nilsson fortæller, at sagen har gjort andre lærere på skolen utrygge. Flere føler stadig, at grænserne for, hvad der udløser en bortvisning, er uklare.

»Retningslinjer vil betrygge medarbejderne, hvis de bliver beskyldt for noget. Sager skal behandles, men man må blive hørt ordentligt og have en chance for at forklare sig, frem for at arbejdsgiveren med det samme tror på dem, der anklager«, siger Tina Beck-Nilsson.

Kommunen har et dobbelt ansvar

En voldgift afgjorde i marts, at der i det konkrete tilfælde var tale om en uberettiget bortvisning. Kommunaldirektør i Greve Kommune Claus Thykjær fortæller, at kommunen har taget voldgiften til efterretning, men at han ikke udtaler sig om personalesager. Han erkender, at kommunen i sådanne sager har et dobbeltansvar.

»Dels er der tale om meget alvorlige hændelser for børnene, som vi har en pligt til at handle på, dels er der tale om meget alvorlige anklager mod medarbejderen«, skriver Claus Thykjær i et mailsvar.

Greve behandler sager om anklager efter reglerne om håndtering af disciplinærsager.

Professor: Lærere har svært ved at blive renset for mistanke om overgreb

»Det vil sige, at vi undersøger sagen grundigt, afholder tjenstlige samtaler med mulighed for bisidder med videre. Vi prioriterer den ansattes retssikkerhed højt i denne proces«.

Hvis kommunen vurderer, at der er begået tjenesteforseelser og et groft tillidsbrud i ansættelsesforholdet, så kan kommunen bortvise medarbejderen.

»Det er vigtigt at understrege, at der ikke altid skal være lighedstegn mellem politiets vurdering i forhold til det strafferetlige og arbejdsgiverens vurdering af de ansættelsesretlige forhold. Der kan efter en konkret og individuel vurdering af sagens omstændigheder fortsat være grund til at bortvise, selv om sagen ikke føres videre ad den strafferetlige vej«, skriver Claus Thykjær.

Kredsformand Tina Beck-Nilsson undrer sig i den konkrete sag over kommunens bortvisning.

»Det virker panisk ikke at vente på politiets afgørelse. I princippet er man uskyldig, til det modsatte er bevist. Det er jo ikke det, der er sket. Kommunen siger, at det handler om at være værdig til at have den stilling, man har. Men man må se på helheden, og her handler det om en mand, der har været ansat 30 år i kommunen«, siger hun.

DLF: Der skal retningslinjer til

Advokatfuldmægtig i Danmarks Lærerforening (DLF) Camilla Bengtson oplever nogle sager om året, der har lighedspunkter i forhold til sagen fra Greve. Hun mener, at kommuner, der har retningslinjer, håndterer sagerne langt mere korrekt og professionelt.

»Det er ekstremt vigtigt for lærernes og pædagogernes retssikkerhed, at kommunerne ikke handler i panik. I mange kommuner er der retningslinjer for, at man sendes hjem, mens politiet undersøger sagen, og så kan den ansatte komme tilbage i stillingen bagefter, hvis der ikke er en sag«, siger hun og fremhæver Københavns Kommune som en kommune med en god vejledning om håndtering af sager med mistanke om medarbejderes seksuelle overgreb mod børn og unge«.

I vejledningen er der for eksempel tjeklister for, hvad man skal huske i forhold til blandt andre den mistænkte, børn, forældre og kolleger, der er direkte link til, hvor den mistænkte kan få krisehjælp, og der er procedurer for, hvordan man afslutter sager af den karakter.

»Sådanne sager tager noget tid at undersøge, og det er vigtigt, at de også bliver afsluttet og håndteret korrekt, så medarbejderen kan komme tilbage i job, hvis politiet har vurderet, at der ikke er hold i anklagerne«, siger Camilla Bengtson.