Travle og stressede mennesker er hele tiden på vej et andet sted hen. Men det er ikke sundt.

»Vi har brug for at være i nuet og for at mærke efter i kroppen. Mange lever nærmest kun fra flippen og op. De kan ikke registrere, hvordan de har det, risikerer for højt blodtryk og andre symptomer på stress«, fortæller Bo Netterstrøm, administrerende overlæge på Stressklinikken ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Han har beskæftiget sig med stress i cirka 30 år og arbejder nu med begrebet mindfulness som en metode mod stress.

»Når folk kommer på klinikken, skal de lære at trække vejret med maven. Vi lærer dem små øvelser i afslapning. Det er slet ikke tidskrævende øvelser, det er helt simple teknikker, men for nogle er det revolutionerende. Der er intet hokuspokus i det. Det er egentlig meget banalt, men det er en proces, der skal sættes i gang«.

»Motivationen til at gøre øvelserne er meget lille hos nogle af de stressede. Indtil de går ned. Nogle skal helt ned at vende først«, understreger han.

Man kan sige, at man går ned med stress alene, men at man kommer op igen i et fællesskab. Man har brug for sit sociale netværk - familie, venner og kolleger - for at komme op igen.

Et godt socialt netværk kan også forhindre, at man bryder ned med stress. Første råd mod stress er at tale sammen. Først når man taler om det, der belaster én, finder man ud af, hvad belastningen er. Måske er det noget andet, end man tror, og først når man kender belastningen, kan man gøre noget ved den.

»Måske er det ikke arbejdet, der er belastningen. Måske er det bare dér, man mærker det. Hvis man kun har et meget lille overskud, kan selv en mindre konflikt hyle én ud af den. Man går ned med stress alene, fordi ingen har hjulpet, inden det kom så langt. Der var ingen, der sagde, at man ikke så godt ud, eller at man hang med næbbet«, siger Bo Netterstrøm.

»Det kan være nok, at der er nogen, der lytter og ser deltagende ud, når man taler om sin belastning«.

Stress viser sig ofte ved irritabilitet og søvnbesvær, men kan udvikle sig meget forskelligt. Mange bliver i dårligt humør, får nedsat hukommelse, får hovedpine og bliver svimle. Der er mange symptomer.

Langvarig stress kan udvikle sig til hjertesygdom og depression. Og har man i forvejen allergi, astma eller sukkersyge, kan disse sygdomme blive værre.

Bo Netterstrøm fortæller, at det kun sjældent er småbørnsforældrene, der går ned med stress. De har travlt, men samtidig er det livgivende at være sammen med børnene. Man kan også sagtens have travlt uden at blive stresset. Det er først, når belastningen bliver for stor, og man oplever anspændthed og ulyst, at man er stresset.

Gennemsnitsalderen på dem, der henvender sig til Stressklinikken, er 50 år.

»De har ikke små børn, men gamle forældre, der bliver syge. De oplever, at kravene til dem stiger, mens deres resurser er for nedadgående, og så kan de ikke længere bare give den en skalle mere på arbejdet«.

»Vores arbejdsliv er blevet mere kompliceret end tidligere. For eksempel havde en lærer tidligere sine klasser, sine fag, og så havde hun en smule med forældrene at gøre. I dag er kravene meget større. Desuden oplever lærerne og lignende faggrupper store følelsesmæssige belastninger. De belastninger og konflikter, som de også selv er en del af, er meget værre end blot at have travlt«.

For at undgå stress skal man indrette sit liv med struktur. Prioritering er vigtig, og der skal være luft i kalenderen, siger Bo Netterstrøm.

»Men folk har svært ved det. De vil nå det hele, og det kan de ikke«.

Han understreger, at selv om man har travlt, skal man kunne falde ned i løbet af dagen, slappe af og lave noget sjovt, for ellers tærer man på sin fysik.

Motion hjælper også til at have et godt liv.

»Hvis du bruger din krop til noget fysisk, bruger du energi. Men samtidig bliver du stærkere og oplever at få mere mental energi. Mange bliver i bedre humør, hvis de dyrker motion efter arbejde. Man ved ikke, præcis hvad der sker, men måske er det noget hormonelt. Vores krop er bygget til motion og bevægelse«.

På Stressklinikken er en konditest noget af det første, de stressramte bliver udsat for. Den skal motivere dem til at motionere, ligesom afspændingsøvelserne skal lære dem at slappe af og lytte til deres krop.

Nogle personligheder har lettere til stress end andre. Flinkeskolepigerne, de aggressive og dem, der opgiver på forhånd, som Bo Netterstrøm siger.

»Flinkeskolepigerne skal lære at sige fra. De skal lære at sige 'nej' og 'pyt' i langt højere grad. For det er, når byrden på skuldrene vokser sig for stor, at man bliver stresset. De må sige 'pyt' til nullermænd og dét, der ikke er så vigtigt«.

»Der er også situationer, du alligevel ikke kan gøre noget ved, og det gælder om ikke at bruge unødig energi på den slags. Der findes mennesker, der bekymrer sig over noget, der aldrig sker. De risikerer at komme i vejen for sig selv, fordi de tygger drøv på de dårlige oplevelser«. |

Sådan forebygger man stress på arbejdet

1) læg en plan for, hvad du vil på længere sigt

2) vær fagligt klædt på til opgaverne

3) prioriter dine opgaver

4) planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede

5) lær at sige fra

6) uddeleger arbejde

7) lær dine kolleger at kende og brug dem

8) brug din leder og kolleger som støtte

9) hold pauser

10) fokuser på dét, du nåede

DLF's Rådgivning af medlemmer med psykiske arbejdsmiljøproblemer fik i 2007 i alt 1.134 henvendelser. Arbejdspres var årsagen til 42 procent af henvendelserne, og 48 procent handlede om problemer med enten elever, ledelse, kolleger eller forældre. I 2004 var antallet af henvendelser 1.031. Kilde: DLF